fredag den 16. april 2010

At give tegn i trafikken?!

Ja, naturligvis skal man (du og jeg) give tegn i trafikken... ved vognbaneskift, i kryds, i rindkørsler o.s.v. Det er ikke de tegn jeg har i tankerne. Nej det er håndtegn... Altså den der tendens der er til at give udtryk for medtrafikanternes manglende køreegenskaber... Se, det giver jeg bare ikke en sk.. for!!!!! Der skal være plads til os alle og vi skal behandle hinanden ordentligt. Og jeg er den første til at tage det skridt.

Men... så skete det altså bare alligevel for mig for ca. 14 dage siden!
Da jeg skulle en tur ned til Karina og "damerne" i Middelfart, var det i bil og ned af den jyske motorvej. Herligt i sol og med rimelig trafik. Men, men, men hvad er det med de der lastbiler??? Hvorfor skal de overhale hinanden??? Jeg fatter det bare ikke. De må køre 80 km/t og efter som de alle gør det (og så lige lidt til) hvorfor skal de så overhale hinanden til fare for alle andre trafikanter?

Billedet er sådan:
Jeg kører glad 130 km/t i yderbanen og så giver lastbilen lidt længere fremme sig til at overhale en anden lastbil... Så op på bremsen, ned i fart (på et tidspunkt til 70 km/t på ad bakke!!!) og hvad gør lastbilen så efter 5 minutter???? Trækker ind i et lille bitte hul mellem tidligere foranliggende lastbil og en anden. Bremselængde og det hele ryger... og så sker det helt uventede, det gør min højre arm nemlig også - lige ud til siden med strakt langemand! Og jeg holdt den der i flere sekunder!!! Og det føltes godt... Hm, det må lige analyseres lidt.


Godt det er Lene der skal køre imorgen, når vi skal til "Hannes" i Vejerslev. Der er kursus med Vikki Pignatelli og Lone schaadt og jeg glæder mig helt vildt!!! Så nu er stofkufferten pakket, 4 sybokse fyldt med uundværligheder og symaskinen venter på rengøring og nedpakning. Det bliver er herlig week-end!


Maria

3 kommentarer:

Lenesquilt sagde ...

Ja vi håber da på både en god kørertur og en super weekend.
Men du skal bare lige vide at jeg også har en langemand, hvis der bliver brug for den.

Knuz

Anne-Mettes Oaser sagde ...

Rigtig god fornøjelse til jer begge. Du kan jo hilse Lone fra mig :-).
Åh ja, ind imellem forstår jeg heller ikke alt i trafikken. Hvad der kan ophidse mig HELT VILDT, er de idioter - ja undskyld - som kører over for rødt lys! Og dem er der desværre for mange af.

"HANNES" sagde ...

hej

Ja ja kør nu ordentlig, så i kommer helt til Vejerslev på kursus.
Glæder mig til at se jer.