Sommerhusugens syslerier:
Juli måneds "A Tisket A Tasket" blok. Jeg har faktisk være træt af denne blok lige fra starten på grund af det stof kurven er syet i. For lang tid siden lavede jeg "kurve-kit" til alle 12 blokke og jeg ved, at der er balance i stof og mønster i sidste ende, så det kunne ikke komme på tale at skifte stoffet ud. Men det har været svært at vælge stjerner og midtblomst. Jeg syntes der skulle noget blåt ind for at blokken ikke slukke blive helt rød/orange. Men, men, men, skal jeg vælge stof 1, 2 eller 3 til blomsten midt i kurven? Jeg har syet nr 2 på, men er ikke tilfreds med resultatet. Hvad syntes du?
Jeg er derimod ret glad for fåret med kornblomster i munden - jeg elsker kornbloomster!
Jeg fik også syet Gal Pain månedsblokken - sød, nem og hurtig!
Efter at have riet, riet og riet over pap, måtte jeg lige prøve at sy et par blokke...
Men allerførst syede jeg denne "umulius" til den sødeste 3 årige pige, der skal genoptræne sin højre arm. Jeg syntes, at umulius er det super godt navn til klodsen... For det første er den "næsten umulig" at sy og så er den bare umulig at lade ligge, når man har den mellem hænderne. God og sjov genoptræning af en lille arm...
Det var min sommerhusuges sysager og i denne uge er det heller ikke blevet til ret meget... Men i går måtte jeg lege, så det gjorde jeg...
Ok, der er ret tydeligt, at jeg fandt fotografiapparatet frem før strygejernet...
Maria
PS: Lige nu høres den sjoveste samtale fra vores køkken:
Julie: "Mine patter er bare gode! Altså bortset fra den ene...".
Jakob: "Ja, det er rigtigt, men mine patter er bare super gode..."
Hvad der foregår? Jo, de står såmen med hver deres latex handske med hul på 4 fingre og leger "malkning af en ko". Kan høre at der nu er opstået yverbetændelse...
4 kommentarer:
Hej Maria
Jeg synes du skal vælge nr. 3
Og så kan jeg bare godt lide det tæppe, du legede dig til i går.
Og så stor tak, fordi du har givet mig så mageløst dejlige børnebørn.
Knus
Mor
Hej Maria
Jeg syntes faktisk at nr 2 er ret god. du har været mere aktiv i ferien jeg har, kan jeg se.
Knus
Ja, nu kan jeg godt se, at vi måske ikke er til den store hjælp, men jeg synes at stjerne 1 er bedst. I den har du både farver fra bladene og stjernene for oven og farver fra kurven ligeligt fordelt.
Årh hvor er den umulius bare dejlig. Er helt pjattet med de der klare farver.
Hilsen
Anja - Kagegalleriet
Du syr sådan nogle dejlige ting. Fåret med kornblomsterne er nuttet. Jeg synes, at stof nummer 2 passer bedst, det giver et roligt indtryk. Den sort/hvide løber med broderiet er en rigtig fin gave.
I dag er her sorte skyer og regn ind i mellem, det bliver en hyggelig sydag.
Send en kommentar