søndag den 24. marts 2013

Første bloksamling!

Jeg har syet på livet løs på mine Dear Jane blokke og kan nu roligt kalde mig en "Stickler" - 
og en hooked en af slagsen!!! 

18 blokke er det blevet til indtil nu! 
Som jeg tidligere har skrevet, har jeg valgt at have focus på applikations blokke her i starten (dejlig nemt syntes jeg). Jeg har valgt, at have det lyse baggrundsstof nederst/bagest alle de steder hvor det er muligt. Grunden til det er, at man så ikke kan se et sømrum gennem det lyse stof (jeg kan ikke lidt synlige sømrum på applikationer!!!), og så er min plan, at jeg skal quilte i baggrunds stoffet og ikke i balistofferne. Når det lyse stof ligger nederst i blokken, vil balistoffet nemt og fint komme til at poppe om efter quiltningen. Og det vil se naturligt ud, da det er i "hullerne" der quiltes. 
Denne blok er syet med mola applikation/omvendt applikation, hvor der klippes hul i balistoffet i stedet for at lægge 4 lyse dråber oven på stoffet.

Her er bali hjerterne lagt oven på baggrundsstoffet og igen har jeg klippet stof væk under applikationerne, så mellemforet engang om laaaaang tid, rigtig kan poppe mine hjerter op!

Denne blok er en kombination af begge teknikker. Melonerne er lavet med mola applikation, men da der jo skal bruges stof til ombuk, var det ikke muligt at lave midten som mola også. Den er derfor applikeret oven på - og har kan sømrummet faktisk lige skimtes. Ikke noget jeg er vild med, men sådan må det være.
Havde jeg haft mulighed for at klippe stoffet bag den sidste applikation væk, havde jeg kunnet "usynliggøre" sømrummet noget, da det røde stof så ikke ville skinne igennem, men her bliver det så i stedet til hele 3 lag. Jeg syntes blokken ville blive for sårbat, hvis jeg klippede stof væk mellem melon spidserne. Pyt - jeg syntes blokken er blevet rigtig lækker alligevel!

Meen, nu skal der altså lige sætten en nål i en Hope quilt - vel at mærke en symaskinenål, for jeg har ikke quiltet spor siden jeg mødte Jane og det bliver quiltningen jo ikke færdig af! 

Maria

torsdag den 21. marts 2013

Det kan du bide spids på!

Det går pænt fremad med mine DJ blokke og der skal nok komme billeder en af dagene. Jeg er startet ud med applikations blokke og har til mange valgt at bruge plast som tidligere nævnt. Jeg er kun lidt erfaring med den metode fra tidligere, men syntes det bliver så pænt - når andre gør det! Og så tænkte jeg, at jeg nok også kunne?! Det tager noget tid med plast, strygestivelse, pensel, presse, lime og så.... tratratraaaa er det bare at applikere!
Og jeg må sige, at jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet. Så pæne spidse spidser tror jeg sgu ikke, jeg har applikeret før!

Maria

onsdag den 20. marts 2013

Wismar i billeder - 1

Wismar er en gammel Hansestad og har en utrolig smuk gammel bydel med fine huse, smalle gader og et torv med marked nogle gange om ugen. Byen har også hele 3 gamle og meget store kirker - i mere eller mindre hel/restaureret tilstand - de blev hårdt ramt under 2. verdenskrig. Nu er jeg ikke så stærk i historie, så derfor følger bare billeder af noget af det vi så!
Skt.-Georgen-Kirche
Der var pt. en udstilling med moderne kunst.

Ved havnen lå der en kopi af en gammel båd. Den oprindelige båd blev bygget omkring 1300 (tror jeg) og fundet på havbunden for år tilbage. En gruppe af entusiastiske "alte männer" har så bygget en kopi ved håndkraft. Super flot arbejde - specielt var vi meget betagede af den 34 m høje douglas gran, masten var lavet af! Vi fik en fin lille rundvisning - og vores yderst begrænsede tyskkundskaber og "skippers" totalt manglende engelskkundskaber taget i betragtning, gik kommunikationen super fint. Det lykkedes mig endda at fyre en lille vittighed af...
Bare et lille gadebillede 
Nu kan der af uvis grund ikke uploades flere billeder... håber på bedre held senere

Maria

søndag den 17. marts 2013

Wismar tur - retur!

Fra min seng??? Tja Gitte, du tager ikke helt fejl, da du spørger om jeg sidder under dynen i sidste indlæg... Det gør jeg ikke, men jeg sidder på min skønne 110 cm brede hotelseng (med manden min på sin 110 cm brede hotelseng ved min side) på 4 stjernet wellness hotel i Gägelow lige vest for Wismar i det gamle Østtyskland - og ser et sjovt tysk underholdnings program i tv. Vi har nemlig været på kæresteferie fra onsdag til lørdag!
Her det første billede jeg tog - af en ganske billøs tysk motorvej!!! Underligt syn! Der kommer flere (og nok også mere interessante) billeder en af dagene!

Maria

fredag den 15. marts 2013

Hemlig-nemlig

Lækkert pink stitchery på en kold fredag!

tirsdag den 12. marts 2013

Sommerblomst...

I sådan en kold tid som denne, er det dejligt med en fin sommerblomst!

Maria

onsdag den 6. marts 2013

The Journey with Jane!

Ja, det er altså ikke en rejse i fysisk forstand, men jeg begynder i dag at sy en Dear Jane i alle de skønne balistoffer, der forleden  så stakket op på mit sofabord. Sådan er planen inden start!
I mandags var jeg sammen med en gruppe skønne (og som jeg selv halvtossede) kvinder, og vi skal sy Dear Jane sammen. Altså hver vores, men vi skal mødes ca. en gang om måneden, dele tips & tricks, kage, snak og hygge, og puffe kærligt med bestemt til hinanden, hvis der bliver syes for lidt! Det er så dejligt at have dette bagland til at arbejde go sparre med! 

I går kastede jeg mit så over forberedelse af en stak blokke til applikation. Jeg har valgt at applikere enten som back basting eller med acryl plast skabeloner (forklaring følger, når jeg kommer så lange). Jeg fik tegnet og klippet alle plast skabeloner og gjort 11 blokke klar til syning - to til amerikansk syning og resten er nu back bastede, og venter på at jeg kommer og syr dem i aften! 

Det er klart, at back basting tager tid (ex frem for at bruge frysepapir), men jeg elsker den proces det er at ri stofferne sammen, klippe op/af og derefter applikere. Det er op en eller anden måde meget beroligende og så bliver det utrolig pænt. Netop det har jeg valgt må vægte frem for nemheden, for jeg syr jo kun een rainbow DJ i mit liv!

Men lige nu står den på leg med dårlige farvekridt og lækker valdanitråd!

Maria

søndag den 3. marts 2013

Sikke et rod...

Ikke lige her på billederne, men både før og mellem billederne er taget -og ikke at forglemme -inde på balihylderne i skabet.
Nu er stablerne stofferne så sorteret i gul, orange, rød, pink, lilla, blå, aquagrøn og græsgrøn!
Det var faktisk ret spændende, for jeg var sikker på, at gul var den farve, jeg havde mindst af. Men jeg tror min underbevidsthed har været med på shopping, og husket mig på, at klar gul bali kan være svær at opdrive. Nej de slunkne bunker er orange, grøn, blå og aqua. Jeg skal (gerne) bruge 28 forskellige stoffer i hver farve, og her er det (surprise!!!) kun pink, der kan følge med. Nu skal jeg så beslutte, om nogle stoffer må være gengangere eller om jeg skal have gang i en storstilet jagt (bytte bytte købmad/gennemgå Karinas lager, shoppe
"lidt ")? Ingen tvivl om, hvad der er det fornuftige... men jeg er nok mere til det sjove!

Maria

torsdag den 28. februar 2013

Lidt Slap...

Nemlig disse Slaps syet af nogle af mine sparsomme rester! Gid jeg havde mange flere rester, for dette er sk... sjovt!
Vil du vide mere om Slaps - kan du læse om det i den skønne bog om Moderne Quilts syet af rester: Sunday Morning Quilts af Amanda Jean Nyberg og Cheryl Arkison. 

Maria



mandag den 25. februar 2013

Lap skiftning!

Når man nu er for doven til at pille det hele op, så bliver det nemt noget bøvl at få skiftet den midterste lap!


Maria