onsdag den 1. september 2010

Shoppe-gen afsløret!

Her er så, hvad jeg hjembragte fra Skærbæk af uundværligheder!


Uafhængigt af hinanden havde Karina og jeg besluttet, at årets focus skulle være prikker. Jeg må sige, at udvalget var bedrøveligt! Heldigvis var der andre godt sager...


To pakker med "prøve" stoffer. Bali er jo altid godt hos mig og det andet må simpelthen blive til en taske af en art.


Lidt blandet - stofruller der siger: Syboks med mig!


Dimsedutter, dingenoter og mønsterhæftet "I Haven" fra Helene Juul og Wenche Wolff. Lidt fedt at se min quiltning på dette flotte tæppe!




Bali, bali, bali... det til venstre skal bruges i en quilt til Ole, det lyselilla i Design udfordringen 2010 og resten bare guf! Tænk at jeg fandt 3 forskellige gule balistoffer - gult er så svært at få!


Kaffe, Kaffe, Kaffe... De forreste også til Design 2010 - skal det være brunt, så lad det være brunt - og så syrede prikker!
Maria

tirsdag den 31. august 2010

Marias forfodskage

Jeg tilbragte week-enden i et sommerhus ved Skærbæk sammen med 5 andre stofafhængige (Pia, Anne-Mette, Karina, Tina, Helene) og lovede dem, at opskriften på min medbraget æblekage ville komme her:


Marias Forfodskage:
150 g oliemargarine
150 g hvedemel
200 g melis
1 tsk bagepulver
1 æg
5 - 6 æbler

Skræl æblerne og skær dem i mindre stykker. Læg dem i et fad og drys med kael.
Bland de tørre ingredienser og rør sammenpisket æg og oliemargarine i.
Læg klatter af dej over æblerne.
Bag kagen ved 180 g i ca 45 min.

Serveres med is, creme fraiche eller flødeskum til.

Men udover opskriften hører der, som navnet indikerer, også en lille historie med...
Da jeg i fredags havde bagt og var klar til at tage afsted til Skærbæk, stillede jeg i et øjebliks uforsigtighed den nyligt indpakkede (staniol og viskestykke) kage på gulvet... snuplede og kom til at træde i den!!! Gad vide hvorfor jeg altid havner i den slags situationer???

Der blev grinet meget over mit "fejltrin" og kagen blev spist med stor nydelse, men kommer nok aldrig til at hedde andet end "Marias forfodskage" i fremtiden. Jeg kan love, at den smager lige godt med som uden fodspor!

Maria

torsdag den 26. august 2010

Er 9 m mon nok...

...ellers har jeg heldigvis et lille stykke, så jeg kan skære mig mere lukkekant.


Nu skal lukkekanten syes på min quilt. Ikke at jeg er helt færdig med at quilte, men det er jo rart at får gjort og så kan jeg fortsætte quiltningen bagefter. Faktisk får jeg nok ikke quiltet helt så meget, som jeg havde ønsket. Igår væltede jeg på min cykel (se det for dig: jeg og ungerne stopper ved en vej og af uvis grund knækker min ankel sammen og ups - der lå jeg så!), og tog i faldet fra med min højre hånd. Nu er den mægtig øm og det er min skulder også, så jeg er måske nød til at bagrænse mine "slutdetaljer" lidt. Pyt - det er jo kun mig der ved, hvor der mangler! Fædrig til ophængning til imorgens skal den nok blive!

Maria

tirsdag den 24. august 2010

Py ha!

Kan man quilte et tæppe på 220 x 220 cm i en almindelige størrelse Bernina? Ja, det kan godt lade sig gøre, men det er lidt hårdt/tungt arbejde. Men det er også rigtig sjovt! Jeg skal jo øve, øve og øve og så er et sådan stort tæppe bare sagen!

En lille bid af mit kommende sengetæppe.

Så er der modeller, mønstre og en syg familie der skal passer lidt. Snot, hoste og feber - bare jeg selv slipper - jeg har altså ikke lige tid nu!

Men familiens snøvleri betyder desværre, at jeg ikke får lavet en tutorial på "Pretty in Pink" inden træf som lovet. Der er noget der skal være klar fredag og det må komme først! Det gør nu ikke noget, at jeg har noget at rive i - så går tiden til lørdag det hurtigere.

Maria

lørdag den 21. august 2010

Forunderligt!


Jeg har syet nogle fine modeller op til Helene Juul i disse stoffer - ikke at de passer sammen på nogen måde.
Men når de så sættes sammen med to andre stoffer - så går det op i en højere enhed!


Det blev til lækre sager!

Maria

fredag den 20. august 2010

Julemysterie BOW



Hop over på KarMa Quilt og se, hvad Karina og jeg nu har fundet på. Det er lækre sager!

Maria
Posted by Picasa

onsdag den 18. august 2010

Nye lækkerier!

I går trodsede jeg vandmasserne, for at hente en pakke på posthuset. Lidt lækkert fra Hancock's of Paducah.




I dag måtte jeg så lige forbi Butik Himmelblå, der holder 5 års fødselsdagsuge med rigtig gode tilbud på både stof og garn. Jeg kom efter 1 m af et eller andet lækkert julestof...


og kom hjem med garn til et halstørklæde, Kaffe Fasset prikker, lidt lyst basisstof, nogle nåle og en skøn lille fødselsdags stofpakke, som jeg først opdagede, da jeg kom hjem og pakkede ud. 
Kan næsten ikke vente med strikkeriet, men... det bliver først efter træf.
Nå ja, idag har jeg også købt quiltetråd til mit sengetæppe...

Maria

mandag den 16. august 2010

Endelig klar - eller?


Sjovt som der dukker helt uventede opgaver ud af det blå, når en top skal gøres klat til quiltning.

Først var der er sømrum, der var forsvundet på en gås...


Så var der nogle spidser, der skulle applikeres på i hånden, hvilket jeg helt havde glemt...



Så var jeg klar til sammenlægning. Jeg bruger ofte limspray, men på bestemte steder på en quilt rier jeg også eller sætter knappenåle i. Når der er en kant omkring flere blokke, vil jeg gerne sikre den, for hvis den skrider bare lidt, så skrider det hele. Så frem med sikkerhedsnåle, ritråd og ikke mindst min Kvik Klip dims.


Dimsen bruger jeg, når jeg skal sætte små buede quilte sikkerhedsnåle i.


Så kan jeg undgå at få fingrene i nålespidserne og det er nemt at lukke sikkerhedsnålen, ved at presse "hovedet" ned over spidsen.


Den yderste kant vil jeg gerne have riet sammen og så slog det mig, at jeg da også kunne bruge dimsen sammen med ritråd.


Jeg købte min Kvik Klip til nordisk træf sidste år. Jeg blev så glad, for jeg havde læst om den, men aldrig fundet den i nogle danske forretninger. Nu har jeg lokket Helene Juul til at få dem hjem fra USA, så bliver du fristet, kan du finde dem på hendes stand til træf eller i i forretningen selvfølgelig.

Nu er jeg så klar til at quilte... eller det vil sige, jeg har ingen tråd at quilte med!!! Sidst jeg købte, var der ingen i rigtig hvid og det skal jeg altså have. Men en læser har fortalt mig, at STOF 2000 fører det mærke jeg lige har opdaget, så der må jeg ind... på onsdag. Nå ingen risiko for at jeg kommer til at kede mig inden da, så det går alligevel.

Maria

fredag den 13. august 2010

Igen, igen...

Måtte jeg i aftes lige på en "ups - jeg har skåret forkert" tur til Helene Juul. Der var café, så jeg kunne heldigvis godt få fat på en ny strimmel (15 cm) af det kantstof, jeg havde fået skåret 5" for kort. Hvorfor sker det lidt for ofte for mig??? Tror jeg skal overveje en ny taktik: Måle top (mindst 3 steder på hver led ik' Karina?), måle kant, men ikke skære den til. Bare sætte et mærke,  hvor jeg mener der skal skæres og så knappenåle den på toppen. Så har jeg to pasmærker og mulighed for at måle om og om igen. Nu er kanten syet på og quiltningen er begyndt, så alt er som det skal være!


 
Da jeg nu var hos Helene, fik jeg lige en lækker stak stof med hjem til lidt flere hemmeligheder. Dejligt!

Maria

Ps: Til caféen havde en af "sydamerne" de mest delikate kager med... guf siger jeg bare og tak for kage!

tirsdag den 10. august 2010

Pille, pille, pille...


Nu skal der presses, syes en sidste kant på, sandwiches og så er jeg klar til at quilte. Jeg kan næsten ikke vente!!!