Nu er jeg nået til at sy lukkekanten på quilten til Helle. Ikke at jeg er særlig vild med at sy lukkekant på, men jeg er nu ret vild med, at jeg er nået så langt! I får også lige et midtvejsbillede af quiltningen, helheden skal nok komme senere.
Da jeg
forleden aften sad og blev noget frustreret over, hvad jeg skulle quilte, kom jeg i tanke om, at jeg i sidste nyhedsbrev fra
Quilt University (QU) havde set, at der var et kursus i maskin quiltning på trapperne. Og der var faktisk sidste tilmelding sammen dag, så jeg kastede mig lige ud i det. Jeg kan se, at første lektion er for helt nybegyndere, så jeg har bare læst kompendiet til første lektion igennem og glæder mig så til fredag, hvor anden lektion kommer.
For de af Jer der ikke kender QU kan jeg fortælle, at det er et online universitet, der har kurser i alt mellem himmel og jord, der angår vores skønne hobby. Kurserne løber over 3 - 5 uger med en ny lektion hver uge. Det hele foregår over nettet, men skriftligt materiale og et forum til spørgsmål/debat. Det er også muligt at uploade billeder, så det er nemmerer at få feedback. Det er billigt syntes jeg - 200 kr for dette kursus og det er muligt at få vejledning dagligt i hele kursus perioden og 14 dage efter sidste lektion er blevet frigivet.
Jeg har en gang tidligere deltaget i et kursus og måske bliver
projektet derfra færdigt ved hjælp af dette kursus?! Det ville virkelig være fedt, for den quilt bliver skøn!!!
Jeg er straks gået i gang med at skære til Amalies konfirmationsquilt. Jeg satser på at nå til stoffet senere i aften, så jeg kan komme igang med at sy NU!!! (næsten). Begge quilts skal jo være færdige inden for 14 dage!
Sidst et billede at et stykke mindre pænt stof. Jeg fandt dette stof på ebay for en uges tid siden og måtte bare eje det. Der er 0,75 m for 65 kroner (incl porto), så det var da heldigvis ikke så dyrt, for kønt er det nu ikke, så´n i live version. Men som søde Julie siger (og hvor mon hun har det fra???): "Mor, du ved jo godt, at der skal mindst et stykke grimt stof i alle quilts, for så bliver de flotte stoffer meget flottere!" Og der har hun jo ret... det er bare det, at planen med dette stof var, at det kun skulle sættes sammen med hvidt. Hm...
Maria