Med 1. december lige forude, har jeg i dag udleveret årets chokoladekalender til min mor. Godt tung blev den i år - men hun får nok spist det hele alligevel. Ellers er jeg sikker på, at mine unger hellere end gerne vil hjælpe hende af med noget af det!
I dag har også været storebagedag her i mit køkken. Det er blevet til pebernødder, klejner, finskbrød, choko-cookies, og figurkager. Som alle andre år er det "spunk" og "John Deere" (man er vel gift med en landmand!) der hitter mest, men Julie og jeg var hurtigt til at omdøbe mandens halve nissepige til "uglen med et øre". Spændende hvordan den ser ud efter glasur-ering og overkrymling?!Tilbage står bagningen af brunkager, men dejen skal lige stå på køl en dag eller to, og så er den nem at arbejde med. Og så er spørgsmålet om finskbrøddene holder indtil den 24.? Det gjorde de ikke sidste år, men i så fald kan manden min jo forsøge sig ud i julesmåkagebagningens kunst... eller ikke.
Og til de to damer der plejer at få leveret årets julebag - det har jeg bagt til også!
Maria
Her ses originalposen med mus - ondt i maven og laaaang hale - men uden fyldt chokolade. Mønsteret er fra Northern Quilt.
4 kommentarer:
Så flittig du dog er! Sød mule-julepose. Både udvendig og indvendig😉
Så fik jeg åbnet for min jule-muse-pose. Det tegner til at blive en dejlig sød december.
Kh Mor
Jeg formoder, at jeg er en af de damer, der er blevet bagt til, da du har hentet min kagedåse ;-)
Jeg glæder mig RIGTIG MEGET til at få den retur med indhold. De plejer jo at smage himmelsk de julekager du bager. Knus
Veldig fin muse-pose, og en flott ide til julekalender!
Fortsatt god førjuls tid :)
Send en kommentar