fredag den 30. marts 2012

Chess i overlegen stil!

I aftes var jeg til forpremiere på "Chess" på Aarhus Teater og det var bare godt. Jeg har tidligere set Chess (Originalopsætning i London 1988, Rossen og Rønnow Århus Musikhus 2002 og i Herning 200?) og gårsdagens forestilling sniger sig lynhurtigt op på en 2. plads.


Jeg er en meget kritisk musiklytter, har spillet og sunget i mange år, har noget nær absolut gehør og er yderst følsom/kritisk over for selv den mindste toneafvigelse, men i aftes var det bare guf for ørene!!!

Nu er der jo også nogle ret fantastiske sangere med i forestillingen - her vil jeg specielt nævne Maria Lucia og Philip Jalmelid, der hver især synger forrygende godt, men sammen når de sublime højder.

Der var enkelte mindre musikalske afvigelser fra originalversionen, noget der lige fik ørene til at blafre lidt og opmærksomheden til at skærpes, hvilket jeg syntes var meget charmerende. Ligeledes var det ændret lidt på stilen i koreografien - hvilket flere gange fik publikum til at bryde ud i latter og frydes!

Hvis du er så heldig at have billetter til forestillingen kan jeg kun sige: "Glæd dig!". Og kender du ikke handlingen allerede, vil jeg anbefale at du læser det fine og korte resume inden forestillingen lige her.

Maria

Tror jeg, her i påsken, må smide mine gamle Chess cd'er i afspilleren, skrue godt op for lyden og skråle med af fuld hals... altså når familien er ude af huset!

mandag den 26. marts 2012

Pæn vendeåbning!

Ind imellem syr jeg noget - en dækkeserviet, en grydelap, en taske eller som her et "snabeldyr", der efter sammensyning skal vendes ud gennem foret. Jeg syntes godt, det kan være svært at få denne åbning pæn, men med denne metode går det faktisk helt uden problemer!

Jeg viser her hvordan det gøres på en buet kant, men skriver også hvad der er nemmest hvis det ex er en flad bagside på en dækkeserviet.

Jeg syr helt konsekvent over vendeåbningen ved sammensyningen med stinglængde 5. Det er vigtigt at hæfte godt før og efter, da der kommer pænt med pres på stingene, når der vendes.

Så presser jeg kanterne i vendeåbningen ud til hver deres side. 

Jeg piller stingene i vendeåbningen op og rir rundt i kanten. Vær opmærksom på, at en evt. knude skal sidde på ydersiden af arbejdet!

Hvis det er et fladt arbejde, syr jeg rundt langs vendeåbnings kanter på maskine (stinglængde 3,5) uden at pille stingene i åbningen op først.

Når for- og bagside/inder- og yderside er syet sammen og delene er vendt ser
vendeåbningen sådan ud. Den er pæn, skarp og den trævler ikke.

Hvis det er er fladt arbejde, skal stingene i selve åbningen først fjernes efter sammensyning. 
Derefter skal der vendes og yderkanterne  presses.

Sidst skal kanterne syes sammen (helst) med usynlige sting. Jeg har her valgt en tyrkis tråd, så det er nemmere at se hvad jeg gør, men også for at vise, at stingene kan blive helt usynlige trods det, at tråden ikke er blå!


Start med at gemme knuden godt. Sy med små sting og sørg for at ind og udstikssted er lige over for hinanden. Så den måde forsvinder tråden helt, når der trækkes forsigtigt i den og kanterne samles.

Sådan - pæn og nydelig vendeåbning der blot mangler at få ristingene fjernet!

Det kan godt virke lidt omstændigt at gøre det på denne måde, men prøv alligevel en enkelt gang. Det er meget nemmere at sy åbningen sammen, når kanterne er riet og så bliver det pænt hver gang!

Maria

PS:  "Snabeldyret" kan ses til Nordisk Quilt Træf (NQT) - det er nemlig en hemmelig model syet til Helene!

fredag den 23. marts 2012

Cup Cakes Anyone???


Da jeg forleden var til sycafé hos Helene Juule Design faldt jeg over mønsteret på disse skønne små cup cakes fra Susie C Shore Designs. De er tænkt som holder til mp3'er, ipod's eller til en lille sysaks. Jeg kan sagtens se dem brugt som holder til gavekort/penge, sangskjulere, bordkort til tøsefødselsdag... Eller som Julie sagde - de er lige til at stille et krus på mor!

De er super nemme at sy, så det der har taget mig tid er at finde stoffer der matcher og sidenhen knapper og bånd. I øvrigt en rigtig god mulighed for at få brugt nogle af de "dem kan jeg bare ikke leve uden" bånd og knapper som "nogen" har i deres skuffer!


Her er mine favoritter. De er tydeligvis ikke ens, for jeg "glemte" at læse mønsteret helt igennem (nej glemte faktisk bare hvad jeg havde læse...), så derfor er venstre og første cup cakes top syet på lidt anderledes.

Maria


onsdag den 21. marts 2012

En enkelt ulempe!

Jeg er simpelthen vild med at strikke strømper på denne måde, men der er altså en enkelt (men stor!) ulempe... hvis man (taber masker ex. i hælen hm, hm, hm,) får brug for at strikke baglæns, ja så må den sårede sok enten flyttes over på en anden pind eller begge sokker må trævles op. Men, så må man jo bare lade være med sådan noget tidsspild!

Jeg slog masker op til disse små gummistøvlesokker (godt andre har piger der vil bruge pink, når Julie nu er vokset fra den farve!) i toget på vej hjem fra Karina i sidste uge. Jeg er ret sikker på, at en af mine medpassagerer fik sig et godt grin, for det ser ganske uoverskueligt/rodet/latterligt ud med en pind med 120 masker og to nøgler garn... lige indtil der er strikket 3-4 pinde - hvilket jeg ikke nåede efter opslagning. Så måske blev det aldrig tydeligt for hende, hvad det var jeg sad og rodede med?!

Jeg er ret sikker på, at jeg desværre heller ikke fik mine nye KnitPro strømpepinde med fra toget... måske man skulle kontakte DSB's hittegodskontor - jeg var faktiisk rigtig glad for dem (altså i så fald at jeg skulle få brug for dem til redningsaktion en anden god gang?)!

Maria




Ny stil???


Ja, det er altså ikke farverne der er den nye stil, men at den ene af disse punge først skal bruges om... 11 dage!!! Den anden er til Julie, så hun og veninden kan have "veninde-toilet-punge".

Stoffet købte jeg i sidste uge med tanke på denne gave og heldigvis var frøkenen lige så vil med det som jeg!

Maria

fredag den 16. marts 2012

Lydbogsservice igen igen...

Nu er der atter hele 3 krimier til fri download hos dr.dk!
Du finder dem lige her
Måske de kan lette lidt på søndagens lovede gråvejr?

Maria

Kvinderne på stranden af Tove Alsterdal, ISBN 9788764504712 
Har hørt denne og den kan bestemt anbefales!

torsdag den 15. marts 2012

Festen fortsatte...

For jeg har lige været på en skøn 2½ dags tur til Assens og Karina!!! Vi har syet, snakket, grinet, syet, syet sovet lidt, syet.... og spise og syet....

Og faktisk var det sådan, at vi denne gang havde undladt en monster lang dagsorden (ja, ved godt det lyder lidt underligt med sådan en til venindehygge, men da vi (desværre) kun ses til syning et par gange om året, så er det altså nødvendigt, hvis vi skal huske at vise hinanden nye teknikker/genialiteter...), og måske i mangel af dagsorden fik vi bare syet rigtig meget!


Jeg havde (klog af skade) valgt kun at tage ét projekt med; nemlig stof til min SKofW quilt. Der skulle skæres og syes en hel masse små (2½") og mindre (1½") kvadrater sammen i 27 forskellige blokke, så det at have tid og ro til først, at sætte alle delene op på en designvæg og derefter sy den sammen var bare så godt! Jeg nåede 25 blokke og lapperne til de sidste to er pakket i poser efter grundig fotografering!

Sidst jeg var nede hos Karina skar vi kvadrater af grønne bali stoffer til hver vore famøse valmuebilleder. Mine ligger fint i skabet (altså kvadraterne!!!), men Karina havde fået syet sine sammen!!!

Her er første høst af blomster!

Men til tre så store paneler var det ikke nok...

...så her er 4 mere på vej.

Det er et  langsommeligt arbejde at tegne alle delene, finde stoffer, stryge vliesofix på og klippe ud, men det er helt bestemt besværet værd! Måske jeg alligevel snart skal finde mine lapper frem???
Mønsteret har jeg fra et nok 5 år gammelt tysk patchworkmagasin... altså ikke et mønster jeg kan dele med alle Jer, der har spurgt efter det!

Traditionen tro skal der også billede af en egns-specialitet med fra fynsland... Her er det en sammenklappet fastelavensbolle uden skyggen af bund... sådan lidt halvklamt, men den fik nu alligevel ikke lov at afgå ved døden uden min hjælp!


Maria

HUSK: Hvis du kører til Håndarbejdsmessen i Lillebæltshallerne fredag eller lørdag, så overvej lige, om du måske skal slå et 7 km smut omkring Bøgelund Patchwork... lækker butik med 25% på ALT i butikken disse to dage! Spørg ikke, hvor jeg ved det fra...

lørdag den 10. marts 2012

Sikke en fest!


Idag har jeg, sammen med Pia og en del andre undervisere/butiksindehavere, været på kursus med Marti Michell afholdt hos Adlico i Ikast. Marti Michell viste os i løbet af formiddagen en hel masse skønne toppe/quilts og fortalte om hvilket/hvilke skabelonsæt der var brugt til de forskellige quilts.

Princippet er meget nemt: man køber et sæt akrylskabeloner, som, når de parres på kryds og tværs, kan bruges til at skære dele til mange forskellige blokke. Ligeledes kan sættene kombineres med andre, så mulighederne bliver mangfoldige. Alt er incl 1/4 sømrum, har magiske hjørner (altså så alt bare passer på en prik!), anbefalet trådretning er indtegnet og stort set alle linealer/skabeloner kan bruges til blokke i flere forskellige størrelser. Det er en lidt andre måde at arbejde på end jeg (mange af os) plejer, men det er bare så nemt, når man først har fanget systemet!

Jeg har taget 77 billeder på 6 timer, men har valgt at vise de mest farvestrålende modeller frem (altså Kaffe Fassett, Bali og en enkelt i 1930'er stoffer)!




Efter frokost var der undervisning i at bruge/skære efter 3 forskellige skabeloner: Corner Trimmer Skabelon, derefter en Log Cabin lineal og sidst men ikke mindst et helt nyt produkt: 

Tessellating Windmill. 

En helt ny måde at skære og sy denne skønne blok på - og igen med 8 forskellige størrelser og masser af godt illustrationer, så det er forholdsvist nemt at se, hvordan delene skal skæres og syes sammen.

Jeg kom så langt som til at lægge mine kvadrater op, men ved jo med mig selv, at hvis jeg begynder at skære i dem, når de først kunne blive syet sammen i aften/i morgen/en eller anden dag, ja så ville jeg bestemt have glemt hvilket umådeligt genialt system, jeg havde lagt dem sammen efter...


Så var det kaffetid og derefter tid til endnu en omgang modelfremvisning/information. Marti Michell har lavet så mange forskellige skabeloner/linealer, at det faktisk tog over 2 timer, at se dem hun havde med til DK - og det var altså ikke fordi der blev snakket langsomt eller dvælet ved de enkelte modeller. 





Det har været en super herlig dag og Marti Michell var en helt fantastisk underholdende, inspirerende og festlig dame at være i selskab med! 


I løbet af dagen, kom Marti med mange gode og sjove betragtninger om, hvordan hun ser på patchworkere/stofsamlere. Jeg kan ikke huske dem, men skrev et enkelt ned... Og det skal lige siges, at inden dette blev sagt, dvælede vi en stund over det med, aldrig at bruge det sidste af et stykke stof... da det jo ikke er til at vide, hvornår man får brug for en bid af lige netop det stykke stof igen...

Men så kom vi til noget med minirester... og Marti sagde: "Livet er for kort til at lave alt for mange quilts af de samme stoffer"...

Ja, det er en svær balance, for begge dele er jo så klogt så klogt, men vigtigst af alt er det nok, at vi ikke skal løbe stoftør!

Maria

fredag den 9. marts 2012

Før og efter!

Julie har nu strikket sit første projekt og her er resultatet!

Før filtning.
Jeg har strikket hank og pyntering for hende.

Lækker ny filtet. 
Nu skal jeg bare sy en lynlås i for hende, for at det ikke bliver en "tag-selv"taske.

Og på trods af, at jeg ikke sådan helt ville kunne redegøre for, 
hvordan det lykkedes mig at strikke to hæle på en strømpepind og en rundpind, 
så er de altså strikket nu! Og det voldte slet ingen problemer - ej heller tilbage-strikninger!


Maria

torsdag den 8. marts 2012

Kvindernes Internationale Kampdag!

"Der er ikke ligestilling før der også sidder middelmådige kvinder på bestyrelsesposter!"

Jeg elsker dette citat - læs det lige én gang til! Det er fra bogen "Hvorfor er feminister så snerpede" af Gretelise Holm, fundet på en opslagstavle i et kontorlandskab. Og for mig sætter det virkelig fingeren på et ømt punkt (eller nok nærmere en større plamage)! En spændende og veldokumenteret bog der sætter ligestilling og køn i focus på en vedkommende og interessant måde. Og det er altså skræmmende læsning!!! Der er laaaaaaang vej igen!

Jeg er skabsfeminist - så er det sagt. Denne dag er for mig noget helt specielt. Jeg tænker her ikke på kvinders ret til at stå op og tisse (hallooo SF - vi mangler ligesom et vedhæng!), men de mange både skjulte og synlige forskelle der er i vores dagligdag - forskelle som fortsat "får lov" at diskriminere kvinder på mange områder.

"Ja, ja den sang har vi jo hørt på i så mange år!" - "I vil bare have mændende ned med nakken!" - "Jamen det er jo kvinderne der føder børnene, så det er vel rimeligt at de tjener mindre, når de bare går hjemme og hygger sig!" ect.

For nu at starte bagfra... Ja vi føder børnene og godt for det, for det er jo de små nye indbyggere vores samfund skal bygge på. Så måske man skulle favorisere/kompencere kvinderne i stedet for at straffe dem?

Og nej, ligestilling handler ikke om at få nogen ned med nakken, men om at vi alle er lige som mennesker, at vi skal have lige muligheder, rettigheder og forpligtelser og skal have respekt for den vi er/respektere andre som de er.

Og ja, der er talt om ligestilling i mange år - og det bliver vi ved med. Der er den nationale kamp, som virkelig mangler krudt (måske fordi min generation er opvokset med mødre med lilla bleer på hovedet... lidt skræmmende billede) og så er der den internationale.

Kampen mod systematisk undertrykkelse af kvinder - manglende information om og mulighed for prævention (og heraf grusomt mange kvinder der dør i barselssengen - ja ved godt at hygiejne også spiller ind her - altså information igen igen), retten til/muligheden for at bestemme over egen krop - eget sind - eget liv! En ret der naturligvis skal gælde alle: Kvinder, mænd., børn, ældre...

Kan sådan en kamp så tages op på en enkelt dag? Nej naturligvis ikke, der er et kontinuerligt solidarisk arbejde på mange planer! Men at vide, at der over hele verden idag er focus på kampen for kvinderne, syntes jeg simpelthen er fantastisk. Og det gør mig både glad og stole over, at jeg er en del af dette eksklusive fællesskab!

Maria

PS: En af de sidste dage har man i nyhederne kunnet læse, at kvinder faktisk slet ikke ønsker at deltage i bestyrelsesarbejde.Yeah right - læs bogen nævnt øverst og tænke så over hvorfor. Det er nok en god grund!

onsdag den 7. marts 2012

Hmmm

Det er altså sådan lidt underligt at vide, at der rundt om i de danske patchwork hjem ligger nyeste nummer af Kludemagasinet med min som Kvartals Quilter... Altså jeg vidste jo godt, at det ville komme og har vidst det i knap 5 måneder, så det mest underlige består i, at jeg ikke har fået mit blad endnu - jeg har faktisk ikke læst den helt færdige artikel... Håber meget det kommer imorgen, for jeg er nysgerrig!

Maria

Tvilling Mini Quilt!


Her er så tvillingen til mit bidrag til Modern Mini Quilt halløjet fra forleden. Jeg var rigtig omhyggelig da jeg klippede cirklerne ud, så derfor fik jeg to modsatte sæt. Og for een gang skyld endte det ikke i skabet, men jeg syede istedet straks en pude mere. Det er jo ikke til at se det på billedet fra forleden, men min miniquilt var allerede der monteret til pude... med lynlås!
Og da bagsiden af quiltningen jo ikke er synlig, var det ingen grund til at dykke knuderne!


Se lige den perfekt skjulte lynlås!!! Jeg har aldrig prøvet det før, men efter som miniquilten skulle være færdig til tiden, måtte jeg bare kaste mig ud i det - og det var så nemt! Og nu har jeg en model til at se efternæste gang jeg får den idé, at sy puder med lynlås. Ups - har to pude forstykker liggende, der bare lige mangler bagside med lynlås... så måske i morgen? Eller måske ikke?

Maria

tirsdag den 6. marts 2012

Pebbling

Jeg har vild med pebbling (fantastisk demo af Leah Day lige her) - nok mest med udtrykket, for det er et noget langsomligt quiltearbejde. Men jeg syntes alligevel det er det hele værd. 


Her ses bagsiden af søster-quilten til Circle Inch Quilten fra forleden. Masser og endnu flere små cirkler. Det giver en fantastisk effekt ved siden af trapunto cirklerne, da det virkelig giver fladquiltning.





Det ses tydeligt, at dykning/usynlig hæftning af knuder ikke er noget jeg har brugt lang tid på - forklaring kommer imorgen!

Maria

PS: Jeg vil gerne skrive/vise lidt om maskin-trapunto, men det bliver ikke lige i de første indlæg.

Fra 10 til 1!


Se dette er lykken - for mig!!!

Maria

søndag den 4. marts 2012

Modern Mini Quilt Challange

This is my Modern Mini Quilt - 15" x 15".
I have used machine trapunto underneath the circles with flowers,
 and pebble quilted the circles with lime dots. 
The fabrics are from Westminster Fibers (stash!).

 Circle Inch Quilt

Jeg kunne ikke dy mig, men måtte bare sy en miniquilt og deltage i Jannifer fra Ellison Lane Quilts udfordring/konkurrence. Jeg har brugt ret lang tid på at beslutte, hvad jeg skulle sy, lavet planer og så nye planer lige indtil jeg natte til lørdag pludselig vidste, præcist hvad jeg skulle sy!


Jeg har lavet trapunto under de blomstrede cirkler og pebble quiltet (mange små tætte cirkler) de prikkede cirkler.

Mål: 15" x 15" (37½ cm x 37½ cm).

Modern Mini Challenge


Denne mini quilt har en tveægget tvilling, som kommer forbi inden længe...

Maria

Ups...


Ny form for paper piecing - nemlig paper quilting. Nej vel?!

Maria

fredag den 2. marts 2012

Strik en hæl!

Tak til alle Jer der har givet jeg tid til at svare på mit "mysterie" indlæg i går. Jeg modtog i aftes en mail, som lyder cirka sådan her:

Hej Maria.
... det korte af det lange er, at du ikke er langt ude i hampen eller helt henne i hegnet, jeg strikker efter samme opskrift stort set og har nu gjort det i over 35 år og hælen sidder perfekt hver gang.

Jeg strikker på p 1 og 4 frem og tilbage og lige så mange pinde som jeg har masker ( 48 m = 24 m = 24 p = 12 rækker ). Derefter strikker jeg halvt hen + 2 m mere 2 dr sm 1 r, vend, 1 m løs af 5 vr 2 vr sm 1 vr, vend, strik hen til hullet den maske før og efter hullet strikkes nu dr sm 1 r vend og sådan bliver jeg ved indtil jeg har brugt alle maskerne. Derefter tages lige så mange masker op som jeg har strikket rækker før + 1 maske. (13 m ) + de resterende fra vendepindene. Nu strikker jeg en omgang uden indtagning, derefter tages ind på hver anden omg til antallet af maskerne passer med opslagnings-antallet.

Jeg strikker frem til tåen, korrekt tilpasning af foden får jeg ved at måle fra hæl til lilletås overgang fra fod til tå, for derefter at lave tåen sådan. *2 m r sm, 5 r* omgangen rundt, 4 omg uden indtag, *2 m r sm, 4 r* omg rundt, 3 omg uden indtag og sådan bliver jeg ved, til jeg ender med ca. 8 m. Garnet trækkes igennem maskerne og jeg er klar til den næste sok....

God fornøjelse.
Mvh Mie.

Se det er da til at forstå. Og med lige præcist den type af matematiske huskeregler, som jeg er så vild med. Denne hæl må prøves på næste par sokker (til Julie), men inden da tror jeg lige, at frøkenens tørklæde af hæklede hexagoner skal laves færdigt.

Maria