fredag den 1. april 2011

Mange farver!

De sidste par dage har jeg applikeret en hel masse knaphulssting på en lille quilt nuttet tøsequilt. For at få gode effekter, har jeg skiftet tråd rigtig mange gange - nogle gange til en der matcher, andre gange til en helt ander farve, der skulle fremhæve noget i stoffetsmønster.

For at gøre det så nemt som muligt for mig selv, har jeg brugt den sammen undertråd hele vejen igennem. For at undgå, at undertråden kan ses på forsiden, har jeg ladet overtrådspændingen være lidt mindre (3½) end normalt (5). På den måde, trækker undertråden overtråden lidt om på bagsiden og der bliver ingen "fejlfarvet" undertråd at se på forsiden.
Her ses den røde tråd (overtråden) tydeligt på bagsiden.
Dette kan naturligvis kun gøres, hvis der applikeres inden quilten samles (sandwich) og duer altså ikke ved applikation som på mange af ex. AnnaKA mønstre, hvor der først applikeres efter at quilten er lagt sammen.

Faktisk ved jeg ikke helt, hvordan dette holder ved brug. Men da denne quilt skal bruges til ophæng, og også skal quiltes en hel del, så er jeg sikker på, at det ikke bliver noget problem.

Maria

1 kommentar:

Bedstes Patchwork sagde ...

Det ser spændende ud, glæder mig til at se noget mere.