lørdag den 20. februar 2010

Curling og quiltning!

Nu er jeg ikke nogen stor sportskvinde - hverken som udøver eller seer - men et vinter OL er nu ikke sådan at kimse af! Det er skønt at sidde og håndsy til og underholdningen er i top.

Jeg lagde ud med nogen af de der vilde "skihopdrejrundt" konkurrencer. Et var udøvernes fantastiske kunnen, et andet kommentaternes (specielt den yngstes) uvurderlige forklaringer... Godt nok på et ret udpræget fagsprog, så det var ikke meget jeg fik med, men latter i lange baner blev det til!

Så kom vi igang med kvindernes curlingen... sent om aftenen til ud på natten... Godt nok har de været lidt rigtligt på glatis, men spændende - ja det har det været... Og her var begrebssammenfald med noget jeg har forstand på: Round Robin!!!

Nå, men efter kvindernes eftertrykkelige nederlag i aftes (ok de var færdige inden X-factor) tænket jeg, om det mon var muligt at quilte på løberen til mændenes kamp?! Ingen problemer der... det var jo ikke nødvendigt at se ret meget af spillet. Men endnu en herlig kommentar hørte jeg:
Det drejede sig om en dansker der senere på natten (DK tid) skulle køre super G (eller sådan noget - hvad ved jeg??!!), og kommentatornes ønske for ham var, at det ville gå lige så hurtigt ned af bakke for ham, som for curling herrene, for så ville han komme ind i en god tid!!!

Se, den slags sport kan jeg forstå mig på... men tror nu bare jeg vender tilbage til quiltningen!

Maria

2 kommentarer:

Else Marie sagde ...

Jeg er fuldstændig enig, jeg har "set" og moret mig over det samme, jeg fandt hækletøjet frem.

Lenesquilt sagde ...

Ja den kommentar, gav også smil og latter her i huset. Ja det er jo også næsten det eneste gang der har været noget at smile af i de curlingkampe jeg har set.