tirsdag den 14. oktober 2008

Finn's Challenge no. 2!

Hurra, nu er Julies tæppe færdigt.
Det er det absolut vildeste jeg har syet i min tid som patchworker!
Da jeg i januar i år så dette tæppe i et blad, vidste jeg med det samme, at det var jeg bare nød til at sy. Heldigvis syntes Julie også at det var "åh så flot", og så var det jo bare at gå i gang. Allerførst med at finde stof over nettet og få det hjem. Så skulle der tegnes op, klippes ud, skæres, applikeres, syes stolper... Da toppen var færdig - der er faktisk ved at være længe siden - ventede vi over 4 måneder på at bagsidestoffet skulle komme hjem fra USA. Det var blevet taget i tolden, hvilket jeg ikke fik besked om, og så blev det sendt retur... Heldigvis tog det kun 7 dage ved anden forsøg!

Tæppet er 58" x 68" (147 x 172 cm) stort - syet, applikeret og quiltet på maskine.
Alle blokkene er quiltet i syningerne både mod stolper og motiverne. Derudover er det quiltet i blomster og paraplyer og sidst med ikke mindst er alle frie "arealer" doodle-quiltet i frihånd. Et kæmpe stort arbejde, men også yderst tilfredsstillende at se arbejdet skride frem! Jeg har brugt over 4 km tråd af forskellige typer; både bommuld og kunststof. Meget vlisofix og noget Steam-a-seam
Jeg har broderet lidt i hånden på alle sommerfugle - herunder en enkelt med briller... Her alle blokkene i midterstykket - farverne er ikke helt godt øverst til venster...
Nu er der så "kun" 4 UFO´er tilbage i min Finn's Challenge bunke... kommer tid - kommer... tja, nok flere UFO´er!

Maria

3 kommentarer:

Bedstes Patchwork sagde ...

Hej Maria.
Det er godt nok flot dir tæppe til Julie, men det må have været et stort arb at lave det. Julie skal nok blive lige så vaks som sin mor til at sy, det kunne jeg se hos århusquilterne i aftes.
Rigtig god tur til Quiltegavlen, jeg er slet ikke misundelig.
Hilsen Hanne

Anonym sagde ...

Hej Maria
Det var en glad og stolt Julie, der i aften viste tæppet frem for mig. Og det forstår jeg så sandelig godt!!
Hilsen
Mor

ingedk sagde ...

Hvor er det et smukt tæppe, virkelig flot