mandag den 9. august 2010

søndag den 8. august 2010

Så´n lidt kedelig?!

De næste 3 uger er jeg bange for, at jeg kommer til at forsømme min blog lidt, og når jeg endelig viser noget, så bliver det sikkert bare små bidder. Bidder af modeller, modeller og atter modeller! Modeller på nye lækre ting og sager, der alle kan ses på Helene Juuls stand på Dansk Patchwork Forenings træffet sidst i august.


Her lidt af en rigtig julegodte! Måske jeg ligefrem skal have en selv?

Og bare rolig - Pretty in Pink kommer inden længe - den kan bestemt ikke vente til efter træf!

Maria

Sikke alt det jeg kan nå at sy, hvis jeg næsten ikke blogger! Mon jeg kan holde det???

lørdag den 7. august 2010

Nostalgi og shopping - update

Hvad er det mest ulogiske at gøre en dejlig fredag kl 10.00?
At gå i biffen og se Bølle Bob! Men det gjorde børnene, mormor og jeg altså i går. Ungerne syntes filmen var skøn - det syntes vi voksne også, og for mig var det også en rejse tilbage i tiden. Jeg er jo et barn af Bølle Bob... så jeg kunne synge med på de fleste af sangene... ren skøn nostalgi!

Bagefter rippede vi en Build a Bear forretning og jeg fik købt nogle ruller Amann tråd til at quilte med. Ofte bruger jeg en specialtråd som overtråd, men vil jo også gerne bruge tråd i lækre farver i undertråden. Jeg har selvfølgelig masser af spoler med undertråd liggende, men Brother og Bernina passer ikke sammen. Så nu har jeg indkøbt et lille udvalg at super god, billig (1000m for 30 kr) og tynd tråd, så jeg kan lave et lille Bernina-undertråds-udvalg! Det er en 100% polyestertråd, som ligger rigtig pænt i quiltningen. Eneste minus er, at den ikke kan stryges ved høj varme... men det er jo ikke aktuelt med noget der er quiltet, så det er uden betydning. Tråden er købt hos Guldager Symaskiner i Århus.


Efter at have syet en god stak gæs tidligere på ugen, blev det tyderligt, at der skulle noget pangpink med blandt gæssene, så jeg måtte også på jagt efter nyt pink stof (havde faktisk ikke noget i gemmerne - tror der eller ej). Først en tur i Himmelblå, hvor jeg fandt disse to stykker... lækre Kaffe Fasset prikker.


Og så bagefter et smut til Helene Juul. Her var der "fyraftens-sy-café" og rigtig hyggeligt, så det blev til lidt mere end et lille smut. Jeg fandt det sidste af noget lækkert pink stof og så lige, inden jeg gik ud af døren, de skønneste limegrønne taskehanke med prikker!!! Jeg har ventet på, at de skulle komme hjem, så jeg blev rigtig glad. De skal bruges på en "cowboy-shorts-taske"... Monster clipsene er fra Søstrene Greene... de hoppede bare ned i kurven tidligere på dagen.



Så i aftes til "Hit med Sangen" slog nostalgien til igen for fuld skrue. Der blev sunget en mikro bid af en meget fortærsket kærlighedssang og pludselig lød det i mit hoved...

"Så´n nogen som os, hvar jo brug for en tequila
og den tequila havde vi tænkt skulle komme fra dig
så skynd dig lidt, du er lige ved at være der
køb nu bare den tequila til mig!"

Og ja, det virkede, jeg og nogle herlige veninder fik tilsunget os del gratis tequila hin lørdag i 1997!

Maria

fredag den 6. august 2010

Smug kig

En lille bid af noget stitchery, som passer sammen med mine 1930'er stofferne... resten kan ses på træf senere på måneden...



Maria




torsdag den 5. august 2010

Ha, ha, ha...

Billedet (scanning af blok) taler for sig selv. Det blev til en vingeskudt gås... godt jeg har en god opsprætter!



Maria
Posted by Picasa

onsdag den 4. august 2010

Den der trang...

... til at sy en ny taske - den har jeg meget svært ved at modstå. Sådan en trang fik jeg forrige fredag, da al vores feriegrej var pakket ned. Så er det kun et at gøre... SY! Og det gjorte jeg så. Da jeg gik i seng, manglede der ikke så meget og det fik jeg sneget mig til at klare, mens mormor og hendes hapengut blev afhentet. Så jeg kunne tage afsted med en ny udgave af "Pretty in Pink" syet af et enkelt stykke stof. Faktisk er det dette stof, der gav idéen til tasken. Jeg havde set på det lææææænge på nettet og da det blev sat ned til $ 6 for en yard, slog jeg til.... og g(l)emte det i skabet! Men nu har det set dagens lys og jeg er vild med sagen!


Jeg har lavet to store lommer indeni. Ok, det kom sig af, at det første lomme blev lidt for lille, og så kunne jeg da bare sy endnu en. Sådan går det ofte, for jeg er bare en skovl til at skirve ned. På forhånd tak for rådene om en lille bog til at skrive mål/idéer mv. op i... jeg har en... men når jeg syr - så syr jeg!
Farverne ser lidt syge ud på 2. billede - og de er de også. Det er øverste billede der gengiver farverne rigtigt.


Jeg måtte også have en blomst på klappen (som visse andre Karina - hvor brede er dine strimler i øvrigt?), men lavede det som vrangsyning med en af blomsterne fra stoffet.
I bunden ses noget af et spækbræt fra Ikea - det virker perfekt, men mangler lige et betræk. Mon det nogen sinde bliver til noget med det? Manden min mener, at jeg nærmer mig Mr. Bean og hans frokost på bænken, med det i tasken. Tak for kaffe siger jeg bare!

Jeg har bestemt ikke glemt det med mønsteret, men det er ikke lige en fredag aften sent, der skal tages billeder til det. Lige nu er mit kamera taget på camping (med børn og mand), så jeg kan ikke komme videre med sagen. Men i næste uge skulle der være rigtig gode chancer for at komme så lange. Tålmodighed er jo en dyd... bare det ikke er min egen!

De andre boller på suppen er Design Udfordring 2009. Det ender ud med at blive et bd. sengetæpppe... og der er ikke så lang vej igen. Da jeg tog det frem i aftes, stod det pludselig meget klart for mig, hvorfor det havnede på UFO hylden. Den yderste kant på 4. omgamg var bare noget juks! Men, efter mange timers arbejde, er den nu fin (og kun lidt skæv) og klar til nogle godt velnærede gæs! Så nu er der skære og syarbejde forude til en del timer... jeg skal hverken tænke/regne til det, men bare sy. Skønt!

Maria

tirsdag den 3. august 2010

Biks - baks - boks.

Her er de tre præmiebokse fra min giveaway. Jeg har forsøgt at sy dem, så de passer til vindernes favorit farver.



Teresas boks

Disse to indeholder det samme: en silver blyant, verdens bedste opsprætter og et lille sakse/rulleknivsvedhæng lavet i farver, det matcher boksen.

Karins boks.

Da den sidste boks ikke er afsendt endnu og iøvrigt har et andet indhold, venter jeg med billede af den.

Maria

Nu... skal der andre og større boller på suppen her i mit lapperi!!!

mandag den 2. august 2010

Pakkepost!


I dag har jeg været på posthuset og sendt 3 pakker afsted. Jeg har endnu ikke hørt fra Lotte (håndapplikation), så Lotte, hvis du læser dette, send mig din adresse, så jeg kan sende din boks til dig.

søndag den 1. august 2010

Først til mølle!!! Update!

Som altid, når vi kører ude på de danske landeveje i sommerhalvåret, bliver der gættet lystigt på kornsorter. Manden min, der er uddannet landmand, sidder så og sukker i et væk, for det er ikke altid lige godt. På ferien havde vi også min mor med og det højnede bestemt ikke succesraten på dette punkt. Derfor beslutte manden og jeg, at nu skulle der være skole til stor morskab for både store og små. Der blev indsamlet de 6 mest almindelige danske afgrøder og så skulle vi hver især skrive op, hvad der var hvad. OK - jeg havde topscore, men det var med 4 rigtige... ikke noget at prale af!

Nu er spørgsmålet så: Kan du kende de 6 mest almindelige afgrøder fra hinanden?


Se på billedet og kom med dine 6 bud. Skriv nummer og nave i sæt adskildt af et punktum. Den første med 6 rigtige, vinder disse to små bokse.



Maria

Update: Ja, ja Berit du skønne bondekone. Du var først med et rigtigt svar, så der kommer en pakke til dig en af dagene... Jeg lægger lige ÅQ udfordringen med. Knus

Hjemme igen!


Når der har været lidt stille på bloggen den sidste uge, er det simpelthen fordi jeg har været i sommerhus med familien. En uge ved Løkken i strålende sommersol og ruskende efterårsblæst - med tilhørende badning, vandkamp, grill, Fårup Sommerland, drageflyvning, venindebesøg, badeland og Postgården.


Lidt lækre indkøb af stof og quiltetråd.

Skønt at være ude, skønt at kommehjem!

Maria