mandag den 9. marts 2009

Charm Pack Mønstre/Patterns

Her et hurtigt indlæg med links til inspiration og nogle gratis mønstre på ting syet af charm packs.
Flickr gruppe
Fat Quarter Shop
Moda Bake Shop

Du kan finde meget mere, hvis du skriver charm pack patterns i google...

Maria

fredag den 6. marts 2009

Valmuer...

Nå, nu efter flere forespørgsler må jeg lige tage mig sammen og vise hvilket blad valmuebilledet kommer fra.

Er du ikke meget for tysk, er det ikke noget stort problem. Alle mlå er i cm og billederne er fine.

Nå ja, der er et par stykker (én langt mod vest og en højt mod nord) der venter på post fra mig - jeg går på posthuset i morgen lørdag...

Someone is waiting for some mail from me. I´m allmost on my way to the post office... I just have to sleep a bit first!

Maria

Kanon Canon!

Idag siger jeg om ikke et rigtigt farvel, så noget der ligner. Ungere vil rigtig gerne tage "billeder i børnehøjde" med dette efterhånden noget gamle og utidssvarende kamera, så det bliver i familien...




Stort velkommen til mit nye Canon IXUS 90 IS. Her har jeg det hele: 10 megapixels, 3 x optisk zoom, videooptaglese, 3" LCD skærm, mulighed for at redigere allerede i kameraet OG en instruks cd-rom som jeg ikke lige har nået igennem endnu. Jeg er absolut bedst til at prøve mig frem... og det plejer at virke rigtig godt. Er det ikke bare tydeligt at se hvilke billeder der er taget med det nye kamera???


Måske de næste indlæg kommer til at bestå udelukkende af billeder????

Maria

torsdag den 5. marts 2009

Laaang vej igen!

De sidste par dage har jeg arbjedet på at gøre alle pakkerne til Dus med Himlens Fugle BOM klar. Jeg er bare bagud! Om få uger kommer pakke nr. 10 - den sidste - og jeg mangler at sy 2/3 af de blokke, jeg allerede har fået. Ja ok, de er ikke store 15 x 15 cm, men nogle af dem er med mange små papstykker. Men nu er alt pap klippet ud, alt stof skåret, alle stitcherier tegnet op og alle applikationsskabeloner lavet... så hvad venter jeg på???

These last few days I´ve been cutting both carton and fabrics for a BOM (stitched the english way) I started out last summer. Soon the last package of carton and fabrics arrives and I´m way behind. Now all the blocks are prepared so what am I waiting for?

Maria

onsdag den 4. marts 2009

Charm Packs

I går efterlyste Anna mønstre at bruge til charm packs og vise sit dejlige tårn af selv samme. Uhm, tænkte jeg, det ser lækker ud! Gad vide hvor mange jeg rent faktisk har på lager?
Så jeg har været i gemmerne...


Her over ses de "autoriserede" fra Moda, men jeg har også andre skønne fra bla. Amy Butler, Kaffe Fassett og naturligvis bali stoffer.
Her er det ikke nødvendigvis hele kollektionen, men stof ståret i 5" (12,5cm) stykker. Lige til at gå til!

Hvad bruger jeg dem så til - alstå ud over at gemme?! Ja, det kommer jeg nærmere ind på en af dagene!

My lovely stash of charm packs!

Maria

tirsdag den 3. marts 2009

Hvad skal det være???

Da jeg gik i seng i aftes, lå jeg og funderede over hvad jeg skulle sy (på) i dag. Måske et tæppe til Quilt Pink projektet, dækkeservietter, flere valmuebilleder??? Men så kom jeg til at tænke på (jeg må have været halvt i søvne på dette tidspunkt), at hvis jeg nu lige brugte lidt tid på at gøre tre andre projekter færdige, så ville det følse helt vidunderligt - og det gør det!!!

Køkkenmåtten til min mor skulle lige quiltes tæt der hvor bordbenet kommer til at stå. På den måde kan måtten uden problemer holde til slidet fra benet. Til alt held står benet lige midt på måtten, så den kan vendes og drejes som man lyster!

Den sidste hjemmelavede fødselsdagsgave til min mor er denne løber i bargello, som jeg begyndte på på kurset på Quiltegavlen.
Det bliver nu ikke til en løber, for min mor syntes lige hun havde et stykke væg hvor den passer på en prik, hvilket jeg må give hende ret i, så der skulle syes løbegange på bagsiden.

Det er lidt svært at se, men jeg har quiltet forskellige græskar med en lidt tyk perlebomuld i midterstykket. Det var rigtig svært at hitte ud af, hvordan jeg skulle quilte og havde jeg vidst at resultatet pludeslig blev forvandlet til et vægophæng havde jeg nok valgt en anden quiltning, men sådan gik det bare ikke.
Tænk, nu er alle gaverne færdige... ikke noget der ligger til næste år!

Sidst men ikke mindst har jeg i dag lagt sidste hånd på min swap miniquilt. Den skulle have været sendt senest i lørdags, men da jeg og resten af familien har været angrebet af en grum forkølelse, gik der udu i mine planer! Men pyt, i morgen kan den komme afsted til...?

Nu er det så tid til at hitte på noget andet/nyt at lave,- eller også skal jeg bare fortsætte med at gøre noget helt færdigt?!

Maria

søndag den 1. marts 2009

Balistoffer/Bali´s

Jeg elsker simpelthen balistoffer. Farverne er vidunderligt klare og stofferne kan sættes sammen på kryds og tværs. Jeg vidste godt, at jeg havde en hel del stykker - nogle store, mange små (altså en FQ der var taget en bid af...) - men jeg havde ikke noget overblik over mængden.
Nå, men i går skulle vi til fødselsdag og fødselaren har planer om at påbegynde denne skønne fødselsdagsløber

fra Quilt My Design i balistoffer engang i år (det har jeg forresten også, men det havde jeg også sidste år...). Hun ligger ikke inde med ret meget balistof, så jeg tænkte, at hun skulle have et lille stykke af alle mine balistoffer. Så ville der være noget at arbejde med! Nå, alle stofferne blev det nu ikke til, men så´n ca. 2/3 for hold fast hvor har jeg alligevel mange!!! Mon det vil afholde mig fra at købe nogle flere??? - Nej, helt ærligt bestemt ikke! Jeg er også meget glad for at arbejde i disse stoffer og har planer om 2 x 3 billeder og to tæpper i balistoffer i år, så noget skal der jo bruges - og lageret skulle jo helst ikke blive alt for lille!


I simply love bali fabrics. This is a birthday gift for a keen quilter, whom don´t have a stash of bali´s. Now she plans to stitch this lovely birthday table runner, and needs a bunch of pieces. I thought I would give her a small piece of all my bali´s, but I enden up with something like 65 percent. Well, now I realise, I acutually have a lot of bali´s, but absolutely not enough! I love using them and I allready have plans for 2 x 3 pictures and 2 quilts i bali´s this year.

Maria

lørdag den 28. februar 2009

Free BOM 2009 Update

Uha, det bliver ved med at dukke nye gratis BOM´s op - eller i hvert fald nye for mig. Så nu er listen atter blevet opdateret og der er nogle ret skønne mønstre - tjek selv. God fornøjelse!

I´ve today made an update of my list of Free BOM 2009. Enjoy!

Maria

fredag den 27. februar 2009

Annas Giveaway.

Min søde blog-veninde Anna har en yndig rosa giveaway. Kig forbi! Maria

Valmuer/Poppy

Der har været lidt stille her på bloggen, men bestemt ikke i mit syrum. Jeg har nemlig lavet hemmeligheder, men nu har fødselaren (min mor) fået 2 af sine 3 hjemmelavede gaver, så nu kan jeg også vise noget her. Den sidste gave mangler stadig lidt håndquilting, så billede må vente!

Mønsteret til ophænget med valmuer har jeg set i et tysk patchworkblad (fra 2008 tror jeg)og lidt siden har jeg vidst, at jeg bare måtte sy det. Ophænget er i balistoffer som jeg elsker og i de farver jeg er allermest vild med. Men umiddelbart har vi ikke plads til et ophæng i det oprindelige format, hvorfor det ikke er blevet til andet end tanken og glæden ved at vide, at en dag skulle jeg sy det! Omkring jul blev jeg så spurgt om jeg ville sy et billede til noget familie og da jeg selv måtte bestemme motivet, ja så begyndte jeg straks at købe stof ind til projektet, bare så det lå klart i skabet...

Men, faktisk har jeg nu syet to forskellige udgaver af dette billede og endnu ikke det jeg skal bruge som gave. Sidste lørdag mødtes vi i Århus Quilterne for at sy en ny quilt til lokalcenteret og tænk det var det billede. Det foreløbige resultat kan ses på Lenes blog.

Et par dage senere "kom min mor til" at nævne, at hun faktisk godt engang kunne tænke sig et billede ud til sin entré... og så måtte jeg bare lynsy denne noget komprimerede udgave. Hold fast hvor det bare lyser op nu der, det er som at træde ind i et sommerlandskab. Desværre (eller heldigvis) ender jeg nok med at måtte genbestille noget at stoffet, for udover det jeg skal bruge til gave (3 billeder på 30 x 90 cm) ja, så må jeg altså også have en lignende serie selv... Uha, hvor jeg glæder mig til at komme i gang med dem!


Den anden gave er et dejlig tyk og vamset gulvtæppe i Forsvunden Nine-patch. Nemt og hurtigt at sy, men uundværligt på et lidt koldt køkkengulv! Der er et stykke af et gammelt vattæppe og et lag meget tykt pladevat i, så nu får vi ikke længere kolde fødder, hvis vi sidder der lidt (for) længe...

This week I´ve made birthday gifts for my mom. Now, she has had the gifts and I can show you 2 out of 3. The last one is still missing some handquilting, but I´m getting there!

Maria