søndag den 13. november 2011

Prioriterings-liste

Jeg sad lige og fandt et stykke papir frem, som jeg kunne skrive den kommende uges sy-prioriterings-liste på, men den er det jo kun mig der ser... så derfor kommer listen har i stedet:

SKAL inden lørdag liste:
  • 2 bokse i Kaffe Fassett stoffer (13/11)
  • Mindre juleophæng - ved ikke helt hvad (16/11)
  • Quilte lille juledug i hånden!!! Og sy lukkekant på i hånden!!! (15/11)
  • 4 blokke til DU 2011(1., 2., 3., 4. blok)
Skal helst:
  • Få idéer og lave modeller til noget demo-jule-halløj...
  • Færdiggøre noget gave stitchery
  • Sy mindre model til julestitchery-mønster
Må gerne (- efter alt det andet er gjort Maria!!!):

Ja, se der det jo bare at følge listen oppe fra og ned... og ikke omvendt... hvilket nok er det der ellers frister mest...

Maria

Nej, jeg har ikke købt ny symaskine, men giver den gamle en chance mere
Ja, jeg tror "Sy Magasinet" er det nye blad., men kender faktisk ikke rigtig noget til det.

Sjovt og lidt underligt!

"Jeg kontakter dig, da jeg rigtig gerne vil præsentere din blog i Alt om Håndarbejde’s SY Magasin.
Til vores Sy Magasin laver vi nogle inspirations-sider (1 side pr. magasin) og kunne rigtig godt tænke mig, at præsentere læserne for nogle af vores bedste kreative blogs. Blogland er stadig nyt for mange og derfor vil vi gerne som magasin hjælpe ’nybegynderne’ på vej ved at bringe en lille blog-intro i vores magasiner. Jeg kan jo se, at du er ’professionel’ i feltet, så jeg vil høre, om du ville være interesseret i, at vi bragte en lille tekst og link din blog?"

Dette  var teksten på en mail jeg fik sidst i august og naturligvis sagde jeg JA!

Og her er resultatet så:



Vi aftalte, at jeg kunne lægge et lækkert indlæg ud, så jeg selv kunne bestemme billedet, men et eller andet glippede, så det blev uden elefanter. Pyt, quiltningen her er nu også ret så skøn!

Maria

(der ikke blev pinlig under tøsefødselsdagen i aftes, men tilgengæld nød at have 13 glade, søde og sjove piger på besøg i 4 timer!)

lørdag den 12. november 2011

Lækkerier!!!

Allerede idag kom mine polka dot lækkerier - super hurtigt!


Total gennemført!


Har foreslået Julie, at jeg tager mine nye sokker på i aften, hvor hun skal holde fødselsdag for klassens piger (14), men så var jeg ikke længere velkommen... Den lille dame ved nok lige hvad hun vil (og ikke vil) have - hvor kan hun mon have det fra?

Maria

Fantastic Polka Dots! I just love them all. Thanks you Stephanie  for this totally great giveaway !

torsdag den 10. november 2011

Maskinløs!

Lige nu har jeg slet ingen symaskiner i huset (altså ingen af dem jeg plejer at bruge, der står en lille Toyota inderst i skabet) og det føles ret underligt! Maskinerne er begge to til service, og i morgen skal jeg ind og testkøre min Brother. Den har drillet mig noget, det meste af den tid jeg har haft den, hvilket er ret træls med så dyr en symaskine. Den er 4 år gammel, så jeg overvejer at skifte den ud med en anden... men med hvad???
Så tak for rådet om pudebagsiderne, men det må lige vente lidt. Men så har jeg god tid til at forberede nogle håndsyningsprojekter... Og planer om at rydde lidt op på skærebordet har jeg også, men hver gang jeg skal igang, har Miss May lagt sig så godt tilrette og jeg nænner ikke at flytte hende!


Her et par "Old blue jeans" fra (SKofW) som mangler lidt stitchery. Nu er teksten og detaljer (lommer mv) tegnet op, så jeg kan komme videre. Jeg har næsten applikere de 5 blokke, der skal være færdige inden 1/1 2012 (men mangler nogle små mellemblokke) så der er god tid - endnu! Og jeg kommer nok også til at begynde på flere applikationer, for det er så skønt at sidde med. Jeg har valgt at bruge "back baste" metoden og det er både sjovt og nemt.

Maria

tirsdag den 8. november 2011

Polka Dot!!!

Jeg vandt denne skønne giveaway fra Loft Creation!!!
Limegrønne sokker med røde prikker!!!
Dimser og dutter med prikker!!!
Perfekt!!!

Maria

Frit valg???

Er der mon andre end mig der kender dette problem...

Jeg har frit valg på alle hylder... skal jeg sy små juleduge, sybokse, bagsider til sofapuderne (ja, de blev altså ikke klar til week-enden!), klargøre applikationsblokke, tegne stitchery op på andre applikationsblokke der er applikeret, bund til en taske, lave mønster med julestitchery færdigt, sy små blokke af 1½" kvadrater, skære stoffer til fødselsdags-quilt (av min arm!)... jeg skal have gjort det hele inden for denne uge, men kan ikke beslutte mig for, hvor jeg skal begynde...

Maria

Og lige et par stemningsbilleder fra lørdagens familiefødselsdag...

Lækre lagkager... Den til venstre er en sjov kombi... og her tænker jeg ikke på flødeskummet rørt med nutella, men... Den er chokket (Blomsterberg), der er tilføjet syer i kraft af hindbærsyltetøj (MasterChef), og den er pyntet af med hindbær (Blomsterberg). Kan I mon gætte, hvad vi ser i tv her hos os???

Julie blev storforkælet, men det blev jeg også!!! Sød blomsterdims fra min svigermor, nye lækre viskestykker fra min mor (lime!!!) og verdens bedste håndcreme fra min far og vores Bedste!

fredag den 4. november 2011

Lydbogsservice!

Så er der atter gratis lydbøger at hente hos DR - du finder dem lige her

Maria

torsdag den 3. november 2011

Bagside af medaljen...

... nej af pudeforstykket!
Lige nu undrer jeg mig lidt over mig selv, for jeg har endnu ikke to pudeforstykker færdige og det er altså senest lørdag de skal være klar til familiefødselsdag. Sofaernee ser noget slatne ud med ubetrukne puder...

Og da jeg jo hele tiden har vidst, at jeg havde denne tidsfrist, hvorfor i al verden gav jeg mig så til at frihåndsquilte omkring blomsterne??? Og så med min let slatne skulder??? Jeg kunne jo bare havde valgt linjer - eller helt at undlade quiltning!!! Men nej, nu har jeg skullet sy de puder i over et år, og så skal det så sandelig også være...

Men godt ser det altså ud! Om lidt skal jeg videre til bagsidestykkerne med lynlås. Det er lige før min "allergi for uisyede lynlåse" blusser op, for jeg har aldrig syet lynlås i en pude før (der er en grund til at familien flækker af grin hver gang jeg siger "Velcro")!

Lille eftermiddsagslur onsdag

Sidder iøvrigt med en missemors dårligste samvittighed... Jeg har syet i Miss May i dag! Hun hoppede op til mig og symaskinen, og inden jeg fik slået BSR'en fra, havde hun stukket poten for langt frem. Men der er nu ikke sket den store skade... ingen blod eller potehumpen, men av det gjorde ondt på os! Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at det aldrig kommer til at ske igen, men det er jo ikke til at vide - godt jeg har prøvet det selv!

Maria - der  er mor til en dejlig tøs på nu11 år!

onsdag den 2. november 2011

Een på lampen!

Man tager:
  • et bitte lille insekt
  • 2700 g kattekilling
  • en datter.
Insektet sætter sig på lampen, datter løfter killingen "Jamen bare lige lidt" op mod insekt/lampe og vipti, så er den klaret!

Maria

PS: Julies kommentar var: "Den var også grim, lampen..."

tirsdag den 1. november 2011

Jul i brunt???

Her ser den brune farve næsten grå ud, men det er lyset - den er brun. Og er egentlig helt sød...

Maria