tirsdag den 12. juli 2011

UPS!!!


Sådan ser det ud, når mønsteret og modeller er syet sammen!

Maria

mandag den 11. juli 2011

Lidt kedeligt...


Altså ikke her hos mig, men i disse modelsyningstider har jeg ikke ret meget at vise på bloggen. Bedre bliver det ikke af, at jeg idag eller imorgen begynder på en "ikke-model" hemmelighed. Så her kommer bare et par mikrobidder af de sidste to færdige modeller...


Maria

søndag den 10. juli 2011

Fjernt fjernlager!

Jeg har et par skuffer, der fungere som lager for dimser og dutter... nåle, opsprættere, opmærkningspenne, tråd mv. Men af en eller anden grund har det lager aldrig indeholdt ekstra lim til sewline penne. Jeg har nemlig ikke været særlig vild med at bruge dem. Men nogle gange må man jo revidere sin opfattelse, så jeg gav pennen en ekstra chance - og er vild med at bruge den til "stof om pap limning". Men så løb jeg tør for lim... Helene havde lige solgt den sidste refill (flere op vej), Himmelblå  har sommerlukket... og så er gode råd jo dyre. Eller faktisk ikke, for jeg er jo ikke den eneste med diagnosen "uhæmmet lagertrang" og min søde veninden Pia, har bestemt også lidt af denne skønne lidelse. Og da Pia heldigvis ikke bor ret lange fra mig, kørte jeg lige forbi fredag aften.  På mystisk vis (noget med billeder, der ikke kunne ses udendørs på min mobil...) havnede jeg inde i Pias fjernlager - altså det der er hemmeligt for andre - til stor fortrydelse for Pia og stor glæde for mig! Høøøj, der var navngivede kasser med nydeligt sammenlagte stoffer... Godt at vide, at der ALTID er hjælp at hente i en akut stofkrise.... Altså, det vidste jeg jo godt i forvejen, havde bare ikke lige set det mangfoldigheden!  
Sådan kan man være så heldig, og jeg har allerede bruge et godt stykke af første stift!


Bare en lille bitte bid af sidste færdige model... Den er lækker og naturligvis meget hemmelige!

Maria

fredag den 8. juli 2011

Lækkeri i stakkevis!

Igår da jeg var hos Helene, fandt vi også nogle rigtigt lækkerier... til hemmelige modeller. Men stofferne taler næsten for sig selv ik?! Og jeg har det jo bedst med at have noget på lager, hvis jeg skulle komme til at kede mig.

Maria

torsdag den 7. juli 2011

Tour de Juul!

Efter jeg har fået ny cykel og Helene har flyttet butikken, har jeg fablet om, at jeg skulle cykle de 7 km der er "op da bakken" til Hasselager. Og det blev så idag! En skøn varm tur, og gevinsten skulle så være hjemturen på "trillehjul". Den blev godt nok afløst af en grum hovedpine og en afhentning i bil, men jeg tager rigtig gerne cyklen en anden gang!

Klik på billedet, så du kan se stolpernes striber!

Mens Helene og jeg skar, pakkede og snakkede kom der en ny kunde Anette (non-blogger) i butikken. Hun havde brug for hjælp til at finde en kant til dette vildt flotte tæppe. Jeg kastede mig straks over et stykke lyst tyrkis til en smale kant og flot stykke Kaffe Fassett stof til en 20 cm bred kant. Det var Anette straks med på og hun gik hjem med kanter, bagside og vat. Forude venter en stor gang håndquiltning og jeg glæder mig allerede til at se det færdige resultat! Anette har lovet at maile mig et billede om et par år, når tæppet er færdigt!

Maria

Postklar!


Et styk sommerkjole klar til afsendelse til Julie.

Maria

tirsdag den 5. juli 2011

Knap!

Jeg elsker knapper - og når jeg så kan lave dem selv, med lige det motiv jeg ønsker, ja så bliver det næsten ikke bedre. Denne sidder på en meget hemmelige model...

Maria

Handy-Moma!

Det er godt, at jeg i mine unge (yngre!!!) dage lavede stort set alt praktisk selv - malede stort og småt - højt og lave, borede huller (også med slagbor), skruede, savede, satte hylder op... Jeg havde en skøn vel assorteret værktøjskasse, diverse maskiner, dingenoter...Så mødte jeg manden min og sidenhen er min værktøjskasse ikke vokset. Jeg har dog stadig en grøn kasse med små rum, hvor min samling af skruer, beslag... ligger i. Denne kasse er blevet buet ud mange gange, da sorteringssystemet ikke lige følger den gængse (mandlige) måde, men når manden min så mangler en eller anden umulig dims - ja så finder han den gerne i min grønne kasse.

Jakob slægter os begge på og har naturligvis også en stor god værktøjstaske med diverse nødvendige stykker værktøj. Og det er ikke sådan noget legenoget - nej!
Han har længe snakket om en bore/skruemaskine, han havde set og i aftes måtte vi så lige afsted for at se på den igen. Og nu måtte lommepengene op af lommen og dyret med hjem.


Så Jakobs og min formiddag er gået med at bygge en lille kasse, som maskinen kan stå i. Jeg har savet (også frihånd - ikke noget for mænd!), skruet, holdt fast mens Jakob har skruet, taget øjemål...

Og her er vidunderet i sin helt egen lidt skæve kasse, som endnu ikke har mødt et stykke sandpapir. Men den er lige lavet og den har 4 sider og en bund!

Nu er drengen draget med sin mormor hjem og jeg har en date med min symaskine, et sjovt mønster og nogle lækre stoffer!

Maria

mandag den 4. juli 2011

Helt i fisk?

Bare rolig, det er ikke sommerkjolen - stoffet skal jo lige tørre efter vask.


Men dette ret sjovt stof har jeg syet en ny model til Helene Juul af. Modellen bliver i gemmerne indtil DPF Træf til august, men jeg kan godt afsløre, at det er blevet til noget af en sjov fisk!

Maria

Koloni mode?

Idag har jeg sendt Julie afsted på hele 12 (!!!) dages koloni! Hun var super glad og spændt på, hvad disse dage vil bringe. Et ved hun - at der kommer godt med post hjemmefra.


Men, hvad sender man så til tøsen andet end A. And blade og snoller? En lidt vild sommerkjole? Tja, det vil jeg i hvert fald forsøge mig med. Julie er meget bevidst om farver/mønstre (prikker, striber, tern er yt), så det er ikke til at vide, om dette vil falde i hendes smag. Jeg gik efter noget i lilla eller sort/hvid, men stofudvalget var ikke ligefrem noget at råde hurra for. Overvejede at købe noget lækkert KF stof, men det ville nok blive disket! Dette balistof er i hvert fald syper lækkert og blødt.


Så nu forsøger jeg mig med denne... og usynlig lynlås... uden "usynliglynlåsfod"...UF!

Maria