mandag den 24. maj 2010

Quilteudfordring til mig selv

Jeg har tidligere skrevet tidt om mine overvejelser ang. quiltningen af tæppet i tre farver. Normalt har jeg det sådan, at når en top er færdig "snakker" jeg lidt med den og så kommer quiltedesignet helt af sig selv. Men jeg må indrømme, at denne top ikke sagde spor - i hvert fald ikke noget jeg kunne forstå. Så printede jeg en del tegninger ud fra EQ6, så jeg kunne indtegne forskellige quilteidéer. Heller ikke det virkede rigtig befordrende for processen. Men så i fredags kom sidste og ret spændende lektion fra QU i maskin quiltning, og jeg gav så mig selv en udfordring at arbejde ud fra.
  • Alt skulle quiltes i fri hånd - altså ingen opmærkning
  • Quiltningen skulle være uden undertransportør
  • Designet skulle bevæge sig uden for "blokkene" - altså binde flere blokke sammen 
  • Det måtte ikke være et "all over" design.
Nu havde jeg noget helt konkret at arbejde ud fra og på en eller anden måde gjorde det det hele meget nemmere.

Jeg lagde ud med at quilte 12 blomster, så nogle bure, linjer i kanterne og derefter linjer mellem nogle af blokkene og så 700 m quiltetråd og ret så mange timer senere var jeg tilfreds.




Quiltningen ses tydeligere på bagsiden.





Så nu til noget småt... med prikker!

Maria

PS: For to års siden syede jeg en quilt i samme stofserie til min faster. I den quilt er der kun brugt to stoffer, men en helt anden teknik. Du kan se den her

8 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Maria.
Den quilt glæder jeg mig rigtig meget til at se, før din svigermor får den. Tror at den spændende quiltning har gjort den til noget ganske speciel.
Mor

Inge sagde ...

Det er dog en utrolig flot quilt du har lavet, det er jo næsten lige pænt på begge sider.
Inge

Karinas Blog sagde ...

Fantastisk.....!!! Glæder mig til at se den i virkeligheden imorgen. Knus

Lenesquilt sagde ...

Det er bare rigtigt flot Maria.
Knus Lene

lone sagde ...

Det er bare så smuk en quiltning.

Håber din svigermor værdsætter dit arbejde :-)

Mange hilsner

Lone

Marie sagde ...

Du er bare SÅ dygtig til at frihåndsquilte. Har netop i dag quiltet et 1,5x2 meter stort tæppe med det du kalder meandering - jeg har aldrig prøvet det før, men det gik egentlig meget godt. Jeg er stum af beundring over hvor harmoniske dine mønstre er! Jeg må øve mig...

Bedstes Patchwork sagde ...

Din svigermors tæppe er blevet super flot og en fantastisk flot Quiltning du har lavet.

Kari sagde ...

Sikke en quiltning. Jeg er grøn af misundelse. Imponerende flot.