Jeg har en profil på facebook af en eneste grund; nemlig at det er hovedkommunikationsvejen i en forening jeg er medlem af. Jeg har ikke en profil for at finde gamle klassekammarater, samle mig en stor skare "tilhængere/venner" og heller ikke for at blive fundet. Det betyder også, at hvis du skriver til mig og spørger om jeg vil være venner... så svarer jeg nej. Det har ikke noget med dig at gøre, det har noget med mig at gøre.
Men, men, men, så skete der alligevel idag, det der med at blive fundet... Og det var faktsik ret sjovt, må jeg jo nok indrømme. For jeg er blevet fundet af en gammel belgisk ven, jeg mødte i Israel i 1992. I en del år ringede han til min fødselsdag hvert eneste år, men et år var det ikke mig der tog telefonen og den der gjorde, forstod ikke en dyt engelsk og det var så det. Og faktisk savnede jeg det lidt.
Men nu er jeg fundet... ikke at jeg ved, hvad jeg skal bruge det til, for jeg har jo ikke været væk...
Maria
Ingen kommentarer:
Send en kommentar