torsdag den 3. december 2009

Huller

Det har frembragt stor morskab i min lille familie, at jeg på det sidste har strikket huller! Men efter at strikketøjet har været en tur i vaskemaskinen, tror jeg, de kan se idéen!

Faktisk købte jeg dette nøgle Kauni garn allerede sidste år i december, men nåede aldrig at strikke af det. Heldigvis kommer julen jo en gang hvert år, så jeg ventede bare en omgang med at strikke denne gave.
Sjovt nok... Jeg er ikke længere den store strikker (det der patchwork har det jo med at tage over...), men op mod jul får jeg altid sådan lyst til at strikke...

Skulle du have lyst til at strikke sådan et tørklæde med ostehuller, kan du finde en opskrift her. Min er dog modereret, så jeg kun har 60 masker og så er det strikket på pind 5. Derefter filtet i vaskemaskinen på 40 grader på et 15 min. lynprogram sammen med nogle cowboybukser. Som det måske kan ses på billedet, filter garnet forskelligt alt efter indfarvning. Det mørkeste brune er meget filtet, det blå meget lidt... men nu er det jo håndarbejde, så der må gerne være forskelle!

Garnet er købt i Butik Himmelblå.

Tror lige jeg må strikke et mere...

Maria

Det er faktisk ikke fordi jeg ikke syr i disse dage, men når man hitter på at skulle sy 28 Ohio Stars ( i tre forskellige størrelser) til den lidt hemmelige Design Udfordring, så bliver der ikke meget at vise... før på lørdag!

4 kommentarer:

Pia sagde ...

Lækkert, måske man skal strikke sig en række huller inden vinteren for alvor sætter ind.
Og tillykke med præmien :-)

Karinas Blog sagde ...

Flot....trøst familien med at det dog ikke er mussehuller.
Glæder mig til at se udfordringen...og også Tillykke herfra.
knus

skjold sagde ...

Det er superflot.
Det er faktisk let strikket.
Jeg har lavet et i grænne nuancer.

Bedstes Patchwork sagde ...

Det er blevet fint dit halstørklæde, jeg har også strikket et, det er et ret sjovt strikketøj.
Tillykke med præmien du har vundet.