lørdag den 30. maj 2009

Stof til mit nye projekt

Det går lige lidt hurtigt her. Efter at have meldt mig til mit Quilt Uni (QU) kursus torsdag aften har jeg fået styr på stof og også fået skåret det meste. Ikke kanter og lukkekant, for jeg ved ikke rigtig om jeg vil slutte som opskriften siger eller om jeg vil arbejde lidt videre på den?!

53 forskellige stoffer til alle mine Drunkard´s Path blokke. De grønne er til stilke og blade. Hvilke af stofferne der skal bruges i blomsterne, vil jeg vente med at bestemme til hele baggrunden er syet.

Masser af 2½" x 2½" kvadrater og en hel del på 5" x 5". Jeg har simpelthen tømt mit (reste)lager af lyse tone i tone stoffe. Der er ikke nok til så meget som en enkelt 5" x 5" lap mere. Det må jeg hvis snart gøre noget ved...!


Jeg er noget spændt på, om min farve-forløbs-idé vil virke! På de billeder der er vist på QU, er Drunkard´s Path blokkene i grønne stoffer med røde blomster eller alt er lavet i mange blå stoffer, så jeg har intet at sammenligne med. Men jeg elsker jo bali og disse farver sammen er lige mig, så jeg tror på det!

Jeg har tegnet det hele ind i EQ6, så I kan få en idé om, hvad det er jeg skal igang med. De grønne pletter er blade/stilke og der skal også applikeres mange blomster på...engang!


Nu er jeg spændt på hvad min lære og medstuderende syntes om det!

Maria

My choise of fabrics for the Prunkard´s Flowers quilt I have just joined Quilt University.

5 kommentarer:

Anna sagde ...

Underbara färger, jag blir helt glad av att titta på dem. Det där vill bli fint!

hjertetrae sagde ...

Kære Maria.
Det er meget spændende at følge dit projekt på Quilt University. Men du må da få meget travlt, tæppet skal vel være færdigt på ca. en måned? Prisen, der er angivet, er den for hele kurset, eller skal den ganges med 4?Jeg synes, det projekt, du har valgt, er meget spændende og i meget smukke farver. I det hele taget, er det dejligt at følge/se, alt det du får syet. De 3 valmuebilleder er smukke.
Pinsehilsen fra Kirsten.

Maria sagde ...

Prisen er for hele kurset. Lidt travle får jeg jo nok, men det er der ikke noget nyt i og jeg er rimelig hurtig ved min symaskine. Dejligt at se, at du har "meddelelse" til at virke! God pinse:-)

Bedstes Patchwork sagde ...

Hej Maria.
Det bliver spændende at følge dit projekt, det er nogle flotte stoffer du har valgt. Dine valmuebilleder er bare så flotte og de passer jo helt perfekt sammen med de røde sofaer, de må blive beundret meget af de kommende gæster når de skal sidde i sofaerne og slappe af.
knus

Gitte J sagde ...

Det bliver spændende og følge dit kursus.
Sikker dejlige farver der kommer i quiltet.