torsdag den 14. april 2011

Fascinators!!!

Ja må indrømme, at jeg her sidst på dagen har set en del kongelig barnedåb. Og hvorfor så det... jo lidt nysgerrig er man vel - hvad skulle børnene hedde? Men faktisk er det mest tøjet jeg har interesse i - og her hørte jeg så det nye udtryk "fascinators" hvilket dækker over hovedbeklædning med (u)rimelig megen dillerdaller på!

Og så kom jeg uværligt til at tænke på mit yderst underholdende foredrag med Anne Marie Helger forleden aften. Fru Helger er jo nok noget nær verdensmester i "fascinators" - både dem på hovedet og så alle de andre steder, hun kan hitte på at sætte dem.

I løbet af aftenen delte hun ud af sin store visdom på rigtig mange punkter og et af dem omhandlede påklædning, der kan fjerne andres opmærksomhed på evt. uheldige fysiske genvordigheder. For hendes eget vedkommende var "fede ankler" et stort problem, og hvis hun ville aflede folks opmærksomhed fra denne skavant, var det absolut nemmeste (og sjoveste) at montere en gul badeand på hver sko. Så ville fok med garanti ikke se hendes ankler! Simpelthen genialt - sådan lidt i stil med at bide sig hårdt i fingeren, for at fjerne opmærksomheden fra, at man har knaldet hovedet op i et skabshjørne.

Nu er Fru Helger jo meget gavmild med sine gode råd, så hun fortsatte med at nævne badeænder mod ridebukselår, begyndende skaldethed, småbrystethed, topmave(r), mormorarme... ja, hvad som helst man gerne vil skjule. Måske man skulle prøve det... bare lige svært at vælge... måske jeg skal begynde at opdrætte badeænder???

Maria

tirsdag den 12. april 2011

Flere dejlige damer!!!


Ja, det er så aftenens program sammen med min mor. Jeg glææææææææææææder mig!

Maria

mandag den 11. april 2011

Karen Ekmann Kursus

Sikke en søndag jeg havde i går. Masser af latter, morskab over mig selv, godt selskab og stof!

Karen Ekmann lagde ud med at fortælle os lidt om sig selv, lidt om os (kvinder der samler...), om rester, om stof, om livsfilosofi, om stofsortering, om gratis stof... alt tilsat en god sjat nordjysk humor!

Derefter var det bare at gå til symaskinerne og komme igang. Kurset havde focus på "rester" og hvordan de kan bruges uden hensyntagen til trådretning. Derfor skulle vi prøve at sy på fundament (vlies, papir, bonstrimmel...)

Jeg havde fundet en stofpakke med 5" kvadrater frem fra skabet. Sådan en som jeg bare ikke kunne leve uden... for 3-4 år siden til at sy mine resteprøverne af.


Vi skulle også prøve at sy "sildeben" og derefter sy dem sammen. Super smart metode, så det ikke var spor svært!

Og så skulle jeg også lige prøve at lave bund i mit sildebensstykke... og det blev så en "bund med læg". Havde egentlig planer om en taske eller pose til afklipsskrald, men ved ikke lige. Karina mener at det skal blive en miniature nakkepølle! Eller en pølle til at lægge under benene på en... bamse måske?


Lige stofindkøb blev det også til. Det er jo vigtigt, når man nu har syet med "gratisstoffer" (altså sådan nogle der allerede er brugt i et projekt) at få fyldt lidt på lageret. Det skulle jo nødigt blive tomt.


Mest af alt er jeg lige nu hooked på at kaste mig over nogle dækkeservietter med gæs (altså flying geese), men der kommer hvis lige to Japanquilts først... Men måske hvis jeg lige trænger til lidt leg...

Maria

lørdag den 9. april 2011

Japan Quilt

Så har jeg min første quilt til Japan færdig.

Jeg ville gerne have haft en stribet lukkekant på, men sådan en var der ikke i mit laget. Så det blev i stedet til en bred zigzaglidse og så smal lukkekant af samme orange stof som den brede kant.


Næste projekt er godt undervejs, men inden jeg kommer så langt, skal jeg pakke til morgendagens kursus med Karen Ekmann... Glæder mig helt vildt!

Maria

torsdag den 7. april 2011

Krusedullequilt med lige sider...

I dag har jeg sammen med Karina været på tur til Camilla, der har Quiltefant. Vi skulle have et introduktionskursus til long-arm-quiltning og derefter forsøge os med quiltningens kunst... eller rettere kruseduller med lige sider!

Først kastede vi os over en øvetop og frihåndsquilt.
Øvestykket ligger her på min altan-sofa.

Derefter skulle vi "bare ramme" stregen, og så ville dette flotte mønster blive tydeligt - not!!! Hold da lige fast, der kan være svært, at få sådan en lille prik til at gøre, som man lyster.



Derefter quiltede jeg en quilt til Japan...
Helt nyt mønstre,  som vi døbte "Puzzel". Buerne blev ikke pænt runde, som de egentlig skal være på "meandering" quilt, og så var det naturligvis bare et andet mønster jeg quiltede. Derefter quiltede Karina - og deraf har jeg bare ingen billeder. Øv!
I løbet af dagen fik jeg også taget en del billeder af Camillas yderst indbydende butik - her er alle de dimsedutter man kan drømme om og lidt til! Og så stof, garn, bøger...


Lidt indkøb blev det også til... men dem har jeg ikke fået fotograferet.

Camilla skulle også høre hvad "det der quilts til Japan" var for noget - og gav meget gavmildt stof, så jeg kan sy en lækker stor top "en af dagene". Tak for det.

Nu er hovedet fyldt og træt. Godt der kommer krimi i flimmeren i aften!

Maria.

onsdag den 6. april 2011

Brugsforvirring i 10 potens!!!

Jeg tror, at vi alle kender det der med, at når det første apparat går i stykker, så kommer der et eller to elektroniske problemer mere inden så længe. Sådan har det også været hos os - bare lidt værre... Først var der tørretumbleren - som manden min selv fik fikset, så vaskemaskinen - der blev udskiftet, kaffemaskinen - også udskiftet, printeren - udskiftet og slutteligt min mobil - udskiftet. Yderligere er husstanden blevet en laptop rigere - gave fra morfar til Julie.

 Mit nyeste stykke legetøj, der erstatter min elskede 7 år gamle og udtjente mobil.

Så lige nu har jeg 3 brugsforvirringer (og en laptop) jeg skal have sat mig ind i - og så dejligt avancerede (multifunktionelt - når man altså har fundet ud af det!!!) som alting er i dag, så er det lidt af en mundfuld. Men det er også sjovt.

Forleden aften ville Jakob gerne sy - han indkoder forskellige mønstre i symaskinenscomputer og syr dem så. Sjovt og dejligt tidsfordriv. Inden han startede, spurgte han, hvilken maskine han skulle bruge. Jeg svarede, at han skulle tage den gamle (Brother 4½ år), da jeg ikke lige vidste hvordan det lod sig gøre på den nye (Bernina 9 mdr.) "Er det da ikke din???" Og det er nok meget kendetegnende for mig og brugsforvirringer - når jeg kan det jeg umiddelbart har brug for, så kommer jeg ikke videre... Men denne gang skal det være anderledes... eller?!
Da jeg forleden aften var færdig med farve 4-patchblokkene, gik jeg på jagt i gemmerne efter andet godt stof, der rikelig hurtigt kan forvandles til en Japan-Quilt. Jeg faldt over to pakker trekanter fra Moda, som jeg ikke fik taget hul på, da de var nye, og så var det jo oplagt at gøre det nu. Jeg har så godt som parret dem tilfældigt og også syet dem sammen uden de store overvejelser om placering. Blot forsøgt at få farverne rimelig jævnt fordelt.

Nu skal den presses og så skal der en god bred kant på og den er klar til quiltning. Jeg var hos Helene Juul igår og fik lov at forsyne mig med diverse stoffer til kanter, bagside, stolper... Skønt!

Maria

tirsdag den 5. april 2011

80 til 20!

Nu er mine 20 4-patch klar, så nu skal der bare findes stof til stolper/kant. Satser på at jeg finder noget sort/grå senere idag!
Videre til næste Japan-projekt så længe.

Maria

mandag den 4. april 2011

Glad 4-patch

Så er bunkerne til min første Japanquilt lavet. Jeg vil sy farvekoordinerede 4-patch til en start og så må vi se, hvad der så skal ske. Jeg har noget sort lærred, men der er kun lige nok - godt man har sig en stofpusher!


Maria - der er på vej ud i solen!

Guirlande

Efter flere dages intens applikation ogderefter skøn quiltning, kom jeg i aftes til guirlanden! Ja, den er naturligvis syet rigtig godt fast, så den ikke flagre af babyquilten. Det er sådan en sød idé!

Nu venter så en rulle lukkekant... Godt jeg har en god lydbog på MP3 afspilleren! Er du også afhængig af lydbøger, er der lige nu 3 krimier til podcast på DR lige her. Jeg har allerede hørt John Verdons "Tænk på et tal" for lang tid siden og har lige nu Karin Slaughters "Genisis" i ørerne. Skønt!

Maria

PS: Min Hope midterblok er dukket op igen!
Farverne er altså ikke ret godt her.

fredag den 1. april 2011

Mange farver!

De sidste par dage har jeg applikeret en hel masse knaphulssting på en lille quilt nuttet tøsequilt. For at få gode effekter, har jeg skiftet tråd rigtig mange gange - nogle gange til en der matcher, andre gange til en helt ander farve, der skulle fremhæve noget i stoffetsmønster.

For at gøre det så nemt som muligt for mig selv, har jeg brugt den sammen undertråd hele vejen igennem. For at undgå, at undertråden kan ses på forsiden, har jeg ladet overtrådspændingen være lidt mindre (3½) end normalt (5). På den måde, trækker undertråden overtråden lidt om på bagsiden og der bliver ingen "fejlfarvet" undertråd at se på forsiden.
Her ses den røde tråd (overtråden) tydeligt på bagsiden.
Dette kan naturligvis kun gøres, hvis der applikeres inden quilten samles (sandwich) og duer altså ikke ved applikation som på mange af ex. AnnaKA mønstre, hvor der først applikeres efter at quilten er lagt sammen.

Faktisk ved jeg ikke helt, hvordan dette holder ved brug. Men da denne quilt skal bruges til ophæng, og også skal quiltes en hel del, så er jeg sikker på, at det ikke bliver noget problem.

Maria