fredag den 8. januar 2010

Easy Dresden

For lang tid siden købte jeg et Easy Dresden Quilt sæt bestående af lineal og træpind hos Helene Juul. Ikke fordi jeg havde planer om at skulle sy Dresden Plates lige med det samme, men nok mest fordi det ville "pynte" i min samling og fordi træpinden simpelthen er genial til at puffe hjørner ud med.



Forleden aften skulle det så være.
Da jeg jo har sat mig nogle ret spændende mål for dette patchworkår, skal dette blive gaven til den først kommende runde fødselsdag. (Det er altså ikke "ud i det blå" syning!!!)
Jeg har brugt sættet og en "Turnover" fra Moda (ikke den på billedet altså...) og har fået 4 plates ud af det! Det er pænt store rester, måske jeg er skør nok til at sy mikro Dresden plates til hjørneblokke til kanten af det?



Jeg syntes bare, de er blevet så skønne! Jeg har 1 yd af to forskellige stoffer i samme serie, så der er også til en bred kant. Så jeg mangler bare stof til at applikere mine plates på og lidt brændt røde til centrum, kant og lukkekant.  Det skal købes ind her i week-enden, så jeg straks kan komme videre med prokejtet.


Skabelonssættet virker super godt, men der skal syes med et godt 1/4 inch søm, for at det kommer til at passe.

Nu vil jeg kaste mig over KF bunken og se at få skåret i det stor, som skal deles i to stykker. Skøøøønt arbejde!

onsdag den 6. januar 2010

20 cm Kaffe Fasset!!!

Ja, det lyder jo ikke af meget, men det er det, når det altså er i højden!!!



I stakken er der så´n ca. 35 m og nej, det hele er ikke til mig selv -
Karina skal have lidt over det halve!
Sådan her kan det gå, når Hancock's of Paducah sender fragtfrit
og vi lige manglede lidt stof til et af de kommende kurser!
Jeg aer på livet løs, for jeg skal jo ae for os begge to!

Maria

tirsdag den 5. januar 2010

Årets første projekt!

Efter jeg i sensommeren syede bogmærker til alle eleverne i Julies klasse, måtter jeg jo også hitte på noget til Jakobs klasse. Men efter som det er 0., var bogmærker jo ikke lige sagen. Men da skolen lige stod for at skulle have "Sundhedsuge" kom jeg på, at hvis alle børnene på stof tegnede frugt og grønt, så kunne jeg sy dem hver en pose til deres eftermiddagsmad. Som I ved, er det jo yders kort fra tanke til handling hos mig, så det fik jeg straks sat i værk.

Først skulle alle børnene tegne en skitse af deres motiv og derefter på stof med stoftusser. Alle skulle så vælge to farver de kunne lide. Jeg valgte 1. farvevalg til posens stof og 2. til sytråden. Og nu er de 24 poser færdige!



På bagsiden af alle poserne har jeg med maskine skrevet børnenes navne. Til snoreløb har jeg lavet løbegang og åbning med knaphul. 24 knaphuller... Nu havde jeg faktisk ikke lige syet knaphuller på min symaskine før, men efter 24 stk skulle jeg mene, at jeg er udlært!

Det har været et større projekt at sy disse poser, men når jeg nu ser dem hænge på min designvæg, er jeg yderst tilfreds med resultatet!

Maria

lørdag den 2. januar 2010

Med det nye år...

... følger mange tanker om det gamle og endnu flere om, hvad det nye vil bringe!

Jeg tror, jeg vil lave en ny strategi for mit patchworkliv for 2010!
I det kommende år skal jeg:
  • Lave nogle flere UFO'er færdig - der er så mange skønne der bare venter på en kærlig hånd!
  • Forsøge (ind imellem) at lave noget færdigt, inden jeg begynder på noget nyt. Dette er det sværeste punkt, for jeg vil bestemt helst sy på det, jeg i nuet brænder mest for, og eftersom jeg nemt brænder varm på noget, er det altid utallige idéer i kø for at blive ført ud i livet!
  • Tænke lidt mere over det, inden jeg kaster mig over "udenoms aktiviteret" såsom undervisning, workshops, artikler, messer mv.
Det næste ½ år byder også på en del ret så fantastiske kurser og andre syarrangementer. Kurserne bliver en skøn blanding af teknikker og stoffer, men fælles for dem alle er, at underviserne alle kommer fra udlandet.

Lige nu er jeg ved at få styr på en "sy-til-du-segner" week-end sammen med godt syveninder. En hel week-end i stofafhængiges selskab med symaskiner, stakkevis af lækre stoffer, god mad og latter! (Her kommer så mit første dilemma: skal jeg sy noget færdigt - eller skal jeg starte på noget nyt?!)

Så er det jo også de projekter der skal laves her i foråret. Først og fremmest er der min dejlige "Harmoni BOM"! Da jeg jo ved, hvordan det hele skal ende ud og har alle blokke liggende lige her i min computer, har jeg klippet al pappet og skåret alt stoffet. Dejligt, så nu er det bare at begynde i den ene ende... Nå ja, for en ordens skyld - jeg har allerede syet en hel del blokke, applikationer og stitcherier.

Så kommer det to runde fødselsdage i familien (nej, Dronningens er ikke den ene af dem) og en konfirkation, så der er også lidt godt arbejde at gøre. Og taget min (vennekreds) alder i betragtning, bliver det sikkert også til nogle runde fødselsdage...

Pu ha, det er da lige til at blive helt stakåndet af!

I OPAM 2009 blev det til 84 projekter (hvis jeg talte op i enkelte ting, ret meget mere) og det er måske lige lidt i overkanten? Jeg tror jeg vil satse på færre og større projekter i 2010. Nu er det skrevet, så må jeg se om det kommer til at holde stik!

Sidder og tænker på, om der er andre der laver lignende (uholdbare) planer for det nye år? Lad mig endelig høre!

Sidst vil jeg lige vise det ret lækre tørklæde jeg strikkede til Karina i julegave. Her kom min fantastiske evne til at lægge noget fra mig og derefter glemme alt om det til sin ret! Forrige år startede jeg på et flot/svært sjal til mig selv, som på mystisk vis forsvant ud af min bevidsthed. Og der lå det så lige indtil Karina fortalte, at hun ret godt kunne lidt pink til tøj mv. Fluks poppede det lækre nøgle garn op i hukommelsen og efter at have trævlet et (lille bitte) stykke op, kunne jeg så strikke dette tørklæde!




Maria

torsdag den 31. december 2009

Årets sidste dag...



Hos os er nytårsaften en lille intim fest med mor, far og to børn, og festen er på børnenes præmisser.
Her er bordet pyntet med rund hånd. Ballonerne i loftet se ikke, men jeg er sikker på, at Julie har fyldt dem med skønne ordsprog!



Jakob har været ved at lave bordbomber... uden krudt naturligvis men med balloner og konfetti i lange baner.




Ja, det ser nærmest ud somom der er sprunget en bombe her i lapperiet, men nej - det er bare en juleferie med familien der har sat sine spor.
Så er spørgsmålet bare: Skal jeg arbejde mig ud fra og ind eller indefra og ud? Tror indefra og ud - det er sjovest!!!

Godt nytår til alle Jer der læser med her.
Håber I kommer glade og sikre ind i det nye år!
Knus Maria

tirsdag den 29. december 2009

Årets udgående julegaver

Så gik det som det plejer - jeg fik ikke alle gaver færdige og ej heller taget billede af det hele... Men noget har jeg da at vise...

Bagsiden af den rød/hvide dug, som også lige fik en lillesøster, så de kunne passe til min mors to små hvide borde. Jeg er vild med at knaphulsstingene kan ses på bagside.




En lille pose der passer til



Udfordringen...
er en varm og vamset pose, min mor kan putte fødderne i, når hun mediterer.
Det eneste der mangler her er velcro, men det skulle jo tilpasses modellen selv.




Starten på et trekantet sjal med ostehuller... også til min mor.



Jeg har også syet en lille pung af gennemsigtig voksdug til en af Julies veninder og strikket et tørklæde til min kæreste veninde Karina... billede kommer engang... ikke Karina?! Lige nu er jeg ved at lægge sidste hånd (læs maskinquiltning) på årets sidste julesag. Lidt sent, men så er den jo klar til næste år og jeg glæder mig allerede til at lægge den på bordet!!!

Maria

fredag den 25. december 2009

Glædelig jul - Merry christmas

Årets juletræ med al vores skønne gamle og nye julepynt.




Nysyet juleløber til julebordet





Motivet var børnenes valg, og Julis har bestemt, at der skulle quiltes to juletræer og én stjerne i midterstykket... som sagt, så gjort!



Stort ønske om, at I alle har en fredelig og glædelig jul.

Maria

tirsdag den 22. december 2009

Puslespil af lapper

Det går støt fremad med min mors "udfordring", men det er noget af et puslespil! Jeg startede godt nok med mønstervlies, men det var bare for at få et nogen lunde overblik over udformningen. Først klippede jeg modellen op i thermolam, da det er super nemt at arbejde med og også stiver projektet lidt af. Og så er det muligt at tegne på det!!!














Sy syede jeg forsidestykket (alle de røde lapper) sammen og quiltede det derefter på thermolamstykket.  Så langt så godt.

Men der skal også foer i denne lille sag og det skal være dejlig lunt. Så jeg har syet foret af et lag 80/20% foer, pladevat og tyk fleese, som kommer til at være selve inderstoffet. Så må det være muligt at holde
varmen?! Nu skal disse to lidt aparte stykker så syes sammen... og så er jeg spændt på om det passer og virker!!!



Super hyggeligt at sidde med mens snestormen raser udenfor!

Maria

mandag den 21. december 2009

Besøg!

I week-enden har vi haft besøg af Karina og hendes lille datter. Det var ikke nogen "sy week-end", men der imod en familie-julehygge-week-end, hvilket disse billeder også viser nok så tydeligt...


Havregrynskugler i metervis


Gran, lys, ler, bånd og kugler.

Ud på aftenen, da de to mindste unger sov og Julie & hendes far var godt plantet foran fjernsynet, var det så tid til at lukke døren til lapperiet indefra og snakke/se/føle/planlægge patchwork! Vi havde lige et par hængepartier i den videre planlægning af vores BOM "Harmoni" og dem fik vi styr på. Men altså ikke noget med at sy... gad vide hvornår vi egentlig kommer til at gøre det sammen samtidig?!

Søndag middag køret fynboerne så hjem igen og jeg gik med et stort smil på munden resten af dagen. Det havde været 24 timers superb hygge og latter! Nå ja, vi nåede selvfølgelig lige forbi Himmelblå lørdag formiddag...

Karina havde også lidt godt med, hun havde købt for mig i USA.
Jeg glæder mig allerede til at bruge det hele!



Søndag aften blev det lige til lidt flere bogmærker, så´n til ekstra julegaver... Det er ren leg at sy dem, for de skal ikke passe med andet end mit hoved (hvilket nu også kan være svært nok endda!)



Idag står den på en udfordring af de større... Min mor har atter fået en (syntes hun selv) genial idé, som jeg kan få lov at fører ud i livet. Godt at man bliver holdt til ilden! Lige nu er projektet ikke kommet længere end til mønstervlies...


Kan nogen mon gætte hvad dette skal blive til???

Maria

fredag den 18. december 2009

Gave til mig selv!


Lige en enkelt Kaffe Fasset bog til at lune i denne kolde vintertid!

Maria

PS: Det bliver syet mangen hemmelighed her hos mig, kommer på bloggen efter den 24. december.