torsdag den 18. september 2014

Kursus forberedelse!

På lørdag skal jeg på kursus med Sue Daley. Alle deltagere skal sy Wagon Wheels Quilt, og for at være lidt på forkant, har jeg i dag skåret kvadrater til alle hjulene. Nu er det jo ikke fordi det tager ret lang tid at skære, men at vælge stofferne - se det er en helt anden sag. Nogen (Helene) vil mene, at jeg har en udpræget, og ikke altid lige heldig, tilbøjelighed til at vælge mine stoffer, så alle farverne ligger i samme spektra (styrke) i farvecirklen, og der er fuldstændig rigtigt. Så derfor har jeg forsøgt at "slå mig lidt mere løs" - altså mest for at udfordre mig selv, ikke fordi det var nemt - og har valgt stoffer med bare lidt større bredde i farverne ex den ene mørke lilla med prikker i pink. Helt bevidst har jeg valgt at finde moderne stoffer, gerne nogle hvor samme print går igen i flere farver, stoffer som er monokromatiske (altså grønt print på grønt) eller med hvidt print. Jeg har før syet med denne kombi og det bliver godt... håber jeg.

Jeg har også skåret halvstore lapper til resten af applikationerne, så der er noget at vælge imellem både til kant blomsterne og til "hjørnestenene". Nu skal det hele så "bare" pakkes ned, sammen med diverse - den der store kasse med alt muligt og umuligt fuldstændig uundværligt til 6 timers kursus! Det bliver skønt med en hel lørdag i godt selskab og med mulighed for at lære nyt!

Maria

2 kommentarer:

Annestof sagde ...

Der ser rigtig godt ud. 👍Jeg ønsker dig et godt kursus😊

Helle Thode sagde ...

Rigtig smukke stoffer du har valgt. God fornøjelse og glæder mig til at se hvad det ender op med af den smukke wagoon wheel :-)