søndag den 4. september 2011

Pakkeleg og ny taske.

Jeg har en forkærlighed for at spille pakkeleg og heldigvis var de skønne piger, jeg boede sammen med til Træf, med på den. Vi havde alle medbragt mindst 2 patchwork relaterede pakker til 20-25 kr/stk.

Sådan så bordet ud undervejs... et rod af pakker, drikkevarer og snoller...

... nu er det pakket ud! Både pakker og chokolade!

Min gevinst: Et sødt stitchery og en plade chokolade fra Pia og en lækker "Lovely moda bar" med lynlås fra Helene.
  
I ugen op til Træf, så jeg et blogindlæg om "Soft and Stable" og med min ustyrlige nysgerrighed, bestilte jeg straks en pakke af det her hos ByAnnie. Så til Træf at Kirstens Quilt også forhandler det, men det er langt billigere at købe det hos ByAnnie.


Det er sådan set "bare" et tyndt lag skumgummi med et lag "net" omkring og det virker. Det giver krop og stabilitet, men vejer næsten ikke noget. Tror jeg vil besøge min lokale skumpusher og se, om de har noget lignende til en fornuftig pris. Skriver om det, når jeg har testet!

Her har jeg lagt Lovely op sammen med lidt kraftigt lyst tyrkist stof... med planer om en ny taske.


Og her er den. Jeg har godt nok kæmpet lidt med designet undervejs, men det endte ok ud. Jeg er bare ikke typen der først syr en "testmodel" i noget billigt materiale og først derefter syr selve tasken. Måske en ulempe, men det kan også give nogle ret skønne udfald at arbejde på denne måde!


Tasken er syet med "Soft and Stable" og har så'n en skulder strop, der kan forlænges/forkortes. Det har jeg ikke prøvet før, men det var nemt nok... havde alle delene liggende i en skuffe.


Jeg har forsøgt mig med en (for mig) ny lynlåsmetode. Den fungerer godt, men jeg kunne godt have brugt lidt mere stof til kanten, men det havde jeg ikke. Bunden er som altid skærebræt fra Ikea, dog uden betræk, for jeg har ikke noget stof det matcher, men det gør skærebrættet til gengæld.


Maria

11 kommentarer:

Inge (Kludenyt.dk) sagde ...

I har vist rigtig hygget jer. Smuk taske du der har lavet, god ide med hanken. :-)

Татьяна sagde ...

Красивая сумка!!! Я тоже такую хотела бы сшить.

Татьяна sagde ...

Where can I get a pattern of such bags?

Татьяна sagde ...

thanks

Bedstes Patchwork sagde ...

Skøn taske du har fået lavet.
Ja, det var nogle super hyggelige aftener vi havde,og en enkelt pakke løb jeg da også med i pakkelegen.

Marie sagde ...

Jeg kan ikke gennemskue hvad du har gjort med lynlåsen - det ser pænt ud!

Berit sagde ...

Skøn taske du har lavet, det lyder lidt spændende med det soft and stabel. Syntes altid de bliver for slatten, når jeg syer taske.

Helene Juul sagde ...

Ja, vi havde en sjov og hyggelig aften, selvom vi var noget brugte. Jeg var helt forbløffet over, at der ikke var noget fra egen butik i nogle af de pakker, jeg vandt! Det er dejligt at se at min pakke allerede er forvandlet til en smuk taske ... men der er heller ikke så langt fra tanke til handling hos dig ;-)
Måske man skulle overveje at få dette soft & stable hjem. I er jo nogle, der kan lide at sy tasker.
knus

Helle H sagde ...

Virkelig flot taske. Skærebrædt fra IKEA? Hvordan får du det skåret i dine mål?

Chookyblue...... sagde ...

lovely bag........

Inge C sagde ...

Du har simpelthen den skønneste brug af farver - ikke kun i denne taske. Jeg ville ønske at jeg kunne lære lidt af dig. - Hvor køber du dine stoffer?
Selvom jeg forsøger at sætte farver sammen så de kan sprudle, bliver det mere tone-i-tone og afdæmpet. Men måske er min indre farvepalet bare anderledes?