mandag den 7. februar 2011

Mellemfoer!!!

For laang tid siden fik jeg en papkasse med 6 forskellige typer mellemfoer. Den her stået og set på mig, og set på mig, og idag har jeg set tilbage. Jeg har lavet 6 forskellige quilteprøver på maskine, men samme stof og samme tråd. Quiltemønsteret er dog forskellige, for ellers ville jeg ende med at falde i søvn...

Når jeg køber mellemfoer, ender jeg tit op med at vælge "hvad der er til rådighed" og ikke "hvad jeg faktisk helst vil have". Udbuddet er ofte ikke så stort, men i dette indlæg vil du se mange forskellige lækre typer/kombinationer af materialer - og jeg må indrmømme - jeg skal prøve noget af det i større stil!

Her kommer mine helt personlige kommentarer om hver enkelt type vat. Jeg har laget to billeder af hver prøve, et oppe fra og en "langs med" i håb om, at det kan vise lidt af quilteeffektern.
Men "løft" mener jeg, hvor tydelig quiltningen ses - altså hvor meget quilten puffer op omkring/mellem quiltetrådene.

 Polyestervat
Den er meget let og luftig. Ikke helt jævn i materialet.
 Den er nem at arbejde med, giver et fint løft ved quiltning, men hvis der quiltes tæt, bliver den "flad".


Ren Bomuld. 
Nem at arbejde med.
Materialet er meget fast og giver derfor et super jævnt quilteudtryk uafhængig af quiltetæthed, men giver af samme grund ikke så stort et løft. Blødt og lækkert.


 50% soya - 50% bomuld
 
Nemt at arbejde med.
Super tynd, blød og lækker. Giver fint løft i forhold til materialets tykkelse.


 90% silke og 10% polyester
Ikke helt tynd, luftig, blød, lækker!
Nem at arbejde med. Super flot løft ved quiltning.


 80% bomuld - 20% polyesterLækkert blødt og fast materiale.
 Giver et jævnt løft ved quiltning. Nemt at arbejde med.

 50% bambus - 50% bomuld
Tynd og meget blød. Bliver et meget fast materiale ved quiltning. Jævnt løft.

Og nu er spørgsmålet så - hvad er min favorit??? Det kommer naturligvis an på, hvad jeg skal quite, men jeg har forelsket mig hovedkuls i silke/polyester mellemforet. Det er så blødt, så blødt og giver et fantastisk løft ved quiltning! Det skal afprøves!

Jeg syntes, der her er meget fine alternativer til "volumenvlies" som jeg bruger meget til ex. dækkeservietter, små ophæng, løbere. Alt med bomuld i vil ligge rigtig pænt på et bord, da materialet er dejlig fast og det vil give lidt mere "krop" til en løber/kaffeserfviet etc. end "volumenvlies".

Alle disse mellemfoer typer (og flere endnu!!!) kan købes hos Patchwork-Nordlicht. Se under "Vliese" og derefter "Legacy" eller "Hobbs". Jeg ved, at de gerne sender til DK og at pakkerne bliver sendt afsted i DK. Og så kan vi jo håbe, at Kerstin også i år kommer til DPF træf i august!

Maria

6 kommentarer:

Bedstes Patchwork sagde ...

Tak for testresultaterne, så har vi andre altid lidt at gå efter når vi skal købe mellemvat.

Kari sagde ...

Det er sørme noget af et projekt, du har haft gang i. Det vil jeg nyde godt af, når jeg nu engang får en top færdig.

Hannekludekone sagde ...

Hvor er du go' til at quilte, Maria - det ser flot ud!
Der er lige en lille smutter: det er ikke PDF træf, men DPF træf, går jeg lige ud fra. :-)

Gitte Møldrup sagde ...

Sjovt projekt, og dejligt for alle os andre med dine test resultater. Jeg er enig i at, ihvertfald på billederne, så er løftet på silke/polyester vattet rigtig flot.

Berit sagde ...

Du er altså sød til at lave sådan nogle test, som du bare venligt deler ud af. tak for det Maria.

laila sagde ...

Tak for testen, det er interessant. jeg købte den med 80 % bomuld på træffet af hende og den syntes jeg godt om. Jeg skal på kursus hos hende her sidst i februar.