torsdag den 25. december 2008

Julegaver

Her på denne rolige 1. juledag kan jeg endelig vise årets hjemmelavede julegaver.
Jeg har strikket (det der på pinde nr. 20) et sjal til min mor i det vidunderlige tykke garn Polaris. Det er en afløser for et sjal hun for år siden "kom til" at smide ud og har savnet lige siden. Nu kan hun så slænge dette dejlige lune 1 kg sjal om sig på de kolde vinteraftner! Min svigermor har gennem længere tid kigget mere eller mindre skjult på et par billeder jeg har syet - og nu skulle hun så have et selv. Billedet er en modificeret udgave af et Vikki Pignatelli mønstrer sat i en svæverammen. Jeg har valgt at quilte baggrunden med metaltråd, da det fremhæver den ret mørklille blomst på en god måde og blev så fristet til at "drysse" lidt perler på også.

Nu er det også tid til at ønske alle mine trofaste læsere en rigtig glædelig jul. Jeg håber I får nogle dejlige dage med god mad, frisk luft og hygge med mennesker I holder af.

Latter skal der jo også til, så derfor får I her til sidst årets julevittighed.
To blondiner sidder og snakker. Den ene: "Jeg tror juleaften falder på en fredag i år!" Den anden:"Så må vi håbe det ikker er den 13.!"

Maria (blondine i hjertet omend ikke længere i håret!)

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Oh, sådan et sjal kan afstedkomme en dejlig lille eftermiddagslur her på en 1.juledag. Varmt og blødt at svøbe om mig.
Knus
Mor

"HANNES" sagde ...

hej maria.

Også glædelig jul til dig.
Og sikket et flot billede, jeg synes det ser kendt ud......

Maria sagde ...

Tja, det er nu ikke det samme som vi syede for nogen tid siden, men teknikken er den samme! Glædelig jul til dig og dine.