mandag den 10. august 2015

En ny quilt!

Samtidig med at jeg den seneste tid har brugt næsten al min sytid på at sy modeller for Helene Juul Design til træf, har jeg også syet en ny quilt til Julie. Hun startede i går på Elbæk Efterskole, og det krævede naturligvis en efterskolequilt.

Quilten er syet med Essex Yarn Dyed hør/bomuld fra Kaufman. Et vildt lækkert stof, blødt og med fin struktur. Jeg har tidligere brugt det til småting, tasker mv., men det er bestemt ikke sidste gang det bliver basis for en quilt. Forsiden er med kiler dels fra en kona cotton rulle, og dels slabs (altså stofstykker syet af lapper med samme farvenuance/tone-i-tone tryk og evt hvidmønser). Julie og jeg har i fællesskab sorteret restebøtterne og valgt stoffer derfra. Derefter har vi suppleret med stykker fra skufferne - og to helt nye stykker.
 Bagsiden er øget med stykker "resterne" fra de valgte 12 farver fra kona rullen. Quiltningen er på ingen måde avanceret - jeg havde planer om lækre cirkler i 4-6 cm diameter - men Julie var meget klar i spyttet, hun ville have ujævne linjer omkring kilerne. Et mønster i alle slab kiler og forskellige i alle kona kilerne. Så det fik hun naturligvis!
 Lidt nærbilleder.
 Hun var rigtig godt tilfreds med resultatet - og det var jeg også!!

Maria

14 kommentarer:

Anne-Mettes Oaser sagde ...

Lækker!!!! <3

Dollandesign sagde ...

Jag tycker att Du sytt en helt underbart vacker quilt.
Alla de starkt färgade tygerna mot det gråa, som Du valt till bastyg, är mycket stilfullt tillsammans.

Dollandesign

Hannekludekone sagde ...

Spændende og anderledes! Hun er jo din datter!

Bedstes Patchwork sagde ...

Bestemt en skøn Quilt :0)

Angelikas quilts and knits sagde ...

quilten er helt vildt flot !!

Lene Hinz, Rødekro skole sagde ...

Meget spændende quilt i skønne farver.

Karin sagde ...

Skøn enkel og alligevel effektfuld ;)

Dorte sagde ...

Rigtig fint! Og super skønt at have med på efterskole. Håber, at hun får et vidunderligt år. Jeg husker stadig mit år på efterskole som noget af det bedste i mit liv - og veninderne holder stadig ved her 17 år efter! :)

Laila Neumann sagde ...

Det er en meget flot quilt og jeg beundrer meget din energi og evne til at quilte. Når jeg når dertil kan det ikke blive færdigt hurtigt nok. Hvad har du som mellemfyld og bagside. Det er jo et tæppe til at blive brugt.

Mie sagde ...

Meget flot tæppe. Jeg har set Essex Yarn Linen på mange amerikanske blogs til tasker etc. Er det noget man kan finde herhjemme eller skal jeg have med hjem fra USA når jeg skal derover?

Helene Juul sagde ...

Julies quilt er bare blevet superskøn ... og jeg genkender jo mange af stofferne :-)

Gitte Møldrup sagde ...

Den er vildt lækker, umiddelbar simpel og så alligevel ret avanceret, hun må have en misundelig roomie.

Susanne Maaløe sagde ...

Den er super flot - og alligevel enkel. I like :-)

grymerspalet sagde ...

Super smukt og spændende tæppe til din datter. Det er altid dejligt at se, hvad du syr, Maria. Tak fordi vi må!