torsdag den 12. december 2013

Kur mod sytørke!

Nej, altså ikke et rundstykke med brunsviger klasket ovenpå, men min veninde Karina, der skulle til at indtage denne egnsret. I går havde vi en skøn dag sammen i mit lapperi - og vi fik begge syet!

Karina quiltede og syede disse 4 lækre pudeforstykker... og forelskede sig ubehjælpeligt i min Bernina 710.

Jeg syede 8 monokromatiske strimler (altså hvor jeg kun brugte stoffer i samme farve) til nogle dækkeservietter, og noget af en lille toiletpung. Og det hele var som altid blandet godt og grundigt sammen med masser af snak, grin og en enkelt småkage.

Ud på eftermiddagen kørte Karina hjem igen, medbringende sin julegave og en stang brunkagedej til "selvbagning". Og nu har jeg bare lyst til at sy!!!!!

Maria

9 kommentarer:

Marianne sagde ...

kan næsten høre/mærke hvor hyggeligt i har haft det :)
fine ting i fik lavet imellem snak - grin og julehygge

Gitte Møldrup sagde ...

Det lyder som alle tiders kur, håber du nu kan holde tørken på afstand.

Anonym sagde ...

Jeg kan godt forstå hun forelskede sig i 710'eren :-)
Knus Susanne M

Berit sagde ...

Så glæder vi os, bare til at se hvad du frem tryller igen:-)

Anne-Mettes Oaser sagde ...

Det var godt, du fik jaget sytørken væk ..... og sikke en "egnsret" ;-)).
Knus

Yth Høgfeldt Jedrzejczyk sagde ...

Ingen bedre kur mod sytørke end stof og tråd og ikke mindst godt selskab. Aner jeg lidt inspiration?

Laila Mogensen sagde ...

Hm, brunsviger på rundstykke! Arh, jeg nupper det hver for sig. Spændende hvad der bliver ud af strimlerne.

Karinas Blog sagde ...

Puderne er færdige :-) og mere er på vej. Ægte Fynboer spiser rundsykker MED brunsviger, smiler. Tak for en dejlig dag,selvom jeg forgæves prøvede at få 710'ern på juleferie. Knus

Kari sagde ...

Hyggeligt selskab hjælper på mange ting.