lørdag den 30. juni 2012

Honey, I'm hooooome!


Efter en uges ferie i Marmaris, i skønne Tyrkiet - med op til 48 graders varme midt på dagen - ja så er det nu alligevel meget rart at være hjemme i kølige Danmark. Men hold da fast en skøøøøøøøøøøn uge!


Maria

torsdag den 28. juni 2012

Ting-finder-dims...

Jeg har en søn, der er rigtig god til at finde ting (sten, skruer, dimser, dutter...) og derefter til at tage dem med hjem... Den sidste hjembragte sag, har jeg fået lov at få at bruge...

 Så først lavede jeg en yoyo

Brugte knaphulstråd, som ikke sådan lige knækker

Syede yoyo'en på to stykker stift indlægsmateriale

Sådan - nu kan den stå

Lavede yoyo'en om til en blomst og hæftede på bagsiden

Og her er så min blomst og tingfinder-gevinsten. Måske noget fra et ur med udskiftelig urrem???

En klat super lim

Og jeg har det lækreste nålepudearmbånd, som også kan foldes ud og ligge fladt på et bord.
Så, nu er der ingen undskyldning for at sætte nålen i: sofahynder, puder, tæppet over benene, "barmen"...

Maria

mandag den 25. juni 2012

Ahhh...

Jeg er ikke den eneste der nyder at have sengetæppet tilbage fra rejse...


Her bliver der puttet rigtig meget - både over eller under tæppet!

Maria

søndag den 24. juni 2012

Lækkert garn!


For lang tid siden købte jeg dette lækre garn hos Quiltefant og havde planer om at skulle strikke nogle armbånd til Julie. Jeg fik strikket et og det var bare så grumset og grimt!!! Men, sådanne noget lækkert Kaffe Fassett garn  skal jo bruges, så nu vil jeg forsøge mig med en monster stor oldemorfirkant! Måske den så kan blive til klappen på en taske eller sættes på en pude??? 

Maria

fredag den 22. juni 2012

Hjertlig velkommen!



I dag er Mis Mijav flyttet ind hos os. Tusind tak for hende, Maria

Jeg tænkte straks, at mine to små dyr skulle præsenteres for hinanden, 
men Miss May var bare ingen steder at finde... 
eller det vil sige... 
underlig bule i dynen...

Hvad???  - lad min lige sove hva'!
Godnat!

Ingen stor velkomst der!

Maria



Knap så godt???


Jeg bare haaaaaaader at sy afhoppede knapper i og det kræver megen ros fra manden min, når jeg så alligevel gør det!!!

Maria

Ja ja, egentlig mener jeg jo, at det kan han da selv gøre - bare han så ikke siger det sammen til mig, når det gælder vinterdæk... Sååå...

onsdag den 20. juni 2012

Den lille grønne.

Nu er tasken endelig helt færdig! Jeg kom godt nok til at "flashe" den, inden den var helt i top form, både fordi den bare er så lækker og fordi jeg ikke lige vidste, hvordan jeg skulle gribe det sidste broderihalløj på forsiden an. Men nu er det gjort og jeg er rigtig godt tilfreds med det!



Det ser godt nok ikke ud af meget, men det er altså ret så uvant for mig at brodere sådan "på fri hånd" og skulle gennemskue, hvad jeg vil have hvor.

Jeg har lavet en lidt anden lynlåsløsning end i mønsteret, så åbningen i tasken kan blive så stor som muligt.


Og så har jeg også lige syet en lille lomme med i tasken.


Og den er bare så skøn!

Maria

tirsdag den 19. juni 2012

Næsten rundtosset...



Maria

Rundt og rundt...


Jeg forsøger mig lige nu med at quilte frihånd med Valdanitråd. Det har jeg tidligere haft mange problemer med, men tilsyneladende kan det godt lade sig gøre på Berninaen, med topstitch nål 90 og langsomme bevægelser. Jeg har også quitet linjer med hørtråd og selv om det gav nogle "midtvejshæftninger" - altså knækket tråd - og det er blevet rigtig fedt! 

Maria

mandag den 18. juni 2012

Forgabt!


Et styk stor og rummelig taske i voksdug (20 kr/m stof 2000) og masser af lækker lime print.


Fede sløjfer til at holde siderne sammen 
(er ellers ikke vild med sløjfer, men gør sig bare godt sammen med det lidt rå "avistryk").


Lommer i massevis - 7 stykker udvendigt


Og 6 indvendigt - og stiv bund!

Lommerne inde i tasken har jeg selv tilføjet mønsteret og på grund af dem, også ændret på dem måde bindebåndene er syet fast på - nemlig gennem yder og inderside, så denne syning holder foret (og lommerne) fast!

Og naturligvis også lige syet en lynlås i, da en trykknap ligesom ikke kunne tilfredsstille mig behov!


Sådan - god plads til 4 badehåndklæder på 100 cm x 150 cm + det løse!

Straks jeg så denne taske vidste jeg, at jeg måtte sy mig sådan een! Naturligvis er min udgave lidt anderledes pga. lynlås og lommer, men ellers har jeg fulgt mønsteret som godt, som jeg nu kan!


Jeg har købt mønsteret lige her som pdf mønster.

Maria

Når "Ikea" ikke er lang nok...

Ja, altså ikke selve Ikea, men de fantastiske skærebrætter jeg normalt bruger til at stabilisere bunden i mine tasker. Men den taske jeg næsten har færdig, ja den er altså længere end et skærebræt. Heldigvis havde jeg et gammelt billigt skæreunderlag stående, som jeg sjældent brugte... og så måtte det lade livet for tasken.


Julie syntes godt nok at det var en dum idé, hvis jeg nu skulle få brug for skærepladen senere, men mon ikke der inden længe kommer tilbud på et i fakta eller netto? Og ellers så klarer jeg mig fint uden!

Maria

lørdag den 16. juni 2012

Samlesæt!

Hvad mon det skal blive til?


Maria


fredag den 15. juni 2012

Sommerlæsning og/eller lytning!

Nu er der igen lydbøger til fri download hos dr.dk. Skønt med denne form for sommerforkælelse!


Bogens forside
Billede lånt på Litteratursiden.
Hvis du er mere til "bog i hånd" læsning, vil jeg på det kraftigste anbefale S. J. Boltons bøger. Det er krimi på højt plan, utrolig velskrevet, med spændende "faglige" indput og et plot der ikke sådan er lige til at gennemskue.

Jeg er ivrig krimi-ist og der skal noget til at begejstre mig rigtig meget - men her er jeg det altså!

Maria

torsdag den 14. juni 2012

Harmoniske farver!

Forleden dag faldt jeg over bloggen "Design Seeds" - tjek lige de fantastiske farver ud og bliv inspireret til et nyt projekt eller måske til, hvordan du kan udvælge farver til sommerens små nørklerier!



first bloom
Billede lånt fra "Design Seeds".

Maria 

onsdag den 13. juni 2012

Hæftestativ!

Helt tilfældigt kom jeg forleden til at stå op og hæfte ender på quiltetråde. Altså jeg har en mindelse om, at jeg på et tidspunkt sådan lidt helligt skrev, at jeg "altid" gør det undervejs, men det gør jeg altså ikke (!) altid.
Da jeg var færdig med at quilte Berits tæppe, skulle det lige have en omgang vand mod blå opmærkningspen og da det så lå der på tørrestativet, kom jeg på at hæfte trådender med det liggende der. Havde det nu været en lille let quilt, så havde jeg bestemt gemt fornøjelsen til flimmer og sofa, men denne quilt er STOR og TUNG, så det ikke at skulle løfte/flytte rundt på den mens jeg hæftede, var bare så godt. Og jeg kunne uden problemer få den ene hånd ind under quilten og sikre mig, at nålen ikke var gået hele vejen igennem.


Det bliver bestemt ikke sidste gang jeg bruger et hæftestativ!

Maria

Og så lige et lille kommentar til sidste indlæg... 
Søde Maria - det er sådan et spil os med moderne mobiltelefoner kan muntre vores hjerner med! 
Og nej, jeg får ikke hjælp af diverse hjælpeprogrammer, men sad i stort held!



tirsdag den 12. juni 2012

543!

Dagens wordfeud skud!



Maria

Søvnløs!




Jeg kunne bare ikke falde i søvn i aftes - hvilket jeg tydeligt kan mærke/huske i dag, men først efter 2½ vågne timer, er jeg nu kommet i tanke om, hvorfor jeg ikke kunne sove... Pludselig, som mit hoved ramte puden, kom denne dahlia frem for mit blik, og så en masse tanker om trapunto, tyk polyester mellemfor (som jeg jo lige har skrevet, at jeg ikke bruger!), vandopløselig tråd - håber, håber, håber jeg har noget et sted på lager, vild quiltning... 
Godt jeg lige kom i tanke om det, ellers var en helt vildt skøn leg gået min næse forbi... skal "bare lige" rydde lidt op forinden!

Maria

mandag den 11. juni 2012

Stor gensynsglæde!!!


Efter at have været på rejse i 10 måneder, er mit sengetæppe atter kommet hjem til mig...


...og det er skønt atter at have det i huset igen!

Maria


søndag den 10. juni 2012

Det der quiltning!

Nu kan man vis roligt sige, at det er blevet "senere på ugen", så jeg må hellere se at få svaret på Jeres spørgsmål.  Dette bliver et rent tekstindlæg, så spids øjnene og læs videre - og husk så, at der findes utallige svar på Jeres spørgsmål og mine bare er ét indput!

Quiltesandwich - lim, ritråd, sikkerhedsnåle eller plasticdimser?:
Jeg er vild med "Spray lim 505". Jeg bruger den til stort set alt, og selv om jeg måske ikke lige får quiltet med det samme (inden for 1-2-3 måneder - eller 1 år), så holder limen stadig. Jeg bruger moderat til middel mængde lim og sprayer ALTID på mellemforet, ikke på stoffet. Er det småting; dækkeservietter, tasker, løber eller lignende jeg skal quilte, bruger jeg kun lim.
Når jeg skal quilte større ting (altså tæpper), vil jeg gerne sikre mig, at lagene bliver liggende helt som ønsket og så bruger jeg også ritråd/sikkerhedsnåle. Jeg rier altid helt ude ved kanten, faktisk så langt ude, at ritråden ikke behøver at blive fjernet, men bare "forsvinder" under lukkekanten. Derudover rier jeg også tit i stolper/kanter og hvis jeg ikke har det, så nogle linjer på både langs og tværs.
Egentlig er det nok helt overflødigt, men lige her "oversikre" jeg altså lidt!
Jeg har flere gange set nærmere på den der dims til at "skyde" plasticdimer i sandwichen med, men den frister ikke rigtig, så her har jeg ingen erfaring.

Hvilken over og - undertråd bruger du?:
Mit valg af quiltetråd afhænger naturligvis af projekt. Hvis jeg skal quilte mindre ting, hvor quiltetråden i sig selv kan give en fed effekt, vælger jeg ofte en tråd der i sig selv er flot - det kan være en meget blank tråd, en tråd der har et skønt farvespil, en lidt kraftigere tråd... Her vil jeg oftest quilte i linjer og med undertransportøren slået til (og måske også overtransportør).

Til quiltning af tæpper bruger jeg næsten konsekvent en tynd, stærk polyestertråd. Her kunne komme en længere udredning om bomuld/polyester, men det gør der altså ikke, for det virker bare så godt for mig.
Der er flere grunde til, at jeg vælger sådanne en tråd: den er billig, den fået i ret mange farver, den er super tynd og den vejer ikke ret meget.

Det med tykkelse/vægt er ret vigtigt, når man frihåndsquilter. Ofte bruger jeg en allerede syet linje som "vej", for at få min tråd/nål transporteret fra et sted til et andet, og så skal trådene helst kunne blende sammen. Og så går der rigtig meget tråd til frihåndsquiltning. Som eksempel kan jeg fortælle, at jeg til fjerkanten har brugt 700 m tråd! Altså er der quiltet 350 m fjer! Og her betyder tykkelsen af tråden virkelig noget, hvis man skal undgå at tråden kommer til at ligge "i kager"!

Ang undertråd, bruger jeg stort set altid samme tråd som jeg har i overtråden. Det gør det nemmere at "skjule" hvis trådspændingen glipper lidt her og der. Bruger jeg en changerende tråd, bruger jeg enten samme tråd eller en der passer godt i farven. Min tommelfingerregel er, at både over og undertråd skal have cirka samme tykkelse og farve.

Det skal så lige nævnes, at jeg ikke quilter med metaltråde, vilde effekttråde mv. - her vil andre faktorer gøre sig gældende!

Hvilken nål bruger du?:
Når det kommer til nåle, så er jeg simpelthen så "doven" - jeg quilter med den nål der sidder i maskinen. Altså sådan at forstå, at jeg som oftest quilter med en helt almindelig 80/12 nål. Hvis jeg bruger en specielt tyk tråd, skifter jeg til en nål 90, en topstitch nål eller anden special nål, men det sker ikke ret tit, simpelthen fordi jeg "bare" quilter med min polytråd.

Til gengæld skifter jeg nål OFTE!!!

Hvornår skal man bruge overtransportør?
Overtransportøren gør, at symaskinen fører alle lagene i quiltesandwichen lige langt frem samtidig. Jeg bruger min, når jeg quilter linjer og jeg elsker den!


Hvordan mærker du quiltemønstre op?:
Igen kommer det an på typen af mønstre. Er det linjer bruger jeg ofte kridt til at tegne med.
Skal jeg tegne mønstre til frihåndsquiltning op bruger jeg næsten altid en blå pen (fra "stof og stil"), der forsvinder ved vand - altså rigeligt med vand! Den er tydelig at se og den er billig!
Jeg har nyligt indkøbt en lilla pen af typen der forsvinder af sig selv, og når den er afprøvet kommer der nok en kommentar eller to om den?!

Mellemfor - hvad er godt?
Junglen af mellemfor er lige til at blive væk i. Her er mine præferencer:
  • Volumenvlies: dækkeservietter, små punge, puder, og andre småting og til quilts, hvor jeg har fleese på bagsiden.
  • Thermolam: tasker og andet der skal have "lidt krop" og naturligvis grydelapper (2 lag!)
  • Til quilts: 80/20 bomuld/polyester - bambus - bambus/bomuld eller andet naturmateriale! Helt ærligt, så kommer det an på hvad der ligger på hjemmelageret! Jeg bruger også tit denne type mellemfoer til løbere/db dækkeservietter, da jeg godt kan lide den tyngde det giver!
  • Ren (tyk) polyester: bruger jeg IKKE!!!
Prøv dig frem, og se hvad kan du lide at arbejde med og hvad kan du lide at sidde/ligge under bagefter?
Du kan også se lidt her, hvor jeg har testquiltet 6 forskellige typer af mellemfor. Måske du bliver inspireret til at lave en lille quilteprøvesamling selv?


Hvordan får du store quilts ind i en forholdsvis lille symaskine?
Jeg mufler, krøller og skubber indtil jeg når midten af quilten og så arbejder jeg mig udad! Jeg hverken folder eller ruller, da jeg syntes quilten bliver rigid at arbejde med, når den ligger i en stor fast klump!

Vasker du dine quilts, når de er færdige?:
Nu ville jeg ønske, at jeg kunne sige "JA", men det kan jeg altså bare ikke. Men, men, men, det jeg er ved at quilte lige nu, kommer direkte i maskinen når jeg er færdig! Og måske jeg så bliver omvendt?

Quilts i ramme:
Jeg har flere billeder som jeg har valgt at montere i ramme og ikke med lukkekant inden ophæng. Her har jeg valgt at undlade bagsidestoffet, for at undgå at det bliver alt for tykt og har blot quiltet med forside og volumenvlies.

Nå nu tror jeg det må være nok for denne gang! 
Håber dette har været med til at afklare nogle af Jeres spørgsmål - eller kender I jo adressen...

Maria

Tidligere indlæg om quilteteori kan ses her, her, her 
- jeg ved der er flere, men dem må du selv lede efter!

tirsdag den 5. juni 2012

Spørg om quiltning?

De sidste par dage har jeg fået flere spørgsmål ang quiltning, som jeg rigtig gerne vil svare på. Hvis du har et spørgsmål af den ene eller anden quilterelaterede art, du kunne tænke dig, at jeg "gør mig klog på", så skriv det enten her eller på min mail (sy snabela momaquilt com) og jeg vil lave en opsamling senere på ugen.

Maria




mandag den 4. juni 2012

Pr. autopilot?!

Jeg må indrømme, at jeg aldrig havde troet, at jeg skulle skrive,  ensige opleve dette. Men ikke desto mindre havde jeg sent i aftes og også her til formiddag en fantastisk oplevelse af, at min supplerende fjerquiltning kørte på autopilot. Pludselig i aftes var jeg hele vejen rundt, og det på trods af, at jeg kun kunne huske at have rundet to hjørner!

 Alle billeder er fra bagsiden, for Berit skal naturligvis være den første til at se resultatet!


Lad mig lige slå fast - det var ikke selve hovedfjeren - den kræver stor koncentration og langsommelig omhygglighed. Nej, det var fjeren inden i hovedfjeren og ekkofjeren uden om det hele. Lyder det som volapyk? Ja, nok lidt. Først har jeg optegnet midten - altså en streg der viser hvordan "stilken" skal sno sig. Så har jeg quiltet på hver side af stregen.


Derefter quiltede jeg den midterste fjer - og det tog sin tid, for jeg havde bestemt mig for, at jeg hellere ville bruge tid på at pille op, end på at tegne op. Da den var quiltet på begge sider af stilken, gik det noget nemmere, for nu havde jeg jo noget at sigte efter - og jeg kastede mig over den mindste fjer. Og det var så lige her at autopiloten slog til sådan et stykke over midnat i aftes. Vildt skønt og total syret! Som at cykle hjem uden at se noget af det man kører forbi, fordi man gør det hver dag.

I dag har jeg så quiltet ekko uden om det hele og det gik også bare som smurt. Og jeg må straks finde noget mere, jeg kan quilte fjer på... Godt jeg ved, hvor der ligger en stooooor Hope Medallion og venter på mig og Berninaen (og nej, det er ikke min egen Hope, som nok ender med at blive til en lille dug...?)

Men først skal Jakobs quilt laves færdig... og mandens... og... Men måske jeg kan snige mig til at få en lille fjer på ind imellem?!

Maria


søndag den 3. juni 2012

En fjerlet omgang!

Ok let er måske lige lidt for meget sagt, men i hvert fald en omgang fjer!!!

Først lidt øvning på whiteboard tavlen.

Frem med værktøjet - genial fleksibel lineal indkøbt for flere år siden og nu endelig kommet ud af pakken.

Og så ned på alle 4 for at tegne midten af fjeren op.

Og så ellers bare på med quiltevanten. 
Nu er det fjer hele vejen rundt, så imorgen skal der quiltes en lille fjer inde i hver af de enkelte fjer 
og så ekko hele vejen udenom og indenom. 
Så mangler der bare lidt i stolpernes "kryds", lidt i midterblokken og så monsterhæftning!

Godnat!
Maria

fredag den 1. juni 2012

Gensynsglæde!

I dag har jeg taget mod til mig og fundet Berits Sarahs Sampler frem. Den har ligget gemt væk i et skab siden min operation i oktober, for jeg nåede ikke at blive færdig med quiltningen, inden kniven blev sat i mig. Men nu har jeg mod på at quilte den færdig! Det er et tungt arbejde, men jo også super spændende at se, hvordan resultatet bliver! Jeg mangler en blok, nogle stolper og så "bare lige" den flotte brede kant...!


Men allerførst skal jeg få over mit hjerte at flytte Miss May! Straks quilten kom frem kravlede hun ind under den og puttede sig, og da jeg så også satte mig på altanen, skyndte hun sig at finde en god plads ovenpå. Jeg er sikker på at Holger (Berits hund) bliver ellevild med/af al den skønne katteduft!

Maria