Men... jeg vil jo rigtig gerne have lynlås i mine tasker... noget af det dilemma! Så da jeg for nogen tid siden syede mig en ny taske, tænkte jeg, at det måtte være muligt, selv for mig, at få en lynlås i.
Så her kommer min metode til nem, idiotsikker eftermontering af lynlås!
Først kommer teknikken og bagefter lidt om udregning af strimmelbredde.
Til en eftermonteret lynlås skal bruges: En lynlås der er mindst 5 cm længere end det hul den skal lukke og to stofstrimler, der er 2,5 cm længere en hullet. Bredden er underordnet lige nu.
Fold den ene strimmel kant mod kant (de lange kanter) og pres. Fold ud, og fold nu de rå kanter ind mod midtfolden og pres.
I den ene ende bukkes ca. 1 cm sømrum ind. Strimlen måles og klippes til i længden, så der også er 1 cm sømrum i den anden ende. Dette mål er afhængigt af tasken lynlåsen skal monteret på.
Læg yderkanterne sammen (nu er der 4 lag), og sy en stikning langs endestykkerne og kanterne. Gentag med den anden strimmel. Det er vigtigt at disse to strimler bliver lige lange.
Nu er strimlerne klar til at blive syet på lynlåsen.
Lav en markering på lynlåsen som på billedet.
Læg den ene strimmel på lynlåsen, så endekanten flugter med markeringen.
Sy strimlen fast til lynlåsen. Brug lige så mange knappenåle du har lyst til. Sy derefter den anden strimmel på efter samme princip. Det er vigtigt at du igen begynder at sy "oppe fra og ned langs lynlåsen"/ved den påtegnede markering. Har du ingen lynlåstrykfod, skal du ikke fortvivle. Du kan sagtens sy delene sammen alligevel.
Sy en stikning med midt på strimlen - den pynter og holder på samme tid styr på lynlåsen på bagsiden af strimlen. Hvis du i din taske har brug for en meget bred strimmel, er det vigtigt at denne stikning stadig rammen lynlåsen. Den vil altså ikke komme til at ligge midt på strimlen i det tilfælde.
Buk snipperne om og sy dem fast med små usynlige sting.
Nu er lynlåsen klar til at blive monteret!!!
Sæt lynlåsen fast med knappenåle langs kantstikiningen på indersiden af tasken.
Sy lynlåsen fast med små usynlige sting. Prop til sidst det tiloversblevne lynlåsende ned i tasken. Hvis du har lyst, kan du først sy over lynlåsenden, klippe den til, sy en lille lukkekant på og derefter proppe den ned i tasken.
Sådan - nu har du lynlås i din taske!
Ved godt billedet er ringe, men tasken er stadig en hemmelighed!
Så er spørgsmålet - hvor bred skal strimlerne være. Længden afhænger jo af tasken, så det måler du dig bare frem til (husk sømrum!). Og da jeg er vild med formler, kommer her lige en af slagsen...
Strimmelbredde = ((Hullets bredde - lynlåstændernes bredde) : 2) x 4.
Det ser måske indviklet ud, men er det faktsik ikke. Billederne er fra en allerede lynlåsglad taske, men det skulle alligevel være til at se, hvad jeg mener.
Her et eksempel:
Mål bredden af hullet ved skulderstroppen. Her 3,3 cm.
Mål bredden af lynlåstakkerne og det lille stykke langs takkerne. Her 0,8 cm.
Så til formlen:
Strimmelbredde = ((Hullets bredde - lynlåstændernes bredde) : 2) x 4.
Strimmelbredde = ((3,3 cm - 0,8 cm) : 2) x 4.
Strimmelbredde = (2,5 cm): 2) x 4.
Strimmelbredde = 1,25 cm x 4 = 5 cm.
Lynlås syet i.
Hvis nu lynlåsen skal syes i et meget bredere hul, ville jeg i stedet vælge at sy to rør, vende dem og derefter sy lynlåsen fast til dem. Helt overordnet skal sådanne strimler til rør være bredden af hullet + lynlåstændernes bredde.
Mon jeg nu har skabt vild forvirring???
Har du spørgsmål til min teknik, så skriv dem i "kommentarer" og alle kan få glæde af svarene!
Maria
1000 tak - det er genialt. Det skal prøves.
SvarSletDu er bare god Maria!
SvarSletDet vil jeg også prøve, tak for al dit besvær med at skrive og fotografere sådan en vejledning.
SvarSletP.S Jeg glæder mig meget til den "Give away", jeg vandt hos dig.
Knus Kirsten.
tak for tippet, men tror du man kan sy den fast med maskine eller vil det ikke blive klumpet? Jeg er nemlig ikke god til at sy i hånden.
SvarSlet