Sider

onsdag den 24. november 2010

Lidt mere voksen?

De der kender mig enten helt  privat, som sy-veninde, eller her fra bloggen ved, at jeg mest af alt her i livet er til PANG! Pang i livet giver glæde - og pang i mit patchwork gør mig glad! Der er heller ingen tvivl om, at det at sy i pang giver mig mere energi end at sy i "andre stoffer".

Og hvad har det så med "voksenlivet" at gøre. Jo, der er en udbredt opfattelse (hos Helene Juul og alle sy-inder derude) af, at "rigtige voksne" syr i repro-stoffer - og med den definition er jeg bestemt ikke voksen!

Men, men, men, lige om lidt træder jeg så småt ind i "voksenlivet", for jeg skal til at sy min første blok i repro-stoffer! Jeg skal nemlig hjælpe Helene Juul med at sy næste års Repro BOM op (over pap!) og jeg må indrømme, at både stoffer og mønster er ret så lækkert. Og for at det ikke er løgn, er der ret meget brunt stof i!!! Udvikling - indvikling - indoktrinering - tilvending?

Tja, jeg ved det ikke, men nu sker det altså! Og nej, billeder kommer der ingen af før om laaaaang tid!

Maria

Har du ikke stemt på Nadia endnu - så skynd dig at gøre det - det er ved at være sidste chance!

3 kommentarer:

  1. Jeg har sørme også meldt mig til, men nu skal du jo ikke gå hen og blive en gammel tørvetriller:)

    SvarSlet
  2. Hihihi min første quilt var i civil war reprostof efter den trængte jeg bare til FARVER.
    God fornøjelse med, respekt for håndsyning over pap!

    SvarSlet
  3. Uha, nu kan jeg jo ikke holde mig i skindet men MÅ blande mig ;-)
    Det er en udbredt misforståelse,at reprostoffer er brune, farveløse og kedelige. Faktisk ville mange i dag vige tilbage for at bruge nogle af de pang-farver, men havde i 1800-tallet (f.eks. de stærkt kromgule, cheddar orange, tyrkisk rød osv) ... og oven i købet i samme projekt, som man kunne finde på i "bygone eras".
    Maria bliver drillet fordi hun hårdnakket har påstået at hun hverken kunne lide brune stoffer eller reprostoffer ... og hun er åbenbart ved at blive blød i knæene over begge nu ;-)
    Drillerierne er nu kærlig ment - og jeg tror heller ikke hun tager det så tungt. Voksen bliver hun nok (heldigvis) aldrig! :-)

    SvarSlet