Sider

søndag den 20. juli 2014

Tartelet-himlen!

I eftermiddag har vi været på udflugt til Café Alrø, som ligger lige midt i den skønne danske natur.
Vi lagde ud med en omgang "Krolf" - super sjovt, og så skød jeg lige op med manden min, hvilket tydeligvis ikke passede ham specielt godt!
Så var det spisetid - tre tarteletter med hønsefyld til familien , og en med laks til mig. Dejligt store (!) med rigeligt med velsmagende fyld. Dessert var for ungernes vedkommende softice med frugt, og vi gamle måtte naturligvis have citronfromage som vor mor(mor) lave den!
Vi sad i et pavillontelt i gården, og alle steder var der noget at se på.
Der er små tableauer alle steder med sjove/søde/skøre citater på sten, glaskunst, lerfigurer, blomster...
Et af stedets kendetegn er spraglede mannequiner!
Jeg har (som nogle læsere måske har opdaget) et helt specielt forhold til toiletter med alternativ udsmykning/indretning, og det må man sige, at der også var et finde her. Et toiletgalleri!
Alt i alt kan jeg kun sige, at det er et fint udflugtsmål. Sørg for at have god tid, og for at bestille bord.
Efter besøget på Café Alrø fortsatte vi til vejen endte, og gik en tur ud på "færgebroen". Herfra er det muligt at tage en mini færge til Hjarnø om sommeren.
Så vendte vi snuden hjemad... efter at ungerne lige dyppede tæerne i fjorden fra fastlandssiden.
Du dejlig danske sommerdag! 
Maria

6 kommentarer:

  1. Jeg kan kun give dig ret....Det er et super sted at spise og opleve. Denne gang sad vi i havestuen. Vi droppede krolfen...kørte en tur i området (bla. forbi Vejlskovgård hvor der blev købt friskmalket mælk) endte hjemme hos os til Krolf og citronfromage og en over syndig kage.... Vi var 12 pers...og det ene hold var kørende i en gammel Ford A. :O)

    SvarSlet
  2. Det ser sørme hyggeligt ud og tarteletter er altid godt. Alrø er altid dejlig at besøge.
    Hanne

    SvarSlet
  3. De ser gode - og store - ud de tarteletter. Måske en udflugt værd.

    SvarSlet
  4. Alrø er dejlig at besøge, og tarteletterne på Café Alrø ikke at forglemme, de er bare så velsmagende, har lige været der i sidste uge med mand og børnebørn, en rigtig dejlig oplevelse, som vi skal have gentaget snarest med et hold gode venner.
    Sommerhilsen Elisabeth

    SvarSlet
  5. Jeg har aldrig været på Alrø, men det lyder til at være et sted, der er værd at besøge.

    SvarSlet
  6. Jeg har godt hørt om tarteletterne på Alrø. Og billedet lever helt op til beskrivelsen

    SvarSlet