Sider

torsdag den 8. maj 2014

En sej omgang...

Det har godt nok været noget af en udfordring at få quiltet denne quilt. Jeg havde, allerede inden jeg syede den, tiltænkt den et super fedt moderne quiltedesign og glædede mig rigtig meget til at skulle se det syet op. Meen, det kunne bare ikke lade sig gøre, for selv om alt var limet sammen som jeg altid gør, så vandrede toppen rundt på mellemforet. Så pille, pille op... pille først toppen af og lime den på igen - og derefter ligeså med bagsiden. Sådan noget bøvl - men mest af alt var problemet, at jeg jo ikke havde lyst til at skulle quilte noget andet. Heldigvis var Julie som altid sød til at give mig et puf, og hun valgte hurtigt, ud af dem jeg nødtvunget foreslog: "Hjerter med duller og krøller"
Jeg har overvejet igen og igen, hvorfor min sandwich ikke var som den plejer at være. Det var det sidste lim i dåsen (men ikke helt på "gasser" endnu) og mellemforet tror jeg er en 80/20 kvalitet. Det var et stykke jeg fandt i gemmerne - det er jeg ikke sikker på, at jeg gør igen. Det kunne trækkes længere både den ene og den anden vej, og det tror jeg gav noget af problemet. Og så specielt fordi stoffet ikke sad godt fast. ØV - men nu er sagen quiltet og klar til lukkekant - og Mis har tydeligvis godkendt den!

Jeg har været lidt sløv med billeder i denne uge, men med en konfirmation inden for den nærmeste fremtid flyver tiden afsted. I denne uge har jeg fået klaret "nyt hår" - og en dejlig stor stak nyt tøj til mig(!), bordpynt, lys, servietter... pyha, godt man er i så god tid.... hahaha

Maria

2 kommentarer:

  1. Det ser godt ud, der kan bruges meget tid på at spekulere på årsagen til drilleriet. Men du kommer nok ikke nærmere på en løsning end du allerede er.

    SvarSlet
  2. Den er blevet superfin den quilt ... og hjerter går jo aldrig af mode og passer sig fint til en tøse quilt. Kan sagtens forstå din irritation over ikke at kunne gennemføre det, som du havde planlagt. Knus

    SvarSlet