Sider

torsdag den 18. juli 2013

Højkulturel familieudflugt!

Det er meget sjældent at vi i samlet trop tager på museum, men i går skete det. Jeg havde fået lov (lyder ydmygt ikke?) til at bestemme, at vi skulle på Trapholt. Jeg har været der flere gange for 20 år siden, og har gerne villet tilbage siden. Når det så blev lige nu, er det fordi der er en udstilling med Nick Cave, som jeg rigtig gerne ville se. Hans udstilling kommer i et andet indlæg, for den kræver sin ret!

Vi startede med at se Dansk Stoledesign som er en permanent udstilling. Spændende og sjovt at se og læse om designere og deres arbejder. Derefter gik vi bare omkring og kiggede. Jeg har taget et par stemningsbilleder...
Niels Erik Gjerdevik - Uden titel - 1995 
Denne installation har jeg ikke navnet på, men har i mit stille sind kaldt den "KoPatter". Vi gik så at sige ind i "yveret", lynede døren til og ventede på at lufttrykket (stor blæser med i yveret) fik alle patterne til at poppe ud. Inden det skete havde vi dog forladt hulrummet igen...

Der var en stor udstilling "Danskeren" af  Søren Martinsen, som jeg var meget begejstret for. 
Han kan noget med lys/farver/tanker, der bare rammer plet hos mig.
Umådeligt fantastisk lys i dette maleri!
Nå, men måske var det ikke lige familiens kop the, så vi fortsatte til den utrolig skønne park til eftermiddags kaffe i det grønne. Min dejlige familie i æbletræets skygge,
 Vi havde meget sjov ud af to robotplæneklippere, der fræsede rundt omkring os.
Tour fan som jeg er, skulle jeg lige forsøge om der var god nok forbindelse, men det blev bare til enkelte tavse billeder... var nu også mest for sjov.
Efter kaffen satte vi kurs mod Karina til hygge, snak, grin og grill. Skøn ferieonsdag!

Maria

Ingen kommentarer:

Send en kommentar