I disse dage, står den op oprydning (igen, igen, igen) og rengøring i mit lapperi. Jeg har fred og ro til det, for ungerne er på hver deres sommerlejr, og manden min er atter startet på arbejde.
Jeg havde en helt skudsikker arbejdsplan, så jeg ret hurtigt kunne komme til at sy... men som altid blev jeg lige inspireret og begyndet at tænke over, om jeg også skulle flytte om i mit gemak, nu jeg var i gang?!
Jeg tror nu ikke det bliver til det store; flere Ikea papkasser, et par vitrinedøre til en reol og så ophængning af alle mine ruller med vliesofix, vlies, klar plast mv. Men for at jeg kan få plads til det (måske) smarte ophæng, skal jeg have tømt den ene af mine to smalle kommoder (ses til venstre i billedet). Altså skal der sorteres, smides ud, flyttes rundt i de skønne hvide kasser fra Ikea, lægges til side.... Hold da fast, hvor har jeg meget ragelse.....
I morgen har jeg planer om at sortere og (gen-)folde alle mine små stofstykker. Jeg har indtil nu haft en skuffe til gul/orange/røde/lilla, en til blå/grønne, en til sort/hvide/repro og så fremdeles. Men nu går det bare ikke længere! Der må færre farver til hver skuffe - og også uha, en hel skuffe til reprostoffer! Altså må nogle af de andre skuffer ryddes! Og hvor de skal ryddes hen til, ligger lige nu hen i det uvisse... spændende?! Heldigivs kan jeg sidde i stuen og "køre" Tour imens!!!!!
Nå, men eftersom dette måske nok lidt er en over-sprængs-handling, så må jeg hellere vende tilbage til stuerodet! Når jeg tænker på, hvor sjovt Mis må have haft det med at slæbe mit strikketøj rundt i huset i nat, ja så er det nok bedst at få ryddet gulvet bare nogenlunde inden sengetid!
Maria
PS: Puha, det er til at blive helt svimmel af at se ind i mine skabe anno oktober 2010 - sådan ordentligt har de ikke set ud siden! Måske jeg skal prøve det igen? Jeg lider måske ikke helt af sylede, men jeg "hopper" altså ikke ud af sengen om morgenen, for at skynde mig ind at sy. Men måske sådan om grundig stofgennemgangogoprydning kan gøre lidt gavn? Nogen der har erfaring med det???
Tror bestemt at det fremmer sylysten når der er en vis orden i lapperiet, så man kan finde sine ting :o)
SvarSletJeg hører jo til dem der gerne hopper af sengen om morgnen for at sy...der er sådan en fred i huset.
Tour´en giver nu også mange gode sy timer hos mig.
Det er både og med at rydde op i sine syting, stoffer med mere. Dejligt at (gen)se ting man havde glemt at man havde - og surt at skulle konstatere, at det system, man indførte sidste gang, alligevel ikke var så genialt. Jeg har ikke prøvet systemet med at sortere stof efter størrelse. Det må prøves.
SvarSlet