"Dette er simpelthen perfekt" var Julies kommentar, da vi alle tre sad på Cross Cafe med varme osteindsnaskede nachos og sodavand, mens det stod ned i stænger udenfor. Inden da havde vi klaret diverse vigtige indkøb så som fjollerier fra Tiger, bogpapir og elastikmapper.
I dag skulle vi så bage, men eftersom der ikke stod kage på programmen, så endte det med at jeg klarede det selv...
Så en dobbelt portion bolledej (40% fuldkornshvede) blev lige forvandlet til: 28 pølsehorn, 22 pizzamuffins (rest af kødsovs fra i aftes) og 24 skinkeboller med ost/oregano. Så er der lidt på lager til madpakkerne!
Nu er det ikke sådan, at det ikke er blevet bagt kage her, for hvad er mere nærliggende sådan en regntung søndag som forleden? Og når man ikke kan enes om hvilken slags der skal bages...
Julies med hindbærskum og frisk frugt
|
...så bager man da bare hver sin slags!
Og tilkalder en mormor til kagespisning og brætspil!
Jakobs med jordbær stykker og let flydende jordbær frosting. |
Jakobs tæppe (uha av, det er nok lige min dåååårlige samvittighed!!!) er næsten syet sammen og skal så "lige" quiltes. Men heldigvis skal det tunge arbejde spædes op med hhv færdiggørelse af de to quilts, jeg skal have med til DPF Træf, og så nogle nye skønne modeller, jeg skal sy op for Helene Juul Design.
Nu har jeg jo holdt en laaaang ferie her fra bloggen, mest pga min stakkels korpus som bare har haft en sej sommer, men mon ikke jeg snart er ved at være bloggeklar igen? Karina nævnte ellers i aftes, at hun var bange for, at jeg skulle have fået et alvorligt tilfælde af blognings-fobi-eller-manglende-inspiration, hvilket hun selv lider af... Men nej, det har jeg ikke!
Maria