Helt tilfældigt kom jeg forleden til at stå op og hæfte ender på quiltetråde. Altså jeg har en mindelse om, at jeg på et tidspunkt sådan lidt helligt skrev, at jeg "altid" gør det undervejs, men det gør jeg altså ikke (!) altid.
Da jeg var færdig med at quilte Berits tæppe, skulle det lige have en omgang vand mod blå opmærkningspen og da det så lå der på tørrestativet, kom jeg på at hæfte trådender med det liggende der. Havde det nu været en lille let quilt, så havde jeg bestemt gemt fornøjelsen til flimmer og sofa, men denne quilt er STOR og TUNG, så det ikke at skulle løfte/flytte rundt på den mens jeg hæftede, var bare så godt. Og jeg kunne uden problemer få den ene hånd ind under quilten og sikre mig, at nålen ikke var gået hele vejen igennem.
Det bliver bestemt ikke sidste gang jeg bruger et hæftestativ!
Maria
Og så lige et lille kommentar til sidste indlæg...
Søde Maria - det er sådan et spil os med moderne mobiltelefoner kan muntre vores hjerner med!
Og nej, jeg får ikke hjælp af diverse hjælpeprogrammer, men sad i stort held!
Ahhhh, mobil hvad for noget.... Jeg morser stadig...:-) men super smart med et hæftestativ. Hvor er det et fint tæppe, utroligt flot jeg beundre dig og dine evner, det ville jeg aldrig kunne.... (men er god til at klippe og klistre...)
SvarSlet