Hej Maria.
... det korte af det lange er, at du ikke er langt ude i hampen eller helt
henne i hegnet, jeg strikker efter samme opskrift stort set og har nu gjort det
i over 35 år og hælen sidder perfekt hver gang.
Jeg strikker på p 1 og 4 frem og tilbage og lige så mange pinde som jeg
har masker ( 48 m = 24 m = 24 p = 12 rækker ). Derefter strikker jeg halvt hen +
2 m mere 2 dr sm 1 r, vend, 1 m løs af 5 vr 2 vr sm 1 vr, vend, strik hen til
hullet den maske før og efter hullet strikkes nu dr sm 1 r vend og sådan bliver
jeg ved indtil jeg har brugt alle maskerne. Derefter tages lige så mange masker
op som jeg har strikket rækker før + 1 maske. (13 m ) + de resterende fra
vendepindene. Nu strikker jeg en omgang uden indtagning, derefter tages ind på
hver anden omg til antallet af maskerne passer med opslagnings-antallet.
Jeg strikker frem til tåen, korrekt tilpasning af foden får jeg ved at måle
fra hæl til lilletås overgang fra fod til tå, for derefter at lave tåen sådan.
*2 m r sm, 5 r* omgangen rundt, 4 omg uden indtag, *2 m r sm, 4 r* omg rundt, 3
omg uden indtag og sådan bliver jeg ved, til jeg ender med ca. 8 m. Garnet
trækkes igennem maskerne og jeg er klar til den næste sok....
God fornøjelse.
Mvh Mie.
Se det er da til at forstå. Og med lige præcist den type af matematiske huskeregler, som jeg er så vild med. Denne hæl må prøves på næste par sokker (til Julie), men inden da tror jeg lige, at frøkenens tørklæde af hæklede hexagoner skal laves færdigt.
Maria
Det er jo altid dejligt at få hjælpen når man beder om det.
SvarSletJeg er vild med din hæklede hexagoner, så jeg glæder mig til at se det færdig. Jeg kan nemlig kun hækle stangmasker.
ja - den opskrift har jeg også strikket efter i 40+ år - den går aldrig fejl
SvarSlet