Det er godt, at jeg i mine unge (yngre!!!) dage lavede stort set alt praktisk selv - malede stort og småt - højt og lave, borede huller (også med slagbor), skruede, savede, satte hylder op... Jeg havde en skøn vel assorteret værktøjskasse, diverse maskiner, dingenoter...Så mødte jeg manden min og sidenhen er min værktøjskasse ikke vokset. Jeg har dog stadig en grøn kasse med små rum, hvor min samling af skruer, beslag... ligger i. Denne kasse er blevet buet ud mange gange, da sorteringssystemet ikke lige følger den gængse (mandlige) måde, men når manden min så mangler en eller anden umulig dims - ja så finder han den gerne i min grønne kasse.
Jakob slægter os begge på og har naturligvis også en stor god værktøjstaske med diverse nødvendige stykker værktøj. Og det er ikke sådan noget legenoget - nej!
Han har længe snakket om en bore/skruemaskine, han havde set og i aftes måtte vi så lige afsted for at se på den igen. Og nu måtte lommepengene op af lommen og dyret med hjem.
Så Jakobs og min formiddag er gået med at bygge en lille kasse, som maskinen kan stå i. Jeg har savet (også frihånd - ikke noget for mænd!), skruet, holdt fast mens Jakob har skruet, taget øjemål...
Og her er vidunderet i sin helt egen lidt skæve kasse, som endnu ikke har mødt et stykke sandpapir. Men den er lige lavet og den har 4 sider og en bund!
Nu er drengen draget med sin mormor hjem og jeg har en date med min symaskine, et sjovt mønster og nogle lækre stoffer!
Maria
Det lyder bare rigtig hyggeligt.
SvarSletKnus kirsten.