Jeg viser her et lille sjovt værktøj - en 5-in-1 Sliding Gauge fra Clover - som er super godt at have ved hånden til dette (og mange andre sjove formål), men det kan også sagtens gøres uden.
Denne dins kan indstilles ganske som en skydelære - bare til stof - og derved gøre det nemt at bukke ægkanten/sømrummet om med samme bredde hele vejen ned langs stoffet.
Jeg har indstillet dimsen, så afstanden mellem den mørkgrønne og lysegrønne kant har sammen nål som mit ønskede sømrum. Så har jeg bukket kanten rigeligt om...
... og kan simpelthen skubbe dimsen og stoffet ud til kanten indtil det passer perfekt. Folden skal så presses med et godt varmt strygejern.
Når det er gjort på hele det ene bagsidestykke, skal det lægges ovenpå det tilsvarende stofstykke. Det er vigtigt at stoffet vender samme vej, for ellers vil mønsteret ikke komme til at passe sammen.
Find et sted på stoffolden hvor mønsteret passer perfekt med mønsteret på det andet stykke stof. Det er vigtigt, at være opmærksom på, at stofferne ikke må forskydes ret meget i forhold til hinanden, da bagsidestoffet så risikere at blive for kort. Ved meget stormønstret stof (som Kaffe Fassett) kan det være nødvendigt, at stofstykkerne er ekstra lange for at det kan passe sammen.
Sæt en knappenål i, så den holder alle tre lag sammen.
Fortsæt på hele stykket - og alle steder skal mønstret på stoffet passe perfekt sammen!
For at stykkerne kan syes sammen, skal ombukket åbnes, men samtidig må stoffet ikke forskyde sig spor. Jeg gør derfor det, at jeg sætter en knappenål i på tværs af folden. Den skal gå gennem kanten af folden og derefter ned i det nederste stykke stof og op igen.
Nu sidder stofferne ret præcist sammen og folden kan åbnes.
Tag et mindre stykke af gangen og sy stykkerne sammen lige i pressefolden. Skær sømrummet til, fingerpres (!!!) sømmen fra bagsiden og pres den derefter fra forsiden. Nu skal det gerne se sådan ud!
Det bliver ikke perfekt, men det ligner da noget.
Også sømrummen skal gerne passe sammen i mønsteret!
Jeg syntes, det er nemmest at gøre med et stof, hvor mønstre der er knap så detaljeret som dette, men det kan altså godt lade sig gøre alligevel.
Maria
Denne bagside er også øget - syningen er ca 1 cm til venstre for pinden!
PS: Dimsen er fra Helene Juul Design.
SMART dims!! Tak for tippet Maria.
SvarSlet