Sider

onsdag den 12. januar 2011

Hvordan skal det quiltes?

Jeg kan godt lidt at være langt fremme med mine pw planer, så jeg overvejer allerede nu, hvordan jeg skal quilte min timeglas quilt. Ikke at toppen er noget nær færdig... men tankerne er der jo alligevel.
Tegningen er et print fra EQ7, og kanterne er kun "sat på" for udtrykkets skyld. Aner ikke hvordan de bliver, men disse skal bruges deri.

Som I kan se, har jeg forsøgt mig med mange forskellige quiltedesigns og jeg syntes ikke rigtig, at nogen af dem virker. Mest hælder jeg nok til nederste række enten midterste eller højre blok. Og så diamanter i stolperne.

Egentlig ville jeg her bare vise, at selv om jeg rigtig gerne quilter på maskine (og også er rimelig god til det, hvis jeg skal sige det selv), så laver jeg altid mit forarbejde... skitser med forskellige quiltedesigns. Udtrykket i quilten bliver så forskellig alt efter quiltningen, og for mig virker det super godt med disse skitser. Nogle gange dukker der helt nye linjer op i mønsteret, når jeg sidder og "kruseduller". Og så er det også en god måde at få "designet ind i hånden på" - i hvert fald hvis jeg skal frihåndsquilte.

Efter den skønneste dag idag:
  • indkøb i Himmelblå
  • datter og hendes veninde der bagte boller og serverede varm cacao til
  • skøn aftensmad lavet af manden min
  • timer hos Århus Quilterne sammen med gode syveninder og masser af (højtlarmende) latter - det er altså svært at sy, når man tuder af grin!!!
  • smuk tung sne på bilen og alle andre steder
  • afslapning i sofa med sytøj og Helene Turstein film (som jo godt nok var modbydelig, men det vidste jeg allerede)
  • og nu... en lille stund foran symaskinen
- så kan jeg ikke bede om meget mere! Flere af den slags skønne dage - TAK!

Maria

7 kommentarer:

  1. hej Maria

    lyder som om din dag igår var helt fantastisk og travl...
    er helt vild med skitsen i midten nederst...
    kh♥

    SvarSlet
  2. Det har da været en rigtig hygge/blive forkælet dag. Vælger den midterste forneden.

    SvarSlet
  3. Jeg ville vælge den midterste i nederste række. Jeg synes, den passer rigtig godt til blokken!

    SvarSlet
  4. Ja, det er da ikke så helt nemt endda med alle de muligheder du har skitseret.

    SvarSlet
  5. Kære Maria,

    Jeg tror at jeg er for meget nybegynder til at skulle gøre mig klog på hvilken quiltning der er den bedste. Men derimod er jeg lidt nysgerrig for at vide hvad EQ7 er? Samt hvor man kan købe de to bøger du fik forærende for et par dage siden.

    Mange hilsner Annie

    SvarSlet
  6. Jeg kan altså bedste lide den allersidste, syntes det får hele firkanten til at hænge sammen! (Aner faktisk ikke hvad jeg taler om :D)

    SvarSlet
  7. Jeg vil være lidt anderledes. jeg kan godt lide den yderste til højre i 3. række fra neden.

    SvarSlet