Sider

fredag den 26. marts 2010

Thermolam og krimi.

Jeg har fået flere spørgsmål ang det thermolam, som jeg bruger i alle tasker, punge, sybokse mv.


På billedet ser til venstre thermolam (727) og til højre Alu vat. Begge dele kan bruges til grydelapper, men der er altså kun thermolam, der kan bruges i tasker mv. Dette materiale er lidt som komprimeret filt, fast og lidt stift i det. Derved giver det "krop" til ex. sybokse og giver rigtig fine quiltelinjer.
Jeg er fra tid til anden stødt på en lidt anden afart af thermolam der knitre. Funktionen er den samme, men jeg kan personligt ikke holde ud at det knitre, hver gang jeg tager fat i min syboks/taske mv.

Thermolam kan vaskes, men pas på med at stryge det ved hård varme for længe. Det krymper ligesom lidt sammen.

Sidste skud på stammen. Den er til min svigermors høreapparats dimsedutter.
Et skønt stykke Kaffe Fasset og lidt prikker gør underværker!


Så er der lige det med krimier... Jeg er krimi-man. For mig er det et fedt om det er på tv eller som lydbog... sidst nævnet ryger der rigtig mange af her hos mig!

Forleden nævnet jeg Arne Dahl, som har skrevet 11 spændende og også givende bøger om A-gruppen. Gennem det sidste 3/4 år har jeg hørt krimier af følgende forfattere og jeg kan på det varmeste anbefale dem alle:

Karin Fossum, Elsebeth Egholm, Åke Edwarson, Mari Jungstedt, Jussi Adler-Olsen, Håkon Nesser, Åsa Larsson, Jo Nesbø, Peter Robinson, Liv Mørk, Arnaldur Indrióason og Arni Porarinsson.

For langt de fleste gælder det, at de skriver bøger der kan stå for sig selv, men som med (stor) fordel kan læses i kronologisk rækkefølge. Alle serier (rækkerfølger) og mange flere krimiforfattere kan findes på Krimisiden.dk

Nu hvor jeg er igang, har jeg også lyst til at fremhæve tre andre romaner, som jeg syntes er fantastiske.
Ida Jessen: Børnene. Linda Olsson: Astrid og Veronika. Audur Ava Ólafsdóttir: Stiklingen. Nå ja, så er der jo også lige Marianne Fredriksson!

Tror faktisk jeg kunne blive ved længe endnu, men der er jo opvarmning til X-factor, så...

Maria

1 kommentar:

  1. Hej
    Omkring thermo- og alustoffer...
    Nu skriver du at til venstre og til venstre... Hvilken af dem er så den anden venstre? ;)
    Tak for en hyggelig blog - jeg vender ofte tilbage for at kigge lidt (og på grund af dig har jeg forelsket mig i trådene fra Helene Juul - ups).
    Hilsen Teresa

    SvarSlet