Sider

onsdag den 31. december 2008

Quilting på maskine

Jeg er ret vild med at quilte på min symaskine på alle tænkeligt mulige måder. Det er altid lidt af en udfordring at beslutte hvordan jeg skal quilte, men jeg har dog nogle "retningslinier" jeg oftes går efter.
Hvis der er mange lige linier ex. mellem blokke og stolper quilter jeg næsten altid i syningen - "stitching in the ditch" (se her).
Måske fortsætter jeg i andre linier i selve blokkene, som jeg har gjort på quilten fra forleden eller også kaster jeg mig ud i en hel masse frihåndsquiltning. Hvis quilten er meget retliniet (det er der hvis ikke noget der hedder), fortsætter jeg gerne de lige linier helt ud i borten. Jeg har en forkærlighed for noget med trekandet, så efter endnu engang at have studeret mine bøger med flotte og vilde quiltemønstre, laver jeg (igen igen) nogle linier der passer til mønsteret og mig.

Meen, nogle quilts indbyder bare til firhåndsquiltning og det er jeg VILD med. Det hele startede da jeg for 3 år siden så Hanne Wellendorph´s DVD "De fem trin". Jeg måtte bare prøve Free Style Quilting og var så heldig at jeg i sommeren 2006 var på et ugekursus med Hanne. Her fik jeg helt styr på hendes teknik og blev rigtig god (syntes jeg da selv) til at styre processen med at quilte frit fra hovedet. Det bruger jeg så nu på almindelig traditionel patchwork.

Da jeg i mandags kastede mig over endnu en UFO, som stort set ingen linier har, måtte frihåndsquiltefoden på maskinen og jeg måtte tænke længe over design.


Ud fra denne skitse quiltede jeg løs i mange timer og det var bare skønt! Borten fik også en omgang frihåndsquilt men på lidt anden vis... billede kommer lige så snart lukkekanten er kommet på... der er lang vej rundt... så jeg er den der er smuttet...

Maria

Stort ønske om et godt, patchwork rigt og lykkebringende nytår til Jer alle!

tirsdag den 30. december 2008

Levninger og post

Ja, det er faktisk ikke julegodter jeg taler om - de er længe spist - men de sølle rester af et itu klippet stykke stof. For over et år siden var jeg på et skønt kursus i Kalejdoskob i Butik Himmelblå.
Jeg har brugt "søg og find" metoden, så stoffet blev efterhånden mere og mere hullet efterhånden som blokkene tog form og kom i maskinen. Toppen blev færdig og jeg begyndte at quilte i hånden. Øv, det var noget l.... Nogle steder var der så mange lag stof at jeg næsten ikke kunne stikke min nål igennem, så bare tanken om små fine quiltesting... ja, det kan du selv tænke dig til! Og vipti - en UFO var født! Men dette tæppe er en af mine "aftaler" med Finn, så håndquiltningen blev pillet op(!!!) og søndag aften tog symaskinen fat! Og nu er jeg færdig med lukkekant og det hele.


Det er lidt sjovt at se på toppen med rent tekniske øjne. Jeg kan tydelig se, at jeg er blevet dygtigere til at få mine sømme til at passe sammen gennem det sidste års tid og måske også mere snedig. Der kan jo ofte fifles lidt med en søm så den kan komme til at passe. Nu er jeg jo en forbandet perfektionist, så jeg har det ikke ret godt, når alt ikke passer på en prik. Men jeg øver mig... altså i ikke at skulle have ALT helt perfekt. Det tager jo laaang tid og er ikke altid lige sjovt!


Og se så lige hvad posten havde med til mig i dag! En fantastisk Layar Cake i Butterfly Fling. Et stykke stof på 10 x 10 " (25 x 25 cm) af hvert stykke i serien - det vil sige 40 stykker her. En af mine yndlingsforretninger Fat Quarter shop har dagligt i december sat nogle varer ned med 50% - så denne skønne stak har kostet lige knap 150 kr incl. porto! Hvad mon det skal blive til??? Det vil det nye år vise... Kan høre at min symaskine kalder - der skal quiltes!

Maria

mandag den 29. december 2008

Pakkepost...


Tja, det er godt nok nogle dage siden disse skønne pakker kom, men det gør dem jo ikke mindre lækre! Det er nu ét år siden jeg modtog min første pakke fra USA og det er blevet til rigtig mange i det forgangne år. Jeg har ikke talt dem og tror også jeg lader være - det ville jo nok tyde på en eller anden form for afhængighed! I stedet vil jeg tænke på alle de penge jeg har sparet! Det er nemt, billigt og kan ske på alle tider af døgnet. Hvis du vil vide mere om handel på nettet, kan du læse lidt her

Nu er det jo kun få dage til nytårsaften og jeg har lige tre gode sager det skal være færdige, hvis jeg skal holde min nytårsaftale med Finn - så jeg iler tilbage til symaskinen. Der kommer billeder senere

Maria

torsdag den 25. december 2008

Julegaver

Her på denne rolige 1. juledag kan jeg endelig vise årets hjemmelavede julegaver.
Jeg har strikket (det der på pinde nr. 20) et sjal til min mor i det vidunderlige tykke garn Polaris. Det er en afløser for et sjal hun for år siden "kom til" at smide ud og har savnet lige siden. Nu kan hun så slænge dette dejlige lune 1 kg sjal om sig på de kolde vinteraftner! Min svigermor har gennem længere tid kigget mere eller mindre skjult på et par billeder jeg har syet - og nu skulle hun så have et selv. Billedet er en modificeret udgave af et Vikki Pignatelli mønstrer sat i en svæverammen. Jeg har valgt at quilte baggrunden med metaltråd, da det fremhæver den ret mørklille blomst på en god måde og blev så fristet til at "drysse" lidt perler på også.

Nu er det også tid til at ønske alle mine trofaste læsere en rigtig glædelig jul. Jeg håber I får nogle dejlige dage med god mad, frisk luft og hygge med mennesker I holder af.

Latter skal der jo også til, så derfor får I her til sidst årets julevittighed.
To blondiner sidder og snakker. Den ene: "Jeg tror juleaften falder på en fredag i år!" Den anden:"Så må vi håbe det ikker er den 13.!"

Maria (blondine i hjertet omend ikke længere i håret!)

mandag den 22. december 2008

Farverig søndag

Hold da fast hvor en effektiv dag - bare ikke med syning...
Det har været store-juledag med ungerne og vi har bagt og pyntet småkager, gjort huset julerent, pudset alle vinduer, hentet og pyntet juletræ og da retsen af familien var gået til ro, lavede jeg årets konfekt og indfarvede den marcipan ungerne skal lave konfekt af i morgen. Julerød, æblegrøn og tyrkis - det skal nok bringe stor lykke!


Maria
Ps: jeg er også begyndt på et nyt strikketøj, hvor jeg får brug for mine markører - mere om det senere!

fredag den 19. december 2008

Det er ikke til at se det...


hvis man ikke lige ved det - dette er lune tøfler, altså inden filtning. Det må modtageren lige selv klare, da mine fødder er noget for små til at lave størrelses test på!

Og så en lille taske til en 8 års tøsefødselsdag.

Maria

tirsdag den 16. december 2008

Charms for Charity Contest

Bare lidt reklame for et super godt projekt og en fantastisk mulighed for at dykke rigtig godt ned i restbunken! Find knappen til venstre og tag et kig!
Maria

Lidt af hvert!

Siden de to børnetæpper blev færdige i sidste uge, har jeg bare hygget mig så meget med at sy lige det jeg følte for...
Mønsteret til dette lille køkkenjuleophæng har jeg tegnet i forbindelse med et nu afholdt kursus. Efter at have gået og set på det meget længe, kom det endelig med hen til symaskinen og her er så resultatet. Quiltet i hånden - åh hvor var det skønt, det er alt for længe siden jeg sidst har gjort det!

I morgen skal jeg mødes med en kvinde jeg skylder stor tak. Hun har gennem de seneste år har haft utrolig stor og god indflydelse på mit liv - og har det tilstadighed. Derfor denne lille juleløber til hende.

Syet på en eftermiddag og maskinquiltet med Mettler Metallic guldtråd. Jeg har ikke tidligere prøvet at maskinquilte med guld, men det bliver bestemt ikke sidste gang. Tråden hverken flossede eller knækkede!
Nå ja, så er pindene tomme... Resultatet er blødt, lækkert og vamset. Det måler 55 x 150 cm og vejer lige knap 1000g. Resultatet, tja det må lige vente en god uges til!


Maria

mandag den 15. december 2008

Pakkepost


Da jeg nu er begyndt at strikke igen, måtte jeg bare have nogle af disse maskemmarkører. eEg plejede at bruge en lille løkke af garn, men disse er bare så skønne, at det ligefrem kribler i fingrene på mig efter at strikke noget hvor de skal bruges... Jeg ved hvad det skal være, men jeg skal lige have købt garn og,- nå ja, være færdig med de to andre strikkerier jeg har gang i.
Markørerne er købt her Lige nu er derudsalg, så måske du lige skal have en extra lille julegave til dig selv?

Maria

fredag den 12. december 2008

Næste tæppe...

Idag har vi været til julefest i børnehaven og efter nogle intense dages arbejde med applikation og quiltning, var Sommerfuglestuens hånd- og fodaftrykstæppe også klar til ophængning. Ungerne var bare vilde med at finde deres egen hånd eller fod på tæppet.


Det har været sjovt at lave, men to tæppe af denne art på én uge er nok alligevel lige i overkanten. Mon jeg nogensinde lærer at begrænse mig??? Nå nej, nok ikke!
Tæppet er syet og frihåndsquiltet på maskine og måler 90 x 130 cm.

Imorgen kan jeg så forsøge at danne mig et lille overblik over, hvad der ellers gerne skal være færdigt inden jul! Og hvad jeg har mest lyst til at kaste mig over - af det jeg allerede er i gang med altså...
Mine 6 UFO´er i Finn's New Years Eve Challenge må jeg nok se langt efter... 2 er færdige og måske en enklet mere kan komme på listen inden nytår... Meen, det kommer jo an på hvad jeg ellers lige får af gode ide´er!

Maria


Nå ja, et lille ups fra i går; efter af have spolet sort sytråd nok så nydeligt, kom min symaskine lige på at supplere op med lidt hvid fra spolen der anes i baggrunden... Men det er da alligevel noget bedre, end en ret så stor tot af mit hår! AV skulle jeg hilse at sige!

Skønt tæppe med selvportrætter

Hvis man giver 18 elever i en 2.klasse nogle stoftusser, et stykke stof hver og instrukser på at tegne deres eget ansigt, kan resultatet blive sådan:

Er det ikke bare skønt?
Da alle ansigterne var klar fik jeg stakken, skar billederne til, satte sorte rammer på for at give ro og samlede så det hele med farvestrålende stolper. Alle stoffer er naturligvis valgt at min datter...
Tæpper er syet og frihåndsquiltet på maskine, måler 100 x 190 cm og nu hænger det så til stor glæde for alle unger, forældre og lærer i min datters klasseværelse!

Maria

onsdag den 10. december 2008

Billederne er tilbage... og en taske

Kom lige i tanke om hvordan jeg på min gamle computer overførte billeder, med et externe slot, så nu er det sat til den nye computer...
I lørdags var jeg en lille tur i KBH til fødselsdagsbrunh hos en veninde. Hun havde ønsket sig en taske i grønne farver... og altså ikke limegrønne, som jo er dem jeg er bedst til. Men jeg fandt noget skønt japansk stof og så noget lidt vildt med blomster og sølvtryk.
Jeg har foret tasken med thermolam, da jeg syntes det giver en dejlig fasthed.


Der er en stor lomme indeni og en "nøglesnor" med carabinhage, så nøglerne altid lige kan fiskes op.
Tasken bragte lykke og jeg tror faktisk også jeg skal have mig en selv - men lige lidt vildere...

Maria

Ingen fotos

Tja, det er noget kedeligt at skrive her på bloggen, når jeg ikke kan lægge billeder ind, men min computer registrere bare ikke kortet...
Men prøv i stedet at se her hos Gail Pan - er det ikke bare skønt!
God fornøjelse.
Maria

fredag den 5. december 2008

Det blev en tyver!


I går aftes var jeg til sycafé i Butik Himmelblå. Vældig hyggeligt, men da jeg valgte at strikke noget af tiden, blev jeg drillet en del. Måske også fordi jeg trævlede op 4 gange... og det var helt op! Men da jeg fik en pind str 20 i hånden var den bare hjemme! Det er ellers noget af en strikkepind at sidde med! Og selv om det er noget akavet går det alligevel hurtigt fremad. Et nøgle garn tager knap en time og jeg har 7 nøgler tilbage, så monstro jeg ikke når det inden jul?


Maria

søndag den 30. november 2008

1. søndag i Advent

Tja, så kom julen altså alligevel - ikke at man kan se det her hos os! Jeg plejer ellers at have hele huset pyntet til 1. december, men i år har jeg ikke engang fået fundet den "store kuffert med julesager frem" - jo den er god nok, ganske som Gertrud Sand har jeg en dejlig kuffert fyldt med juleflitterstads! Og så et par kasser og poser... Men intet er fundet frem... Dog har vi fået købt lys til adventskransen og de ligger nok så nydeligt i pakken!
Men I skal nu alligevel have et billede af nogel af de kræmmerhuse jeg sidste år syede til min svigerinde og svoger. Alle deres julesager var på yderst uheldig vis gået til grunde sidste sommer, så noget nyt skulle der til.


Kræmmerhusene har fået én omgang decoupage lak/lim og 8 x oceanlak. Det er et tidskrævende arbejde, men jeg er vild med den dybte stoffet får af lak!

Maria

onsdag den 26. november 2008

Fra kulde mod varme

Ja, nu kunne man jo nemt foranlediges til at tro, at det er vejret jeg hentyder til, men det er det ikke. Det er mit strikketøj!

Maria

mandag den 24. november 2008

Lidt godt

Idag kom posten med de skønneste stoffer - en del Kaffe Fasset - til et tæppe, jeg skal sy i det nye år. Det kommer et kobberbryllup i familien og der skal laves en quilt i mørkrød og lyst stof. Får nu at få så megen glæde ud af stoffet som muligt, er jeg allerede begyndt at købe ind, så kan jeg nå at ae det lidt inden brug! Måske det kan også inspirere mig til hvilket mønster jeg skal sy tæppet i...
Jeg har handlet i min engelske yndlings-nethop, tag et kik her hvis du har god tid...
Maria

fredag den 21. november 2008

Julestjerne serviet

Jeg skulle lige prøve at sy denne serviet op i andre farver. Det giver et helt andet udtryk... Maria

tirsdag den 18. november 2008

Flittige dage

Uha, jeg får bare noget fra hånden i disse dage!
Blokkene fra week-endens kursus er ved at være klar til sammensyning. Dog mangler jeg lige 4 stk. med store røde blomster, men jeg kan ikke helt beslutte hvilken farve de skal have i det lille midterstykke...Nå, måske et varmt strygejern kommer til at gøre underværker!!!

Filteprøve! - kom jeg i går i tanke om!!! Her ses det stykke jeg havde strikket af mit nye sjal før og efter filtning i vaskemaskinen...
...nu et lille dukkesjal. Men nu har jeg en idé om, hvor helt urimeligt stort mit ufiltede sjal skal strikkes!

Se her; en dejligt bunke med hånd-og foraftryk fra næsten alle børnene på min søns stue i børnehave . De skal have et farvestrålende vægtæppe hvor alle har givet "en hånd". Det er skønt at arbejde med!
Nu mangler jeg bare de sidste to aftryk... men tror nu alligevel jeg begynder at sy sammen idag!

Maria

søndag den 16. november 2008

Kursus - skønt!

I denne week-end har jeg været på kursus med Inger Helene i Butik Himmelblå. Det har været nogle herlige og dybt koncentrerede timer, så jeg er godt nok lidt træt i hovedet nu, men glad! Kædesyning
Den store blok-parring. Ingen af mine blokke må indeholde det samme stof mere end to gange...


En dejlig stak af 80 delblokke klar til presning, tilskæring og sammensyning - og vipti 20 blokke ligger klar til at blive lagt op og syet sammen.
Meen, det bliver ikke i aften...

Maria

fredag den 14. november 2008

Strik en pind eller...

... mange. Jeg har ikke strikket en eneste pind siden jeg for knap 3 år siden kastede mig over patchworkens fantastiske verden og jeg havde glemt hvor vidunderligt og afslappende det er! Bare lyden at to bambuspinde mod hinanden... uhm! Det er lige somom den ene pind bare tager den anden...

For en uges tid siden så jeg et sjal i dette garn i Butik Himmelblå. Efter at have tænkt lidt over det, var der ingen vej uden om: Jeg må strikke det! Det skal filtes til sidst, hvilket er ret heldigt, for jeg skal bare strikke retriller og i sidste ende kan ingen se hvor jævnt (eller måske nærmere ujævnt) det er strikket!

Maria

torsdag den 13. november 2008

Mønstre til salg

I dag har jeg lavet en aftale med Butik Himmelblå om, at de skal forhandle mine mønstre. Det giver en lidt underlig men også superskøn fornemmelse i maven!!!
Her kan du se de fire mønstre der er til salg fra og med i dag:
Helt utraditionelt har jeg idag købt strikkegarn... billede kommer i morgen

Maria

tirsdag den 11. november 2008

Dejlig søndag...

... i Vejerslev!
Det var bare den herligste dag, hvor jeg fik snakket med utallige mennesker. Enkelte kendte jeg allerede, en del havde mødt mig og mit her på nettet og andre var bare nysgerrige efter hvad det var for noget, jeg stod med. Mangen yoyo´er blev lavet som demonstration og en hel del yoyo dimser og MomaQuilt-mønstre solgt.
Jeg havde sammen med "Hannes" en lille lodtrækning og vinderen blev:
Hanne fra Viby J. Vi siger tillykke! Yoyo´er & mønster er på vej til dig. Jeg har lovet at der kommer billedvejlidning her, men det tager bare lige et par dage...
Først idag er jeg stået op, efter at jeg i søndags gik direkte hjem i seng med min influenza. Og det var lige hvad både den og jeg havde brug for! Nu er jeg på benene igen omend stadig lige slap i koderne. Der er en masse der skal pakkes ud og om, men lige nu er jeg kun kommet til den åbne pose pebernødder fra i søndags... Nu kan jeg faktisk også smage med...
Maria

lørdag den 8. november 2008

En lille limstift!

Når vlisofixne en lidt sen nattetime er væk , må limstiften jo bare træde til...

Maria

torsdag den 6. november 2008

hit!!!!

Øv altå! Idag har jeg væltet et ½ gla cola ned i mit tatatur. Det er bare ikke ærlig fedt, for jeg idder jo og kal krive møntre til på øndag og å er det bare noget bra, at jeg ikke kan krive alle bogtaver. Har du mon gættet hvilket bogtav jeg mangler? hit altå!

Maria

P: Jeg bruger faktik bare "kopier", men ynte ogå lige at I kulle have fornøjelen!

søndag den 2. november 2008

Maren og vinen

Da min far forleden ramte en ret speciel dag, skulle der i den anledning en lidt speciel dame til - nemlig Maren med 3 l rødvin i maven!
Maria

onsdag den 29. oktober 2008

Vikki Pignatelli - i fælles forum

I aftes var det igen møde i Østjysek Quiltere - et skønt forum hvor quiltere fra de østjyske lokalforeninger kan komme og sy "dagens opgave" sammen. Deltagerne står selv for, på skift, at finde tema og arrangere næste møde. Der er højt til loftet og alt er muligt og lovligt. Altså lige noget for mig!!!

I går skulle Pia og jeg introducere Vikki Pignatellis teknik til billedsyning - billederne må tale for sig selv. Dog vil jeg tilføje at koncentrationen var stor:
Sidder du nu og tænker: Det er da lige noget for mig", så hold øje med hjemmesiden og meld dig til næste arrangement, der løber af stablen engang sidst i januar.
Maria