Sider

onsdag den 31. december 2008

Quilting på maskine

Jeg er ret vild med at quilte på min symaskine på alle tænkeligt mulige måder. Det er altid lidt af en udfordring at beslutte hvordan jeg skal quilte, men jeg har dog nogle "retningslinier" jeg oftes går efter.
Hvis der er mange lige linier ex. mellem blokke og stolper quilter jeg næsten altid i syningen - "stitching in the ditch" (se her).
Måske fortsætter jeg i andre linier i selve blokkene, som jeg har gjort på quilten fra forleden eller også kaster jeg mig ud i en hel masse frihåndsquiltning. Hvis quilten er meget retliniet (det er der hvis ikke noget der hedder), fortsætter jeg gerne de lige linier helt ud i borten. Jeg har en forkærlighed for noget med trekandet, så efter endnu engang at have studeret mine bøger med flotte og vilde quiltemønstre, laver jeg (igen igen) nogle linier der passer til mønsteret og mig.

Meen, nogle quilts indbyder bare til firhåndsquiltning og det er jeg VILD med. Det hele startede da jeg for 3 år siden så Hanne Wellendorph´s DVD "De fem trin". Jeg måtte bare prøve Free Style Quilting og var så heldig at jeg i sommeren 2006 var på et ugekursus med Hanne. Her fik jeg helt styr på hendes teknik og blev rigtig god (syntes jeg da selv) til at styre processen med at quilte frit fra hovedet. Det bruger jeg så nu på almindelig traditionel patchwork.

Da jeg i mandags kastede mig over endnu en UFO, som stort set ingen linier har, måtte frihåndsquiltefoden på maskinen og jeg måtte tænke længe over design.


Ud fra denne skitse quiltede jeg løs i mange timer og det var bare skønt! Borten fik også en omgang frihåndsquilt men på lidt anden vis... billede kommer lige så snart lukkekanten er kommet på... der er lang vej rundt... så jeg er den der er smuttet...

Maria

Stort ønske om et godt, patchwork rigt og lykkebringende nytår til Jer alle!

1 kommentar:

  1. Hej Maria og Godt Nytår.
    Du er altså bare så flittig, og det er fine ting du har fået lavet, mit syning er gået lidt i stå her i jul og nytår, men jeg er jo heller ikke så flittig som du.HH

    SvarSlet