onsdag den 30. april 2014

Klar - parat - Quilt!

Nu skal der quiltes og jeg har fundet nogle mine skønne dimser frem. Et stort stykke "Supreme Slider", de blå quiltehandsker (har 3 mærker og disse er favoritter - i hvert fald lige nu), lækker og super tynd polyester tråd fra Superior, og nogle Quilters Grip som jeg skal prøve for første gang. Meget spændende om de virker, men nu var det en ny "dimsedut" - og så skal den jo testes. Kan dog forestille mig, at den noget ensartede fingerstilling vil blive lidt hård over lang tid?! Dog kan jeg allerede nu sige, at fingrene får en yderst karakteristisk lugt af hård gummi...

Maskinen er rengjort, smurt og har fået ny nål. Der er ny roman på mp3 afspilleren og jeg har lavet test - tegning af det quiltemønster jeg har i tankerne. Alt i alt er jeg KLAR!

Maria

tirsdag den 29. april 2014

Hurra og tillykke!

I dag er det Jakob der har fødselsdag. Hele 11 år! Eftermiddagskaffen bød på lagkage med hindbærskum og flødeboller - virkelig lækker kombination.

mandag den 28. april 2014

Hurra....

12 uger
I dag bliver Miss May tre år... er blevet større, frækkere og til tider lige drillesyg!
3 år
Livet med kat er skønt!

Maria

søndag den 27. april 2014

Klar til sandwich!

Sjovt som jeg er blevet glad for grå... Her "Coal" fra Kona Cotton. 
Ikke så sart som hvid - ikke så hård som sort!
Og ikke mindst... moderne
(som om det nogen siden har raget mig, hvis jeg ikke kan lide det?!)

Maria

lørdag den 26. april 2014

"Et æble til læreren...

... må man vel godt komme med?!", sagde Anne torsdag aften til Jaybird kurset - og JA, det må man helt bestemt meget gerne! Nu pryder de et hjørne af klaveret, og Miss May har indtil videre kun snuset rigtig meget til dem, men jeg forudser en herlig "hvor langt mon de triller, når jeg puffer til dem" leg en af de første dage. Så skal de nok flyttes, men lige nu skal de have "stadspladsen".

Har en lækker moderne konfirmationsquilt med moderne print og gråt på trapperne... selv om billedet er virkelig flot rystet, giver det et meget godt "indtryk af udtrykket"!

Maria

Må også lige vise denne skønne stak stoffer som Jette (non-blogger) købte hos Helene Juul's fødselsdagssalg i dag.

De skal bruges til en "Kaffe Kos Quilt" - i en ganske skøn moderne pang udgave! Glæder mig allerede til om 3 år, når quilten forventes færdig... Blomsterne er til bagsiden!

fredag den 25. april 2014

Med sving!

Anne svinger kniven og skærer sig en ordentlig stag diamanter.
Bodil har - meget spændende - valgt at baggrundsstoffet skal være med print.
Elisabeth leger med masser af klare farver.
Ingen færdige projekter. Tiden fløj afsted, med jeg er sikker på, 
at disse fine projekter nok skal blive færdige - og jeg glæder mig til at se resultaterne!

Maria

PS: Jeg har købt Sidekick linealen i Helenes butik, og ved den også kan købes over nettet fra USA.

torsdag den 24. april 2014

Klappet og klar...

... til aftenens kursus hos Helene Juul Design
Jeg glæder mig rigtig meget til at vise mine kursister,
 den geniale lineal Sidekick fra Jaybird Quilts.

Maria

onsdag den 23. april 2014

Multi...


Maria 
- der hækler på livet løs, ser to ting i flimmer, og har sovende mis på skødet!

tirsdag den 22. april 2014

Ren retro lap!

Måske er det fordi jeg er barn af 70'erne, men denne lilla farve minder mig om en ble, 
min mor havde (om hovedet!) da jeg var barn!
 Månedens violette stash pakke... læs mere her
På disse (snart mange) moderne monokrome grydelapper syntes jeg "heavy quiltning" passer super godt. Det passer bare ikke så godt med det at sy grydelapper. Jo flere huller hele vejen igennem lappen, jo mere varme smutter der igennem. Løsningen har været, at jeg lægger forside sammen med 1 lag termolam og quilter rigtig meget. Derefter lægger jeg forside (nu quiltet sammen med termolam) sammen med endnu et lag termolam og bagside, og quilter enkelte linjer, som fremhæver selve blokken mest muligt. På den måde undgår jeg, at brænde fingrene alt for nemt, når jeg skal tage kagen ud af ovnen.

Hvis jeg laver en vendt grydelap, giver det også den fordel, at den kraftige quiltning ikke kommer til at forskyde lagene i forhold til hinanden.

Maria

mandag den 21. april 2014

At lave skabeloner selv

Ind imellem sker det, at jeg ikke (!!!) har en lineal eller skabelon, som kan opfylde liiige det behov jeg har, og så må jeg lave nogle selv. Jeg bruger EQ til at tegne blokke, så der starter jeg. Eller med en kopi af skabelon i bog eller lign. Så klistre jeg papiret fast på skabelonsplast med bd klæbende tape af en eller anden art. Skære ud som ønsket og fjerner papiret igen - og nuldre det sidste lim af, hvis der sidder noget tilbage.

Nu er jeg så klar til at tegne omkring mine skabeloner, og klippe/skære delene ud.

Jeg har også brugt at tegne motiv over på skabelonplasten, men syntes det er svært at få det præcist nok.

Maria

søndag den 20. april 2014

Pink slabs

Udgangspunkt for en moderne quilt.

Maria

lørdag den 19. april 2014

fredag den 18. april 2014

Godt jeg har kat...

... så jeg kan vise et billede af hende... sådan en dag med påskefrokost...
Maria

torsdag den 17. april 2014

Toilettaske med pift



Jeg er bare så vild med pink og lime sammen
 - og det er modtageren heldigvis også!

Maria

onsdag den 16. april 2014

Lækker lille én

Den lækreste lille bog...
...mest på grund af de moderne stoffer blokkene et syet op i!
Maria

PS: Denne bog er, som langt de fleste af mine patchwork bøger, købt på www.amazon.co.uk


tirsdag den 15. april 2014

Pink med pink på

Har fundet stakken af pink rester og stoffer frem, så jeg kan lege lidt.
Klisterprøven fra i går lavede jeg, så jeg nemt kunne holde styr på sammensynings rækkefølgen af lækker kursusmodel til næste uge.

Maria

mandag den 14. april 2014

søndag den 13. april 2014

Kø'er, høne og påskehare!

Indkøbstur til Tyskland (konfirmation forude), familien måtte tåle et smut omkring Gittea Patchwork - dejlig butik - for jeg måtte have 4 køer med hjem! Ved ikke lige hvordan/hvornår de skal bruges, men nu har jeg dem...

Maria



lørdag den 12. april 2014

fredag den 11. april 2014

Så nemt som det lyder???

... tja, forsøg dig selv med at sy med tilfældet som makker... det er grænseoverskridende! Her er resultatet, som blev modtaget med stor glæde af 15 årig dreng. Lige som han havde haft i tankerne. Quiltet med changerende Valdani med 3/8 sømrum. 140 cm x 180 cm.

Maria

torsdag den 10. april 2014

Første moderne grydelapper

Disse var Helenes julegaver sidste år - og passer samtidig med januars "Stash abonnement" pakke. Super sjovt at sy "monokrome" grydelapper i moderne look!

Maria

Anne... det kan da ikke passe, at jeg tidligere har skrevet om katastrofer med cola...

onsdag den 9. april 2014

Testing testing... åh pis!


Maria

Hvem andre end mig smider enden af det netop påbegyndte projekt ned i et glas lunken cola???

tirsdag den 8. april 2014

"Det er så kedeligt....

.... at se på det samme billede på din blog" sagde Tove (non-blogger) til mig i sidste uge. "Skal vi ikke snart se på noget nyt?!"

Og jeg kan jo kun give Tove ret - hold fast hvor er min blog dog kedelig i denne tid. Jeg har simpelthen tabt blog-gnisten! Det er ikke, fordi jeg ikke tænker i blogindlæg - det tror jeg vi bloggere altid gør - men så tænker jeg: "Hvem i al verden vil det dog interessere, at jeg syr/strikker/spiser underlig mad/quilter/har kat/børn...."

I går, mens min mp3 afspiller var til opladning og jeg quiltede, fik jeg rigtig god tid til at overveje, hvad jeg så skal med min blog... pensionere den, holde lang sommerferie, med vold og magt skrive trods mangel på lyst... og endte så ud med, at løsningen "Et billede om dagen holder kedsomheden fra bagen" måske er løsningen i en periode? I hvert fald vil jeg prøve, om jeg kan svinge mig op til det!!

Maria

Regnestykke: quilt kabel i en kanten