Sider

tirsdag den 30. september 2008

Øv, øv, øv...

For en ½ time siden lå jeg så der på gulvet med måsen i vejret, for at få spændt bagsidestoffet til min blomstereng ud. Jeg havde fat i flere ruller med malertape, men ingen af dem havde lim der var helt potent nok til at holde mit stof udspændt. Nå, så prøvede jeg da bare lige med noget andet tape, og så var det ok... troede jeg! For da jeg havde limet, glattet, limet, glattet var der bare bulker her og der. Det er da ØV! Jeg der lige troede, at jeg skulle til at quilte fra morgenstunden imorgen, men det skal jeg så ikke - på det tæppe i hvert fald! Så nu må jeg vente til forretningerne har åbent i morgen, men måske det så regner... Tja, vi må se. Nu vil jeg så i stedet kaste mig over en dejlig krimi og min "fuglekvidder" BOM...

Mon nogen har en fantastisk måde til opspænding af bagsidestof??? Jeg prøver gerne en anden metode!

Maria

Hvor jeg handler...

Tja, jeg handler alle mulige tænkelige steder. Lige stoffet der er kommet med posten idag, er købt gennem ebay http://stores.ebay.com/Steel-City-Stitches.
På min hjemmeside http://www.momaquilt.com/ kan du finde links, til en del af de forretninger jeg handler med, og en let gennemgang af de vigtigste faktorer ved handel på nettet og på ebay.
Se under hhv. "Links" og "Shopping på nettet".
Har du spørgsmål, så skriv endelig og spørg!

Maria

Ahhh...

Se lige hvad posten bragte mig idag helt fra USA:
Ser det ikke bare skønt ud?! Og så til under 10 kr. pr. FQ incl porto! Det er da lige til at blive glad af... Så er det jo bare lige det med at bruge mere end jeg køber... Nå, man man har vel et standpunkt, til man tager et nyt!

Maria

mandag den 29. september 2008

Håndarbejde eller hva´???

Som så mange gange før, oplevede jeg på udstillingen i Odder, at skismaet omkring håndsyning kontra maskinsyning var i spil.
To damer stod og betragtede dette meget flotte tæppe, syet og quiltet på maskine. Samtalen lød lidt som følger:
  • Dame 1"Ja, jeg sy´r nu i hånden, ellers er det jo ikke rigtig håndarbejde..."
  • Dame 2:"Nej, det syntes jeg nu heller ikke...!"

Nu kan vi jo heldigvis hver især mene, hvad vi vil, men jeg kan nu ikke undgå at blive lidt beklemt om hjertet, når jeg hører sådanne udsagn, for jeg føler at det er/kan være med til at sætte begrænsninger for os patchworkere, hvilket jeg ikke bryder mig om. For mig er det abslout vigtigste ved patchwork glæden!

Glæden ved at finde stoffer, røre ved dem, sætte dem sammen på forskellig vis, finde projekt(er) - også nogen der aldrig ser dagens lys -,afprøve nye teknikker, skære stofferne op, sy, quilte, montere... alle de tanker og drømme der undervdejs bliver syet ind i quilten.

For mig er det bedøvnde ligegyldigt, hvilke teknikker jeg og andre bruger, bare vi nyder det. Om det så er håndarbejde eller ej, tja, det skal jeg ikke kunne sige og det er heller ikke vigtigt for mig, for patchwork er det og det bringer glæde!

Maria

søndag den 28. september 2008

Quiltenålen - dejlig udstilling

På denne skønne eftermiddag drog jeg med hele familien til Odder, for at se Quiltenålens 10 års jubilæumsudstilling. Efter vi alle var travet lidt hurtigt igennem udstillingen, forsvandt mand og børn ud på skolens rigtig gode legeplads og jeg fik fred og ro til at gå og nyde udstillingen. Og hvilken udstilling!!! Der var tæpper for enhver smag; store, små, maskinsyede, håndsyede, maskinquiltede, håndquiltede, nogle til pynt andre til brug! Helt fantastisk når man tager i
betragening, at der er 30 medlemmer i foreningen!

To forretninger var det også, men tænk sig, jeg købte kun et blad, hvor jeg lige så en skøn quilt i grøn og pink/rød... Kom så siden til at tænke på, at mit lager at skønne grønne stoffer jo er skrumpet ind til næsten ingen ting den sidste uges tid, men så må jeg jo supplerere lidt... engang, hvis jeg faktisk giver mig til at sy omtalte quilt...!
Her et par billeder, nyd dem!

Maria



lørdag den 27. september 2008

Tip top

Hold fast, det er næsten blevet mørkt og jeg er også sulten! Men så længe symaskinen er lige for næsen, kan jeg jo gemme det meste. Det har været sjovt at få samling på min blomstereng. I bund og grund er den jo "vind og skævt", der er skåret på tværs af trådretning mange, mange gange, så jeg har måtte fifle lidt her og der, men nu passer det! Men quiltningen må altså lige vente lidt... Der er andet på menuen inden da; lige nu fiskedeller og salat!

Maria

Med sol i hjertet...

... er denne lørdag. Har idag fået fat på en billet til Dalai Lamas seminar her i Danmark næste sommer - til min mor. Af alle mennesker er hun den, jeg helst vil give en sådanne billet...
Maria

fredag den 26. september 2008

Bedre sent end aldrig...

Ja, så skete det igen. Det er sjovt som jeg ofte kommer i gang i sidste øjeblik! Nå, men i morgen skal mand og børn til "familietamtam", der har været planlagt i ca. 1 år, så hvad var mere logisk end at sy et par små kaffeservietter til værtsparret... her til aften??? Der er jo heldigvis ikke så langt fra tanke til handling, så kl. 20.30 fandt jeg stof frem, og 2 timer og lidt fjernsynskiggeri senere var sagen klaret!

Nu skal jeg så bare beslutte om morgendagen skal bruges på; blomstertæppet, quiltning af Julies tæppe, Angel Swap gave nr. 2, solen hvis den kommer frem, Noas Ark eller noget helt...6. Gad vide hvorfor listen over "projekter lige nu" altid er så lang her hos mig?
Jeg skal også lige have lavet et mønster til min patchworkundervisning på mandag (i et af byens ældrecentre) og et på en julekalender... Mon dagen - bare i morgen altså - kan have 30 timer???
Det ville da være dejligt!

Maria

Inch og cm...

Jeg arbejder generelt i inch, da jeg syntes det er logisk og meget nemt at regne med. De fleste udenlandske bøger/mønstre er i inch, så det at jeg plejer at arbejde i inch gør, at jeg kan gå lige til bidet...
Men idag har det været lidt bøvlet.
Alle blomsterne er færdige og er klar til at blive skåret til. Lidt af en udfordring, for målene i min opskrift passer ikke helt og at regne på regnemaskine i inch er bare noget bøvl! 3/8, 5/8 eller 7/8 er jo ikke helt let til at omsætte præcist til decimaler. Men jeg tror, jeg har fået styr på det - jeg er i hvert fald begyndt at skære...

Maria

torsdag den 25. september 2008

Flere blomster

Så er de 34 blomster syet! Skønt at det er gjort, for der er nu lang vej gennem en kæde på 34...! Jeg bliver nu nok nød til at købe bare lige lidt grønt balistof, for der er ikke nok i mit lager. Det er ikke godt, for det går altså ikke super godt med mit fortsæt om at bruge mere end jeg køber. Jeg skal i hvert fald sy godt til her i efteråret!

Maria

tirsdag den 23. september 2008

Kædesyning

34 halvfærdige blomster syet i én lang række...

Maria

mandag den 22. september 2008

Hvad er en Siggy?

Jo, en Siggy er en signaturblok. Hvis man deltager i den "on going" swap af Siggy´s skal man sende en blok til andre deltagere og modtager så en fra dem. Der er deltagere fra det meste af kloden og ja, så blev jeg atter fristet! Så her ser du den førset Siggy jeg har modtaget, den er fra tovholder Annelies fra Nederlandende.
Så nu er der også en Siggy på min to do liste! Og inden længe skulle der jo gerne komme flere... både ind og ud!
Maria

søndag den 21. september 2008

Blomstereng

Sikke et herligt kursus jeg har været på i dag. Der er blevet skåret, syet, strøget, syet, ståret, strøget... til den helt store guldmedalje! Skønne stoffer i skønne farver. Lige et par stemningsbilleder her:
En stolt Vibeke med sin første blok!

Her de blomster jeg fik plukket - 10 stk på 7 timer... nå ja, så skar jeg også stof til de næste 15 blokke. Altså hele midterstykket.
Efter jeg er kommet hjem, har jeg skåret grønt stof til 34 kantblomster og vil om lidt tage fat på de skønne gule, orange, pink og lilla blomsterstoffer...
Måske jeg hopper over quiltningen i morgen og bare klør på med min blomstereng?

Maria

lørdag den 20. september 2008

Klar til kurses...

I morgen søndag skal jeg på kursus i Butik Himmelblå. Vi skal sy det skønneste tæppe i grøn, gul, orange, rød, pink, lilla og jeg glæder mig rigtig meget. Alt er pakket, men inden alt stoffet kom i kassen, snuppede jeg lige et par billeder... Det meste er rester og som det ses, er det nogen at mine yndlingsfarver... Skønt!
Maria

Lyskasse...

I dag har min kære, men ikke træarbejdsstærke, mand - der normalt ikke kan stikke en pind i en hundel... uden at ødelægge begge dele - lavet den skønneste lyskasse til mig, helt efter mine instrukser! Nu bliver det en leg at optegne stitchery´er!

Maria


Godt begyndt...

Skønt at komme i gang med quiltningen. Jeg er ved blok nr. 10 ud af 20 - og så er der jo også lige kanten... Jeg quilter i syningen omkring alle motiver og ved rammen og så laver jeg "doodeling" på selve blokbaggrunden. Senere skal der så quiltes detaljer: blomstercentrum, "ben" i paraplyer mv. Jeg må jo nok indrømme, at tæppet er lidt tungt at sidde med, men det er også rigtig dejligt. Glade farver og på ingen måde svært! Er næsten kommet til at love Julie, at det bliver færdigt i løbet at den næste uge, så meget andet bliver der nok ikke lige tid til at sy. Jo, lidt håndnusseri ved fjernsynet og så lidt på Noa Ark. Når Julies tæppe er færdigt, må jeg gå i gang med Nice People Nice Things og jeg glææææder mig!

Maria

fredag den 19. september 2008

Den post, den post

Tænk sig, to gange på én uge... det er da skønt!
Så var der igen både blad og bog med posten. Dog, i dag vidste jeg godt hvilken bog jeg ville finde!
Så nu er der bare skøn læsning til frokosten!

Maria

Klar til ophæng!

Sådan, mit lille Vikki Pignatelli billede er helt færdigt med label og det hele. Lige det med label på bagsiden er ikke det jeg er bedst til, men her er det gjort! Nu mangler der bare en blomsterpind og så kan det kommer til at pynte på en smal stribe væg hos min mor. Lige nu hænger der et forårsophæng med teksten "Spring ud" og det er ikke ligefrem dækkende på denne klare kolde september morgen.

Må nu ile ud til symaskinen - mens jeg har drivet til det - Julie kæmpe tæppe venter stadig på quiltning... Som altid går jeg lidt som katten om den varme grød inden et ny stort quilteprojekt, men i dag skal det bare være!

Maria

onsdag den 17. september 2008

Dejlig post

Skønt at komme hjem idag og finde både Dansk Patchwork Forenings
medlemsblad og en bogpakke fra england i posten.

Bladet er jo altid en stor fornøjelse og jeg bruger mange timer på det, før det havner i magasinbunken - for derefter at blive taget frem igen og igen...

Bogpakken... ja for nu at være helt ærlig; jeg anede ikke hvilken bog det kunne være indeni! Kunne da godt huske, at jeg i week-enden bestilte to nye fuldstændig uundværlige bøger på amazon.co.uk, men bare ikke hvilke! Nå men det gjorde jo bare spændingen endnu større: hvilken en af to bøger jeg ikke kunne huske, var mon i pakken? Dejligt med nyt læsestof til inspiration, glæde og til at give nye drømme liv!


Maria

tirsdag den 16. september 2008

Stitchers Angel Swap

Så er første pakke sendt afsted til... ja det siger jeg ikke. Indholdet kan jeg heller ikke afsløre, men det hele er håndsyet og i dejlige farver! Nu er det spændende hvornår pakken kommer frem og ikke mindst om det falder i god smag! Det har i hvert fald været både sjovt og hyggeligt, at skulle designe og sy noget til en anden, hvor mit eneste kendskab til hende kommer fra en blog. Lidt af en udfordring! Næste projekt er tegnet, men stoffet kommer nok først med posten senere på ugen. Men pyt, der er jo andet at tage fat på...

Maria

mandag den 15. september 2008

Til angreb

Sådan en mandag morgen kan være rigtig svær at angribe, men efter 3 timer i selskab med aktive pensionister i "Hobby kælderen", som jeg skulle undervise i stitchery, havde mandagen ligesom taget hul på sig selv!

Så jeg besluttede, at nu måtte jeg hellere tage hul på et lille Vikki Pignatelli billede, der skal bruges i undervisnings-sammenhæng senere på efteråret. Alt var klippet og gjort klart, så det var bare at sætte sig til symaskinen og komme i gang.
Nu skal jeg så lige beslutte hvordan jeg skal afslutte billedet. Svært, for der er jo så mange muligheder...

Maria

søndag den 14. september 2008

Blomster og sommerfugle

På denne dejlige solbeskinnede efterårs søndag, har jeg kastet mig over et skønt tæppe til min datter. Det har ligger i UFO bunken siden februar, men nu skal det være... Så jeg har fået lagt min sandwich sammen - faktisk var jeg nød til at øge mellemforet, noget jeg simpelthen hader - men nu er det gjort!


Tæppet er kæmpe stort og skal quiltes tæt på maskine, men jeg tror bare det bliver så flot. Men nu kalder solen lige lidt på mig, så måske det først bliver i ugens løb jeg kommer i gang med quiltningen...

Maria

lørdag den 13. september 2008

Finn´s Nytårsaftens-udfordring...

I dag fik jeg faktisk fingrene i hele to UFO´er. Begge er nu klar til at "sandwiche" og så skal der bare quiltes på livet løs.
Under min lille aftenlige tur rundt på nettet, fandt jeg
Finn´s nytårsaftens-udfordring. Kort fortalt går det ud på, at jeg har "tilsluttet" mig udfordringen og nu har lovet mig selv (og de andre deltagere) at færdiggøre 6 UFO´er inden nytårsaften. Åh, hvor kunne det dog være herligt!
På min arbejdeliste står:

  • One block wonder quilt færdig februar 2009!
  • Flowers and butterflies quilt færdig 14/10 2008!span>

  • Sunbonnet Sue quilt færdig efterår 2008!

  • Yo yo bag - færdig 14/12 2008!


  • Christmas table runner - færdig 13/10 2008!

  • Kalejdoskob quilt efterår 2008
  • Og gerne et par stykker til!

Så nu er det bare at tage fat. Det er faktisk ret dejligt at have en liste at gå ud fra, så bliver det ligesom mere tydeligt, hvilken vej jeg skal gå! Så nu er min UFO uge udvidet til... tja nytår?!

Men bare rolig (gad vide om jeg lige nu beroliger mig selv eller jer derude) der skal ikke kun syes UFO´er færdige. Der skal også syes helt nye og skønne projekter, som så måske bliver til nye... UFO´er!

Maria



Februar 2009: ØV nogle gange vil computeren bare ikke som jeg vil. Den skriver rigtig magne
  • /// mv. og jeg fatter ikke en dyt! Men får det som jeg vil have det gør jeg i hvert fald ikke! Så derfor må både I og jeg leve med, at teksten overfor er både i kursiv og pink. ØV!
  • En UFO kommer sjælden alene

    Ja, nu er det jo UFO uge, så der er ligesom ingen vej udenom i dag! Mand, børn og mormor er kørt i Legoland, så jeg kan "lege" i hele huset. Jeg er ved at sætte kanter på en quilt til min mor og det er noget af en puslespil, for jeg vil lave 45 graders hjørner og stoffet skal matche på begge sider af sammensyningen... Det er ikke helt let, selv om jeg lægger quilten op som på billedet, så nu begynder jeg bare at sy og så bliver det spændende med det sidste hjørne!


    Maria

    fredag den 12. september 2008

    Bedre en fredags slik



    Ser det ikke bare skønt ud?
    Har meldt mig til en fælles blog for NPNT stitchers - skal du mon være med?

    Maria

    Charisma...

    Ja, det er altså ikke mig, jeg taler om, men den helt fantastiske serie stoffer fra Moda, som jeg idag har hentet på posthuset.
    40 FQ der bare passer sammen og skal bruges til mit "Nice People Nice Things" projekt.
    Men først skal de nu lige ae´s lidt her i week-enden...
    Der var også lidt andre godter i pakken; en Pink rulleskærer fra Olfa og skabeloner til Drunkards Path 4". Guf, guf!





    Maria

    Alle sagerne er købt her fredag i sidste uge...

    torsdag den 11. september 2008

    Fuglekvidder BOM

    Uhm, sikke en dejlig pakke med stoffer til "Dus med himlens fugle" BOM. Du kan se lidt af stoffet her...
    Nu skal der klippes, skæres og tegnes op senere idag.
    Jeg bruger denne BOM til at snuppe med foran fjernsynet om aftenen, tage med i tasken hvis jeg skal i byen mv. Blokkene er små, så der er overskueligt lige at sy en enkelt eller to!

    Maria

    onsdag den 10. september 2008

    Lille Log Cabin


    Her er den så; det første jeg har syet på min minimaskine. Tirsdag aften på den månedelige mødeaften hos Århus Quilterne, var der undervisning i hurtig Log Cabin strimmelteknik.
    Jeg syede da mine 9 små blokke på Toyota´en og har så idag klaret resten på min sædvanlige maskine og i hånden.

    Dugen (16 x 16") passer på en prik til et fint lille hvidt bor min mor har. Det er længe siden jeg lovede at sy en dug til det og nu er den her så! Alt stof taget fra mit mit lille lager - skønt!

    Maria

    "Lille Toyota" syede i øvrigt dejlig stabilt, med en skøn lille brummen!

    Ta da... flyveklar UFO

    Her er den så, min lille bitte dug i Square Dance og den er færdig!
    Jeg syede toppen på et skønt kursus på Quiltegavlen først på sommeren og så har den ellers bare hygget sig i bunken siden da. Men nu skal den på bordet.

    Square Dance er det nemt men meget virkningsfuldt mønster ar arbejde med og det bliver bestemt ikke sidste gang jeg gøre det! Men næste gang med stoffer der variere mere i farver... tror jeg!

    Maria

    "Lille Toyotas" første projekt kommer her senere idag!

    Se hvad jeg fandt: den skønneste Giveaway!

    tirsdag den 9. september 2008

    Vi har fået en lille ny...

    symaskine!
    En lille bitte en, så jeg ikke behøvet at slæbe mig en pukkel til, når jeg skal på et lille bitte kursus! Nu kører jeg både Brother og Toyota! Er lyn-afprøvet og bliver lige om lidt pakket ned, så den kan komme med på aftenens kursus!

    Maria

    Ps: vejer kun 5 kg og kan lige tages under armen... Toyota altså, ikke mig...

    mandag den 8. september 2008

    En lille bitte UFO

    Som skrevet, så gjort! En UFO er vel en UFO - og da jeg virkelig trænger til at få en "jeg gjorde det" oplevelse, valgte jeg den nok mindste UFO fra mit lager. En lille dug i "Square Dance" der manglede lukkekant. Sjovt som mange ting strander på dette punkt! Mon andre kender til det???
    Nå, men nu er kanten syet på og til aftenens krimi skal den blive helt færdig med lidt tilsyning i hånden. Billede må vent til i morgen - og måske også lidt om endnu en UFO. Jeg tror, jeg vil gøre denne uge til septembers UFO-uge...!
    Maria

    søndag den 7. september 2008

    De der UFO´er...

    Jeg er idag kommet i tanke om, at jeg i vinters aftalte med mig selv, at jeg ville forlade 2008 med færre UFO´er end jeg kom ind i 2008 med. Ja, ja, ved godt der er lang tid til, men i forhold til mit stigende antal UFO´er, er der ikke ret længe til!!!

    For at undgå en stor bunke extra UFO´er, tænkte jeg, at for hvert nyt projekt jeg påbegyndte, skulle jeg gøre et færdigt. Ideén var god, meen det er ikke gået helt så godt, som jeg havde tænkt mig!

    Jeg har jo godt nok syet 6 puttetæpper til julemærkehjem, det kan nok ikke regnes med, for blokkene kom fra mangen aktiv patchworker (læs historien her ) og var altså ikke noget jeg havde liggende i mit yderst begrænsede lager (hmm...).

    Men måske kan det bruges som en undskyldning, hvis jeg ikke når mit mål...
    I hvert fald har jeg lige nu planer om, at jeg i morgen vil finde en UFO frem og se lidt nærmere på den. Jeg skal bare lige beslutte mig for, hvilken een det skal være!

    Noa og hans dyrehold vokser stille og roligt og det er bare så hyggeligt at sidde med:



    Maria

    fredag den 5. september 2008

    Noas Ark

    Efter i mange dage at have overvejet hvilket look min Noas Ark quilt skal have, er jeg kommet frem til at det må blive glade klare farver og balistoffer! De af Jer der kender mig vil sige: Ja, selvfølgelig!", og jeg kan bare mærke at det bliver super godt! Jeg har tegnet de første 7 blokke op og er så småt begyndt at "stikke", men der er altså et projekt til om dagen. Jeg kan simpelthen ikke se til det (foran tv) om aftenen.
    Skulle du have lyst til at være med, så klik på den indlagte badge til højre og du kan download mønster og forklaring.
    God fornøjelse
    Maria
    PS: Kl er nu 19.23 og siden jeg satte besøgstæller på min blog i går aftes kl. 20.00 (med uundværlig hjælp fra Pia) har jeg haft over 100 besøgende på bloggen. Hvor er det herligt at nogen faktisk læser hvad jeg sidder her og skriver! Har du lyst modtages kommentarer med kyshånd!

    torsdag den 4. september 2008

    Hurra!!!

    Jeg har fået hjælp - tusind tak Pia!!! At tænke sig; Pia kunne gennem telefonen guide mig, så nu kan jeg finde ud af at lægge gadgats mv. ind! Uha, hvor føler jeg mig bare som en verdensmester!!!

    En lille godte til jer her:
    Denne bog er bare så skøn og er kåret som Årets Patchworkbog 2008.

    Maria

    Øv!

    Tænk dig - idag har jeg fået en mail med besked om, at den FQ pakke jeg skulle bruge til "Nice people Nice things" er udsolgt! Så nu må jeg på nettet igen, igen... Måske jeg finder noget der passer mig endnu bedre???

    Heldigvis har jeg masser andet at give mig til, som denne skønne BOM fra Butik Himmelblå


    Det er en dejlig blanding af applikation, stitchery og syning over pap. Skønne blide farver, meget ulig mig, men dejligt er det! Jeg mangler kun tre blokke af den sidst udleverede pakke, så jeg er godt med! Næste pakke kommer om en lille uges tid, det bliver spændende at se, hvad den har at bringe.

    Maria

    onsdag den 3. september 2008

    Så kom posten!



    Hurra! Idag kom posten med en lille pakke med "Nice people Nice things" mønsteret. Det er bare så super lækkert og jeg har lyst til at kaste mig over det lige med det samme, men det kan jeg bare ikke...

    1. Jeg mangler stof til baggrund til motiverne
    2. Den store dejlige pakke FQ "Fresh Squeezed" som posten også skal komme med, har ikke vist sig endnu
    3. og derfor kan jeg ikke begynde al mit stitchery, for jeg har ingen farver at vælge tråd efter...

    Så lige nu ligger alle mønstrene bare spredt ud på mit stuegulv, så jeg kan nyde motiverne! Og det gør jeg så!

    Maria

    mandag den 1. september 2008

    Nu skal det være!

    Hej Alle I skønne bloggere derude - nu vil jeg være med! Min blog vil komme til at være min sy-dagbog og du vil her kunne følge de syprojekter, jeg har gang i lige nu. Har du lyst til at se hvad jeg tidligere har syet, hvilket UFO´er jeg har liggende mv. så er det her: http://www.momaquilt.com/

    Lige nu kæmper jeg med at få min blog til at se ud som jeg gerne vil, men jeg kan bare ikke få det til at virke. Ja, ved det godt, jeg er computerignorant, men alligevel. Hvor svært kan det være? Nå, men det er det altså! Så ingen fine sager i sidepanelet for jeg kan ikke finde ud af at lægge det ind... Kommer tid, kommer hjælp - håber jeg.


    Maria